O er tilbage. Ham jeg troede at jeg skulle være weekend-kærester med i Paris under hans udveksling - denne gang er det mig der er på udveksling og ham der er derhjemme. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele, jeg har tænkt på ham i så lang tid, men det har virket helt urealistisk at han ville komme tilbage. Det hele virker meget bootycall agtig, hvilket egentlig passer mig fint for nu. Mine veninder husker mig dog virkelig på at sidst jeg datede ham, var han virkelig en douchbag overfor mig og gav mig alt for mange forhåbninger, der aldrig blev indfriet.
Det værste er at jeg har fået et crush på en af mine venners venner, han er virkelig sød, sjov, reelt interesseret i mig og ikke mindst fuldstænding færdigbagt oppe i hovedet. Han er typen der er klar til villa, vuf og Volvo, men jeg tror ikke at jeg emotionelt er et sted, hvor jeg kan give ham nok af mig selv. Hans navn starter med M og havde ellers afskrevet alle der starter med M, efter at have datet tre usuccesfulde M-navne lige efter hinanden.
Det virker virkelig som om at universet laver en eller anden syg joke, hvor A udelukker B. Jeg kommer hjem fra udveksling om præcis en uge, så jeg skal virkelig tænke mig godt om, pyyyyyha. O er jo ikke ligefrem "the one that got away", så er det, det værd at risikere at ødelægge alt med nye M for kortvarig sjov med O
