Helene Uri – ”Fordi jeg elsker dig”
Anmeldelse for forlaget KLIM: Af Anna Rønberg Holgersen 20 år - Vejle, Juni 2016
En velskrevet bog om giftig kærlighed
Førstehåndsindtryk af bogen var en tøset teenagebog, men det udviklede sig hurtigt til et drama, der sidder som en klump i halsen, når man læser den.
Som så mange bøger, starter det ud med noget godt, hvilket det bestemt også gør i Uris ungdomsroman her. Der bliver beskrevet den kærlighed, som vi alle længes efter, den følelse af lykke man får, når man ser et menneske, der betyder enormt meget for en. Vi møder Elin, en ung gymnasieelev, der helt "tilfældigt" dumper ind i drengen Frederik. Det slår gnister med det samme, og på kort tid har det udviklet sig til ægte kærlighed blandt de to. Elin er helt skudt i Frederik, hvilket bliver beskrevet så godt, at man selv ønsker at have Frederik som kæreste. Hans magiske smil, hans skinnende turkisblå øjne og hans evne til at åbne op for ens dybeste hemmeligheder. Han er den perfekte kæreste, og Elin svæver på lyserøde skyer. Lige indtil Bjørn.
Når man møder Bjørn, har man straks en dårlig fornemmelse, man har en undren og en tvivl, som sidder fast i en, men man vil ikke indrømme det over for sig selv. Det vil Elin heller ikke, så når Bjørn træder ind i billedet, gør det bare Frederik til en endnu bedre kæreste, der står op, tager ansvar og beskytter. Derfra begynder det at gå ned ad bakke, det, der før var det perfekte forhold, bliver giftigt og ubrydeligt for Elin.
"Man må strække sig for den man elsker," siger hun gentagne gange i løbet af bogen, men der er grænser for, hvor meget man skal det. Uri formår at have hver en følelse med i romanen. Kærligheden og frygten spiller nok de største roller, der på skift gennem bogen tager over for den anden. Og selvom bogen måske ikke ender, som man havde håbet, ender den som den skulle. Historien om film-‐romancen mellem to unge elskende, der tager en drastisk drejning, det er, hvad man kan sige her.
Selvom jeg er en travl dame, smed jeg alting fra mig og måtte bare læse bogen færdig, når jeg nu var begyndt. Den fangede mig og berørte mig helt ind i sindet, netop fordi det hele starter ud som vi alle sammen drømmer om. Den kredser om en hovedperson, der tænker præcis som jeg selv ville tænke, hvis jeg oplevede det samme som Elin. Hun tænker som enhver anden, der er forelsket, ville tænke, og det er det, der gør, at det går så grueligt galt. Men jeg nød bogen, og jeg slugte den i et stykke, så jeg vil klart anbefale den til alle unge læsere derude. Og hvis du sidder og tror, at det her er en bog om en teenagepige, der bliver forelsket i en teenagedreng, så kan jeg sige til dig, at det er det også, men det er også meget mere end det!
God fornøjelse, "allerkæreste min".