jeg skal altid være så forsigtig med mit liv. min uge er lagt ud foran mig og planlagt punkt og prikke efter hvad jeg kan og må og skal og ikke kan være bekendt. der er ikke plads til at have en dårlig dag, for de bruger tomrum i min kalender der skal fyldes ud med aktivitet eller arbejde. "der kan jo sagtens være mere der, du skal bare lære at justere" og jeg tror ikke engang, de mener det sådan som jeg føler det, men jeg føler det jo stadigvæk.
men forsigtigheden er så cruel, fordi én god uge er at jeg møder op til alle mine aftaler og tager min opvask og får støvsuget og ser min kæreste og måske laver noget jeg godt kan lide alene også. og så skal der IKKE ske noget spontant eller uventet. tror bare aldrig det er sket uden der har været en eller anden form for konsekvenser for mig. kan ikke lære at justere til det uvante, det er derfor jeg har angst. jeg reducerer og minimere min glæde konstant for at kunne hvad? sidde og fucking folde poser? og det gør ONDT. det gør oprigtigt så ondt helt ind i mig når jeg kommer hjem og jeg skal lade op i 6 timer og falder i søvn i 12 af dem, og føler noget er død i mig for 3 gang denne uge. jeg føler det hele. det er ikke for sjov.
jeg føler slet ikke jeg kan leve op til det jeg får besked på, jeg bliver aldrig bedre til de her ting. og har fået så dårlig samvittighed på det sidste, føler mig så dårlig og forkert. fordi det er jo ikke nok, og jeg ved det. jeg skal bare lære at justere. jeg kan ikke engang sige fra længere, fordi jeg bliver ikke lyttet til. kan ikke stole på en eneste person vil mig noget godt, men så gør de 1 god ting og jeg stoler blindt på dem. det er så forvirrende, tumler sådan rundt i følelser konstant
ved bare ikke hvad jeg gør når først jeg ikke kan stole på dem jeg skal snakke med de her ting om. har lyst til at efterlade det hele så jeg ikke skal tage den snak op. det er bare så fucking udmattende at få andre til at forstå hvor ulideligt det er at have det sådan her, og alle de små neuancer der indebærer at være i live jeg har svært ved, ikke bare "en konflikt" eller "at komme afsted" men alt, fucking alt, omkring det. bare at tage den her konflikt op bliver et mareridt, fordi jeg ikke kan sige fra, gauge intentioner objektivt, forstå hvordan jeg har det in the moment og får så dårlig samvittighed af overhovedet at have noget at sige fra overfor. at være på tværs i sig selv. og det her er sådan et godt eksempel på at en ting som denne kan vende op og ned på hele min uge
2087
kaledo-art
jbbartram-illu
pixelskylines
germansingergirl
annaxmalina
izzy806
