Titel: Gramhavet - Familiehemmeligeheder 1 Forfatter: Erling Jepsen Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2016 Sider: 234 Målgruppe: Overbygningen 14-15 år
Bogen er den første ud af syv
Resumé: Erling er født i den sønderjyske by Gram i 1956. Gennem bogen skildrer Erling Jepsen dele af sin barn- og ungdom i den lille by, hvor der ikke rigtig sker noget, men kradser man lidt i overfladen, vælter familiehemmelighederne ud.Bogen indeholder en række kortere historier, inddelt i kapitler, om personer og begivenheder, der har gjort indtryk på forfatteren, gennem sin opvækst. Erling Jepsen skriver blandt andet om sin fars chikane af familien, hvor han, et utal af gange, truer med at gå ud i Storskoven og begå selvmord. Søsteren Sanne, som er kommet i familiepleje, fordi far, har forulempet sig på hende. Han skriver om sin psykiske faster Didde, der flere gange tror, hun er Jesus. Erling Jepsen skriver også om en af sine forbilleder, Fru. Eriksen, som hjælper ham ud af Gram og videre på gymnasiet i Haderslev, inden Erling selv bliver lige så syg, som sin far.
Didaktiske overvejelser: Da sproget i bogen er let at læse, vil den kunne bruges til de ældste elever i overbygningen. Erling Jepsen bruger en vis mængde sort humor og ironi, hvilket gør bogen sværere at forstå end at læse. Bogen kan evt. bruges i forløb om egnslitteratur, ligesom Jakob Ejersbos Nordkraft også kan. Gramhavet vil dog være mest interessant for læsere der har kendskab til byen eller Erling Jepsen.














