Kontaktbogen mellem skole og hjem

Om uddannelse i almindeligehed og grundskolen i særdeleshed. Skrives af Mathias Bruun, til daglig forstander ved Det Kgl. Vajsenhus.

[mathiasbruun-blog]

Sætter Cepos kikkerten for det blinde øje?

I sidste uge forsøgte den borgerligt-liberale tænketank Cepos at tage livet af klassekammerateffekten i folkeskolen. Klassekammerateffekten er betegnelsen for det forhold, at svage elever løftes fagligt af at gå i skole med fagligt stærke elever. Cepos forsøger at aflive klassekammerateffekten med analyser baseret på elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøven og tal for elevernes socioøkonomiske baggrund (CEPOS: Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen, ideologi eller effekter, apr. 2015). Ud fra analyserne konkluderer Cepos, at det nærmest er synd for de svage elever, hvis man sætter dem sammen med stærke elever. De stærke elever får nemlig højere karakterer ud af det, mens de svage elever får lavere karakterer, end hvis de havde gået i skole med andre svage elever. 

Cepos’ beregninger svarer imidlertid til at sammenligne æbler med pærer. En gymnasieundersøgelse fra Dansk Erhverv (Dansk Erhvervs Perspektiv, dec. 2014) konkluderer nemlig entydigt, at man kun kan foretage valide effektberegninger på baggrund af karakterer fra de skriftlige eksamener, da det er de eneste karakterer, man med rimelighed kan sammenligne på tværs af skoler, landsdele osv. Selvom det ikke er meningen, vil lærers og censors karaktergivning ved mundtlige eksamener altid være påvirket af relative sammenligninger med resten af klassen ligesom eksamensspørgsmålene vil variere fra skole til skole. For de skriftlige eksamener er denne påvirkning derimod begrænset, da eksamensspørgsmålene er centralt udarbejdet og censor her retter mange besvarelser på tværs af flere skoler og derfor ikke i samme grad er påvirket af niveauet i den enkelte klasse. 

Cepos’ analyser bygger på karaktergennemsnittet af 4 skriftlige og 3 mundtlige afgangsprøver, og det svarer altså til at sammenlige æbler med pærer. På baggrund af Dansk Erhvervs undersøgelse burde Cepos derfor afstå fra at drage konklusioner om klassekammerateffekten på dette grundlag. Cepos henviser selv til Dansk Erhvervs undersøgelse i sin analyse, så med mindre Cepos ikke har orket at læse alle 8 sider i Dansk Erhvervs undersøgelse – eller for den sags skyld bare konklusionen, må man undre sig over, at Cepos forsøger at aflive klassekammerateffekten på et usikkert datagrundlag. I bedste fald er det sjusk. I værste fald sætter Cepos bevidst kikkerten for det blinde øje.

Det er en ommer!

p.s. I øvrigt viser Dansk Erhvervs gymnasieundersøgelse, at der er en tydelig klassekammerateffekt, når man tager udgangspunkt i de skriftlige eksamenskarakterer.