Støjreduktion, indkapsling af maskiner og moderne lydmure

Larmende maskiner, højtråbende medarbejdere og det generelle støjniveau kan være et mareridt på arbejdspladsen. Det er vigtigt at gøre noget ved støjen før det har konsekvenser

[indkapsling-blog]

Grænseværdier og lov om støj, indretning, luftkvalitet mm. på arbejdspladsen

Der findes vejledende eller bindende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening.

Generelt må der aldrig være en højere daglig støjbelastning end 85 decibel på arbejdspladsen, som svarer til en trafikeret gade.

Ingen må udsættes for en støjbelastning på over:

85 decibel i 8 timer

88 decibel i 4 timer

91 decibel i 2 timer

94 decibel i 1 time

97 decibel i 30 minutter

100 decibel i 15 minutter

Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse §9 slår fast, at "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling".

Ud over de generelle regler, som gælder for alle, findes der en række særlige krav til støj og akustik, som specifikt handler om skoler, daginstitutioner, fritidshjem og SFO.

Luftkvaliteten på arbejdspladsen

Generelt er gældende, at luften skal være ren, og at der jævnligt skal tilføres frisk luft, så der ikke opstår utilpashed blandt medarbejderne.

Bygninger bør som hovedregel ventileres for forurening fra byggematerialer, inventar, mennesker og deres aktiviteter.

En overordnet retningslinje for ventilationen i røgfrie områder lyder på ca. 4-10 liter luft per sekund afhængig af rummets størrelse.

Koncentrationen af Kuldioxid (CO2) bør ikke overstige 0,1 procent af det samlede luftindhold.

Der er ingen generelle krav til luftfugtigheden på arbejdspladsen, men Arbejdstilsynet anbefaler, at den relative luftfugtighed (RF) normalt bør ligge på mellem 25-60 %, med niveauet lavest om vinteren og højest om sommeren.

Alle ventilationsanlæg inklusiv luftkanaler skal kontrolleres regelmæssigt og holdes forsvarligt rene af folk med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion og formål.

Indretning af arbejdspladsen

De vigtigste krav til indretning af arbejdspladsen (bord, stol, plads) er beskrevet i AT-vejledning A.1.15, arbejdspladsens indretning og inventar fra nov. 2008. Noget af det vigtigste er:

Der skal være plads nok til både det nødvendige inventar, og til at man kan udføre arbejdet på en forsvarlig måde

Indretning og udstyr skal understøtte variation i arbejdet

Indretningen skal imødekomme særlige behov fra fx. personer med nedsat syn, personer som er særligt høje eller lave el.lign.

Belysning på arbejdspladsen

Ved skærmarbejde anbefales det, at der findes en kombination af alment lys i rummet og et fokuseret lys på arbejdsfeltet, dvs. tastatur og papirer på bordet.

Blændinger og reflekser i skærmen skal undgås. Det belaster øjne og muskulatur at sidde op mod fx. et vindue, eller hvis vinduet spejler sig i skærmen.

Temperatur på arbejspladsen

Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturer for stillesiddende arbejde eller arbejde med en smule kropslig aktivitet ikke kommer under 18 grader.

Under arbejde med begrænset legemlig anstrengelse, bør temperaturen ikke komme under 15 grader.

Under arbejde med stærk legemlig anstrengelse bør temperaturen ikke komme under 10 grader, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse.

Det anbefales yderligere, at der ikke er temperaturudsving på mere end fire grader i det samme rum.

[indkapsling-blog]

Støjdæmpning i skoler og daginstitutioner

En række undersøgelser har i de senere år påvist betydelige støjgener i en række institutioner og skolefritidsordninger.

De øgede krav til antallet af børn og den udvidede brug af bygninger og lokaler har øget behovet for forbedring af akustikken i daginstitutioner. Nødvendigheden af støjdæmpning er markant.

Aktivitetens karakter og rummets størrelse har stor betydning for, hvad der opfattes som støjgener. Der er derfor forskellige regler for akustik i skoler og daginstitutioner.

Ansatte i dagtilbud og SFO er blandt de faggrupper, der er mest forstyrret af støj på arbejdet, og man kan heldigvis gøre meget for at reducere støjen.

