For et par dage siden drak jeg en kop kaffe med en tidligere klient. Jeg fulgte hende gennem hendes afgang på Arkitektskolen, og selvom det ikke er så længe siden, er der sket meget for hende i tiden efter. Hun er flyttet sammen med sin kæreste, fyldt 30 år og blevet gravid. Så vi mødtes til en samtale om, hvor hun er nu.
Det slog mig under vores kaffesnak, at hun har oplevet det, som mange jeg kender både personligt og professionelt har oplevet: Livet har pludseligt ændret sig meget. Ting, man måske ikke så for sig for 1 år siden, er pludseligt blevet en realitet, og ens hverdag er fuldstændigt skiftet. Der er noget ekstremt livsbekræftende i dette, men også noget sørgmodigt. Det er en erfaring med forandring, og det der kendetegner forandring er, at noget bliver fortid.
For denne unge kvinde er livet blevet noget andet. Hun er ikke længere helt ung. Ikke så meget fordi hun er fyldt 30 år, mere fordi hun ved at afslutte en uddannelse, vælge en partner og blive forælder har taget nogle definerende valg. Hun er trådt ind i en anden del af livet, hun har lagt noget bag sig........
Det helt afgørende spørgsmål er så, "Hvem er jeg nu?". Hvem er jeg blevet? Hvem vil jeg gerne være - som partner, professionel, forælder etc.
De svar kommer ikke på en gang. De skabes, som man lever sit liv. I den skabelse er det afgørende at være bevidst om, hvem man er, og hvilket liv man vil leve.
Dem der vover at stille spørgsmålene og som reflekterer over de valg, der definerer en....... Dem som bevidst skaber det liv de gerne vil leve - kommer frem til svar der giver mening for dem.
Dette er det ekstremt smukke og vilde ved forandring. Det giver os muligheden for at se os selv i øjnene og træffe valg, der giver mening.