Nej, du har ikke krav på nogen former for “beviser” på oprigtigheden af min seksualitet. Du må simpelthen bare tage mig på ordet.
“Har du måske nogensinde kysset en pige?”
Ovenstående spørgsmål har jeg fået uendeligt mange gange. Sjovt nok er det aldrig omvendt; jeg bliver aldrig spurgt om, hvordan jeg kan være så sikker på, at jeg også er til drenge. Ja, jeg har kysset en pige før, men selv hvis jeg ikke havde, ville det ingen betydning have. Som i overhovedet. Jeg skylder dig intet. Hvorfor kan du ikke bare høre på min definition af mig selv og acceptere den, uden at ville diskutere med mig først?