Man kan dæmpe støj i daginstitutioner og skoler ved hjælp af praktiske/ tekniske ændringer som f.eks. akustikregulering, ændringer af institutionernes indretning og udskiftning af inventar.

Pædagoger og børn er meget udsatte for støj

Af tal fra NFA (Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) fremgår det, at 7 ud af 10 pædagoger oplever at være udsat for forstyrrende støj i mere end 1/4 af deres arbejdstid.

Støj et alvorligt problem også for børnene. Det svækker deres indlæring og forsinker deres sproglige udvikling.  Tosprogede og børn med koncentrationsvanskeligheder er dobbelt ramt.

Børn har sværere ved at gætte sig til endelser, manglende ord og betydningen af det, der bliver sagt, ud fra sammenhængen, simpelthen fordi de ikke mestrer sproget så godt som voksne.

Jo længere tid lyden er om at dø ud, jo mere støjer børnene. Det er café effekten gentaget, hvor folk snakker højere og højere for at blive hørt.

Resultatet er, at lærerne og pædagogerne oplever mere forstyrrelse i undervisningen på skoler og i daginstituationer, hvor efterklangstiden er lang.

Lovkrav ifølge BR10 samt SBI anvisning 218

Praktisk set betyder reglerne, at skoler og institutioner skal have et større areal med lydabsorberende materiale.

I SBi anvisning 218 fremgår det, at kravene til den maksimale efterklangstid for opholdsrum i daginstitutioner er reduceret fra 0,6 til 0,4 sekunder.

I klasselokaler beregnet til traditionel undervisning, er kravet til den maksimale efterklangstid i dag 0,6 sekunder, hvor den tidligere grænseværdi var 0,9 sekunder.

I det nyeste bygningsreglement (BR10) er anbefalingen klar. Lydabsorbenter på lodrette flader, altså væggene, skal udgøre en større del af det samlede lydabsorberende areal.

Dette skal ses i lyset af, at selv et godt lydabsorberende loft har begrænset virkning, hvis lyden frit kan udbrede sig vandret gennem lokalet.

Hvad kan gøres for at sænke støjniveauet?

Et af værktøjerne er støjdæmpende plader, der installeres i loftet. Pladerne absorberer støjen og holder dermed støjniveauet nede.

En anden mulighed er vægabsorbenter og skærmvægge, da denne type af støjdæmpende løsninger har mange fordelagtige funktioner.

Fx. giver vægabsorbenterne mulighed for at imødekomme de skærpede myndighedskrav til akustikken i skoler og institutioner (BR10).

Gulvet skal også være så blødt som muligt. Det er muligt at lægge et gulv, som absorberer en del støj, og som samtidig er lunt at sidde på.

Undgå hårde gulve som linoleum på beton, men prøv i sstedet et blødt gulv, af for eksempel naturkork eller linoleum på korkbund.

Et mindre håndgribeligt værktøj er initiativer, som bl.a. pædagoger kan benytte sig af. Man kan fx. opdele børnene i mindre grupper, og det gør at børnene kan høre, hvad der bliver sagt, og man kan høre, hvad børnene siger.

[indkapsling-blog]

Lydabsorbering med klasse a materialer

Moderne arkitektur består mere og mere af materialer som glas, beton og stål og som anvender mindre tekstil, og forårsager en forøgelse af plager på grund af gener fra lyd.

I arbejdsrum med støjende arbejde vil det normalt være en fordel, at rummets overflader dæmper (absorberer) støj mest muligt. Herved undgås det, at støjen reflekteres tilbage i rummet.

Støjniveau og arbejdseffektivitet er tæt relaterede. Hvis akustikken ikke er godt afbalanceret, går det ud over en persons ydeevne og trivsel.

Hvad er klasse a lydabsorbering?

Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid. Efterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil dø ud i rummet. Den angives med det antal sekunder, der går, før et lydniveau er faldet 60 decibel.

Med klasse a lydabsorbering, dør lyden ganske hurtigt ud, til glæde for alle med arbejdere og deres hørelse.

