#digitalitet

[utforskarna]

Utforska digitalitet med barn

Att utforska digitalitet med barn från 2 år och uppåt kan vara en spännande resa som ger barnen flera typer av lärande och kunskaper. Yngre barn är i början av sin kognitiva och sociala utveckling, och digitala verktyg kan spela en stödjande roll i denna process. Här är en överblick över vad digitalitet kan bidra med för yngre barn och deras lärande. Continue reading Utforska digitalitet med barn

Utforska digitalitet med barn

[erduokindeni-blog]

Jeg skrev sidste forår en semesteropgave om digital tekstformidling. Jeg har aldrig fået linket til den herfra, men den findes [her i en digital version](http://digitaletekster.tumblr.com/), hvis en og anden skulle have interesse. Hovedformålet var at udarbejde nogle retningsgivende pejlemærker i arbejdet med at designe (potentialet for) den immersive læseoplevelse i en digital kontekst. På sitet, som jeg linker til, har jeg ud fra mine ellers ganske beskedne HTML-evner forsøgt at indarbejde nogle af disse retningslinjer i tekst(re)præsentationen. Et citat fra min konklusion: > Der er et gennemgående behov for at styrke den digitale teksts linearitet, så tekstens repræsentation fungerer i forlængelse af læserens egne mentale processor og dermed understøtter den klare kontinuerlige forståelse og tænkning. Dette bør ske ved at minimere de udefrakommende distraktioner, der ellers forbindes med den fragmenterede og associationsspringsbetingede anvendelse af digital teknologi. Et element i dette er at ‘løfte’ teksten op fra den konceptuelle indlejring i teknologien i øvrigt, så læseren på den måde ikke først skal fordybe sig i interfacet, så at sige, for herefter at fordybe sig i teksten. Teksten skal isoleres, afgrænses, gives kanter—en margin, både i direkte og indirekte betydning, så den uendelighed, som digitaliteten indebærer, fratages teksten. Dette har fænomenologisk betydning, da teksten herved opnår en materialitet—en fænomenologisk tyngde, som endvidere kan styrkes ved at læseren i interaktion og manipulation med teksten gives mulighed for at tage ejerskab over den—at gøre den til sin egen. Denne tyngde kan yderligere styrkes, hvis tekstens software såvel som hardware er dedikeret til tekstformidling. Det heraf muliggjorte minimale, transparente interfacedesign medvirker også til en begrænsning af belastningen på læserens perceptuelle kognition, hvorved der sker en frigørelse af mentale ressourcer til hermeneutisk immersion. Ved en prioritering af tekstens æstetik i form af applicering af typografiske principper opnås, dels at tekstens læsbarhed øges i kraft af optimering af tekstsøjlens proportioner og skriftens design, og dels vil den generelle æstetiske forbedring på et intuitivt-subjektivt plan forbedre læseoplevelsen. Muligheden for den gode læseoplevelse vil også kunne styrkes ved en typografisk forbedring af sidelayout og forstørrelse af den tomme margin. I sammenhæng hermed vil et forbedret navigationsdesign, hvor teksten pagineres og dermed tilpasses skærmens format mindske den distraktion, som ligger implicit i selve navigationen i teksten. > At designe til en bedre læseoplevelse handler helt basalt om, at opnå en forståelse af, hvilke elementer, der bidrager til kontinuiteten; til den vedholdende fordybede læsning. Disse elementer skal implementeres. Men det handler i lige så basal grad om, at opnå en forståelse for, hvilke elementer der bryder denne kontinuitet—og at finde en fremgangsmåde til at eliminere disse.