Sep 2, 2015
Mens jeg vendte stenen i hånden
"Jeg plejede at samle sten på stranden i sommer ferierne. Jeg plejede at tage de flotteste af dem, dem med størst betydning, og putte dem ned i små kasser af glas. Årene efter ville jeg tage dem frem igen, men efter flere år betød de ikke noget længere. De sten jeg nøje havde udvalgt, var ikke specielle længere. Jeg så ikke længere noget i dem. -det fik mig til at tænke. Det er det samme med mennesker. De mister betydning, ligesom tiden går. Tid renser alle følelser. Tid er mennesker, mennesker er sten, sten mister betydning" Efter den dag tænkte jeg aldrig på dig igen. -Clara Wailes Silberbauer (illusionen om det idylliske menneske)