Klasse a materialer er ekstremt højt absorberende, med et lydabsorberingsniveau på Aw: 0,90-1,0. Et Aw niveau på 1 giver 100% lydabsorbering og ingen tilbagekastning.

Virksomheder kan selv forbedre akustikken ved at anbringe lydabsorberende materialer i lokalet, f.eks. på loft, vægge eller som fritstående skærme.

Det absorberende materiale behøver ikke nødvendigvis at dække hele lofts- eller vægfladen. I f.eks. industrilokaler vil en mindre dækning jævnt fordelt, ofte kunne give en ganske stor lydabsorbering.

Lydabsorbering med akustikbilleder

Når et lokale har flere hårde overflader reflekteres lyden. Dette er især et problem i lokaler, hvor der er højt til loftet.

For at forbedre akustikken handler det derfor om at erstatte de hårde flader med absorberende materialer. Her er akustikbilleder en ideel løsning, da de absorberer lyden uden at fylde ud i lokalet.

Lydabsorberende akustikbilleder både mindsker støj og forbedrer taleforståelse. Bedre filtrering af lyden har mange positive virkninger, som gør det lettere at koncentrere sig og mindsker stress.

Udover akustikbillederne hjælper med lydregulering, er de også dekorative og skaber en god atmosfære i rummet.

Hvor mange lyddæmpende billeder og akustikplader der skal til for at skabe optimale lydforhold afhænger af rummets størrelse og funktion. De to faktorer som spiller ind er efterklangstiden og absorptionsarealet.

Hvis virksomheden placerer lydabsorberende materiale på væggene, skal man være opmærksom på en eventuel risiko for særligt slid eller ødelæggelse af materialerne på den nederste del af væggene. Hulplader kan f.eks. forebygge slid og ødelæggelse.

Lydabsorbering med skærmvægge

Skærmvægge giver en rigtig god lydabsorbering i arbejdsmiljøer med høj støjbelastning. Skærmene er ideelle til at skabe rolige arbejdspladser og beskytter desuden mod indkig i eksempelvis åbne kontorlandskaber.

Skærmvægge giver en meget høj støjdæmpningseffekt, og giver mulighed for at bygge rumopdelinger og afskærmninger. Det er en fleksibel og kreativ løsning, der ofte er modulbaseret og let at ændre.

God akustik i et lokale er en forudsætning for et godt indeklima. Hvis akustikken er dårlig, bliver lyd til støj, og man kan ikke høre, hvad der bliver sagt. God akustik er vigtig i alle rum, hvor mennesker skal fungere sammen.

[indkapsling-blog]

Støjdæmpning af maskiner i industrien

Har man maskiner der støjer i produktionen, en larmende motor på fabrikken eller generelt for meget fabriksstøj, så kan det afhjælpes med den rigtige støjdæmpende løsning.

Indendørs støjdæmpning skaber øget trivsel og højere effektivitet, og foruden medarbejdernes trivsel og effektivitet, er der også krav om overholdelse af arbejdstilsynets bekendelser i forhold til støjbelastning.

Hvad er støj?

Støj er mange ting. Der tales om pludselig opstået støj, om et konstant højt støjniveau og om akustikproblemer. Fælles for alle generne er, at hørelsen belastes, og i værste tilfælde risikeres varig hørenedsættelse.

Hørenedsættelse kan ske ved en vedvarende støjbelastning på over 80dB eller ved en kraftig støjimpuls som f.eks. en eksplosion eller lignende.

Iflg. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 må ingen personer udsættes for vedvarende støjbelastning over 80 dB(A).

Støj er ikke kun et spørgsmål om en bestemt decibelværdi. Indendørs støj handler også om, hvad der er teknisk og økonomisk muligt.

Støj-, akustik- eller vibrationsproblemer forekommer i næsten alle brancher, og hvis problemerne medfører gener eller skader, skal de søges reduceret.

Støj har stor betydning for vores ve og vel. Mennesker, der er udsat for kraftig støj gennem længere tid, kan miste hørelsen eller få nedsat høreevne, men helbred og velbefindende påvirkes også ved lavere støjniveauer, der kan opleves som generende, selv om risikoen for høreskade er lille.

