Næste stop: The Grampians. Sidst på den første uge, besluttede vi os for af lægge vejen forbi nationalparken the Grampians. Området ligger omkring 200 km fra kysten, så det var en lang køretur dertil, især da vi kørte I en autocamper, som skramlede rundt med bestik og tallerkner i et øredøvende niveau… Naturparken er et stort bjergområde, som ligger midt ude i et rustrødt ørkenagtigt terræn. Da vi kørte i området mødte vi kun 2 lastbiler inden for en times kørsel, så landskabet og befolkningen passede meget godt sammen. Da vi så endelig nåde frem gik vi turen mod Halls Gap, et klippeudspring på toppen af hovedbjergkæden. Vi oplevede også Australiens bud på the Grand Canyon, som var et enormt skar der var formet efter en nu udtørret flod, der har skåret sig ned igennem klippesiden som vi gik langs. Det var en super spændende oplevelse. Hvis nogle af jer følgere vælger at gå turen selv, så tag jer i agt for de giftige slange, edderkopper og andre krybdyr som der gemmer sig i krattet. I skal især være opmærksomme, hvis i vælger at gå på en særlig varm dag da dyrene er mest aktive ved høje temperaturer. :D