vĂ„gnede op til et koldt rum igen, men til et hul i skyerne, til en forandring. drĂžmte igen at jeg var i udlandet alene og ikke vidste, prĂŠcis hvor jeg var, udover at jeg var i paris. men i udkanten, et hĂžjt arrondissement med flere nyere og knap sĂ„ smukke bygninger. jeg ledte efter en cafĂ© pĂ„ maps og huskede at lave accenten over eâet. den nĂŠrmeste var langt vĂŠk. jeg ville ikke engang drikke kaffe. jeg ville bare udnytte muligheden for at sidde alene pĂ„ en parisisk cafĂ© og tĂŠnkte, at man mĂ„ske pĂ„ den mĂ„de kunne finde sit livs kĂŠrlighed. eller sin eftermiddags kĂŠrlighed. eller i hvert fald, at det kun ville vĂŠre et spĂžrgsmĂ„l om tid, fĂžr en hvilken som helst mand kom hen og spurgte, om man sad alene, og hvordan det kunne vĂŠre, og hvor man var fra, og hvad man manglede at se i paris, og at man skulle undgĂ„ de mest besĂžgte steder fordi de alligevel ikke var det rigtige paris, og at han kunne vise mig paris from the inside. underjordiske grotter eller speak-easys eller noget helt tredje. bare en af de samtaler, man ikke selv ville skulle kĂŠmpe for at holde i gang, fordi manden var ligeglad med, hvor interesseret man egenligt virkede, og ville fortsĂŠtte med stor entusiasme sĂ„ lĂŠnge man ikke rejste sig og gik. der ligger sne udenfor mit vindue, det dĂŠkker hustagene og gĂžr verden lysere i en mĂžrk tid. tror naturen har gjort det sĂ„dan med vilje