Nogle maskiner støjer så dybt at det kun er visse personer der kan høre eller nærmere mærke støjen. Her er tale om lavfrekvent støj eller den endnu dybere variant infralyd.

Begge kan være skyld i at naboer, uforholdsmæssigt langt fra støjkilden, føler sig generet af støj eller vibrationer.

Den mest enkle måde at støjdæmpe lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer fra maskiner, er som regel altid ved at indkapsle støjkilden frem for at afskærme ved de generede.

Hvad er støjdæmpning og hvordan virker det?

Støjregulering/ støjdæmpning har til formål at reducere efterklangstiden i et lokale.

Såfremt lydrefleksionen i f.eks. et arbejdsrum ikke dæmpes tilstrækkeligt, medfører det en generel stigning i støjniveauet, ligesom en given støjkilde vil virke generende for personer, der befinder sig endog meget langt fra denne.

Når støjen fra en maskine skal dæmpes, starter man med at se på selve kilden til støjen, altså der hvor lyden skabes. Kan den fjernes eller dæmpes?

Derefter kan man  forsøge at dæmpe støjen på vejen hen til den støjudsatte, og endelig kan man vurdere, om støjudsættelsen kan begrænses ved at indkapsle personen.

I store produktionshaller kan det være nødvendigt med støjdæmpning på maskiner, hvor det samtidig skal være let at rengøre og vedligeholde maskinerne.

Løsningen er her at finde en afskærmning, som ikke generer den daglige produktion og bidrager til et godt indeklima.

Støjdæmpning efter støjmålinger

Støjproblemerne afdækkes ved støjmålinger og analyser ved hjælp af måleudstyr til måling af b.la. lydisolation, trinlydniveau, efterklangstid og taleforståelighed.

Støjmålinger foretages på f.eks. maskineri, kildestyrke- og lydeffektmålinger, støjbelastning, støjkortlægning, målinger af intern støj og måling af vejtrafikstøj såvel ude som inde.

Meget forskelligartede støjproblemer kan løses ved at tænke kreativt og finde en anden måde at gøre tingene på. Det er en god idé at starte med at overveje, om arbejdet kan gøres på en mere støjsvag måde.

Ved at ændre metode kan man ofte opnå en meget effektiv støjdæmpning med små midler. Man har så at sige valgt en mindre støjende proces til at løse opgaven.

Den øgede trivsel på arbejdspladsen, der fremkommer med støjdæmpning, kan være med til at reducere antallet af sygedage.

Er der meget støj på arbejdspladsen, er der medarbejdere, som får det decideret dårligt, og som lettere kan blive stresset.

Udfordringen ved støjdæmpning indendørs er at skabe mest mulig støjdæmpning til mindst mulig gene for produktionen. Samtidig skal det være muligt at vedligeholde anlæg og maskiner uforstyrret.

[indkapsling-blog]

Prøv et støjreducerende loft

Har man brug for at dæmpe støjen i produktionslokaler eller kontorer er støjreducerende lofter det oplagte valg som akustikløsning. Man kan få støjdæmpning på mange måder, men det vigtigste er at få en bedre akustik i rummet.

Der findes støj på mange typer af arbejdspladser, men den mest skadende støj, er den indendørs, hvor medarbejdere opholder sig det meste af dagen.

Støj, larm og dårlig akustik i rum med hårde flader af gips, træ eller beton kan medvirke til et enormt ubehageligt og stressende indvendigt miljø.

De fleste kender nok fornemmelsen af at komme ind i et stort, åbent lokale uden dæmpende møbler, hvor enhver lyd runger, og akustikken er forfærdelig.

I mange virksomheder er problemer med støj et velkendt problem. Ved at reducere støjen får medarbejderne et betydeligt bedre arbejdsmiljø og man opnår hermed mere tilfredse medarbejdere.

Fordelene ved et støjreducerende loft er, at det ikke kun gør lyden i rummet bedre, ved at lyden bliver absorberet af det lydregulerende loft. Det medvirker også til et langt bedre indeklima hvad angår støj, og gør oplevelsen af lokalet anderledes positivt.

Lyddæmpende loftplader og støjdæmpende loftbeklædning

En af de mest effektive måder at håndtere støj på er at installere et akustisk loft af støjdæmpende loftbeklædning.

