Skulle bare ud med lortet.
Jeg samler sÄ meget uheld og alt muligt andet skidt op pÄ min vej.
Jeg har altid vĂŠret en fĂžlsom person, som er meget sensitiv overfor nye indtryk. Jeg bliver hurtigt trĂŠt af lyde, dufte, mennesker og meget mere. Jeg fĂžler altid jeg skal vĂŠre noget i andres nĂŠrvĂŠr og det drĂŠner mig.
Jeg har derfor fÄet diagnosen ADD.
Den dovne ADHD. OvertĂŠnkeren...
jeg har virkelig prĂžvet at leve med det og det er fandme ikke nemt.
Man sammenligner sig konstant med andre og frygter man ikke er god nok. Selv nÄr du tager det flotteste tÞj pÄ, din Makeup er on point og du er med de bedste mennesker, sÄ fÞler du dig som skrald. Du tÊnker kun pÄ, hvor grim du er og hvor fed du er. Du tÊnker hvorfor skulle nogen synes jeg var smuk????????? Man tÊnker heleeeee tiden og bliver distraheret af tankerne hele tiden. Jeg fÞler hele tiden at jeg ikke er god nok fordi jeg har svÊrt ved at koncentrere mig og sÄ fÄr jeg ikke tingene gjort som alle jer andre sÞde og dejlige mennesker...
Jeg er ovenikĂžbet ogsĂ„ gĂ„et ned med stress. Jeg vidste ikke, at det var stress fordi tegnene var meget fysiske og nĂ„r man siger: âFuck jeg er stresset.â Eller: âĂ
Ă„Ă„rh du stresser mig.â. SĂ„ forestillede jeg mig bare, at det var en form for fĂžlelse. Ligesom da jeg fik en depression, hvor jeg kunne fĂžle meget, at jeg ikke gad livet agtigt.
Men stressen viser sig meget fysisk. Eksempelvis fÊlder man rigtig meget. Jeg fik ogsÄ trods, at jeg ingen allergi har, en masse klÞende steder under armhulen, brystet og knÊhaserne. Min hud som normalt er skide fedtet blev knastÞr og jeg fik meget uren hud. Jeg havde forstoppelse og blev syg hele tiden. Jeg mistede lysten til sex fuldstÊndigt. Jeg mistede lysten til at snakke med venner og familie fordi jeg ikke kunne nÄ det fordi jeg var stresset.
Jeg arbejde 37-timer i ugen pÄ en hektisk arbejdsplads, som tog mig en time at komme hen til. Arbejdspladsen er en af dem som udnytter deres arbejdere fuldt ud ogsÄ selv, hvis man seriÞst er dÞende. De er sÄ ligeglade med ens helbred. Jeg turde ikke engang sige, at lÊgen havde sagt jeg skulle sygemelde mig fordi jeg frygtede, at de ville sige det var noget pjat og ville give mig skyld med skyld pÄ.............
Grundet mit arbejde har jeg nu ogsÄ fÄet konstateret angst.
Det er nÊsten vÊrre end stress. Jeg troede fÞrst at angst bare var, nÄr du var bange for noget, som edderkopper eller hÞjder. Jeg troede angst var noget man kunne kontrollere og mere nÄr man blev udsat for noget bestemt.
MEN DET ER DET IKKE. Angst er forfÊrdeligt. Jeg har self problemer med at vÊre centrum og kan ikke lide nÄr folk kigger pÄ mig fordi jeg er bange for at de ser hvor klam jeg er. Jeg ville aldrig kunne sidde pÄ en café og sidde i midten af det hele fordi jeg fÞler mig overvÄget og er bange for jeg er forkert.
Det vÊrste ved min angst er ikke dette. Det er nÄr jeg fÄr panik angst. Det fÞles som om man skal dÞ. Dine hÊnder og fÞdder bliver fÞlelseslÞse. Dit hjerte skÊrer og fÞles som om du fÄr et hjertestop. Du kan ikke trÊkke vejret, selvom du hiver efter vejret og laver vejrtrÊkningsÞvelser. Det fÞles som om luften ikke virker. Din hals snurrer sig sammen som om du har fÄet en allergisk reaktion og at du snart vil dÞ. Du bliver ved at fortÊlle dig selv, at det bare er angsten... Det er bare din lorte angst og det er et anfald der gÄr over om lidt. Men sÄ tÊnker du alligevel, hvad hvis det ikke er??? SÄ dÞr jeg?? Og sÄ begynder du at ryste og grÊde indtil det gÄr op for dig at det er ved at gÄ vÊk igen og fÞrst der bliver det bedre...
Jeg hader det sÄ meget. Jeg fÄr de anfald hver gang jeg ligger mig til, at sove i min seng og der er stille og roligt.... Og det er mit fucking arbejdes skyld...
Jeg er jo sygemeldt, men min lĂŠge mener at jeg bare sidder og venter pĂ„ at fĂ„ det bedre, sĂ„ hun synes jeg skal tage mig sammen. Hun mener at jeg da bare skal sige mit job op og stĂ„ med ingenting at det er min egen skyld fordi jeg arbejder???? Wtf.. fĂžler mig ĂŠrligt tvunget til at gĂ„ pĂ„ arbejde igen. Jeg er fĂžrst ved at fĂ„ det en smule bedre, men hvis jeg starter pĂ„ arbejde nu, sĂ„ er jeg bange for det samme vil ske. Ărligt, hvis jeg kunne ville jeg jo sige op, men jeg har vĂŠret arbejdslĂžs fĂžr og det er vĂŠrre end at arbejde.
Jeg er sĂ„ splittet.... Ă
rh. Hvad fanden gÞr jeg.... Det er sÄ sjÊldent der sker mig noget godt. Jeg har bare brug for lidt held. Bare noget, som kan lÞfte det hele lidt. En praktikplads som jeg kan sÞge, sÄ jeg kan lave det jeg elsker igen. Bare noget.. eller at jeg fÄr bugt med stressen, sÄ jeg kan se mine venner/familie lidt mere og svare dem nÄr de skriver... Eller at jeg fÄr overskud til at vÊre mig igen... Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gÞre mere fordi jeg har prÞvet alt. :(
Sorry for at skrive det herinde. Det virker mÄske latterligt, men skulle bare ud med det et sted. Havde jeg brug for.