Lyddæmpende loftplader har ikke kun til formål at forebygge høreskader, men bidrager også væsentligt til at øge den fysiske og psykiske arbejdsevne til gavn for den enkelte på arbejdspladsen, men også for teamet.

Et akustikloft monteres på hele loftet, og giver derved en stor og ubrudt flade der bekæmper støj. Loftet der regulerer akustikken, er forholdsvist let og kræver ikke en specielt stærk loftskonstruktion.

Loftet stiller heller ikke særlige krav til monterings underlaget, hvilket gør løsningen velegnet i de fleste lokaler.

Når akustikloftet er monteret, reducerer det efterklangstiden markant og modvirker derfor den såkaldte ”cocktailparty-effekt”. Effekten, hvor alle taler højere og højere for at kunne høre hinanden.

Støjreducerende lofter er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, større arbejdsglæde og i sidste ende bedre resultater.

[indkapsling-blog]

Støjreduktion på kontoret

Er der støj på arbejdspladsen, og er det svært at gennemføre arbejdet ordentligt og i tide?

Erfaringsmæssigt dæmpes støj mest effektivt, hvis foranstaltninger træffes allerede ved planlægning af arbejdet og ved valg af tekniske hjælpemidler og arbejdsmetoder.

Det er nødvendigt, at arbejdsgiveren skaffer sig overblik over de enkelte farekilder og kilder til unødig generende støj. Medarbejdere har samtidig lettere ved at finde løsninger, når man kalder problemet for forstyrrelser frem for støj.

Det skal fastlægges, hvordan farekilderne kan fjernes, eller – hvis det ikke er muligt – hvordan man forholder sig til dem, så man kan undgå skader og gener.

Der er forskel på, hvordan man indretter en arbejdsplads til koncentrations- og fordybelsesarbejde, og indretter en kommunikationsarbejdsplads, hvor der er plads til at kunne tale sammen.

En måde at reducere støj i et kontorrum er at være kreativ med den overordnede kontorindretning. For eksempel hjælper skriveborde i klynger med at inddele støj, især når grupperne er adskilt af nogle lydvenlige møbler.

Opstilling af skærmvægge er også en god og fleksibel måde at skabe små koncentrationszoner på kontoret. De skærmer for støj, samtidig med at de tydeliggør overfor andre, at man nu har brug for fordybelse og ro.

Malerier pynter mange gange også i et kontorlandskab og whiteboards og opslagstavler har praktiske funktioner i løbet af arbejdsdagen, men alle de ting, der hænges op på væggene har faktisk også en stor effekt, når det gælder støjreduktion.

Støjreduktion i storrumskontorer

Storrumskontorerne understøtter det moderne arbejdsliv, hvor man mere end nogensinde før arbejder i teams og på tværs af arbejdsområder, og det åbne kontorlandskab har derfor mange fordele

De manglende vægge, der åbner op for de sociale rammer på arbejdet, kan dog skabe støjgener, der i nogen tilfælde kan problematisere arbejdsdagen.

Mange er glade for muligheden for at arbejdet sammen og dele viden, mens mange andre føler sig generet af støj, forstyrrelse og det fælles indeklima.

Det kan f.eks være klapren på tastaturer, telefoner der bimler og kaffekopper der vælter med vredesudbrud til følge. Ifølge den svenske hjerneforsker, Katarina Gospic mister man 25 min. hver gang, der er forstyrrelse i arbejdet.

En undersøgelse viser at kun 38% af de adspurgte i aldersgruppen 22 til 36 år er tilfredse med det åbne kontordesign, hvorimod 48%. af deres ældre kolleger synes godt om det. Den yngre gruppe medarbejdere er ligeledes bedre til at gå en tur for at fokusere på bestemte arbejdsopgaver end deres ældre kolleger.

Forskningsadjunkt Ulrik Stylsvig Madsen fra Kunstakademiets Arkitektskole ser fremtidens storrumskontor som åbent og med mange kroge, hvor de enkelte teams kan skabe deres egen kultur.

Aktiv støjreduktion med høretelefoner (hvad er aktiv støjreduktion?)

I Tyskland og USA er det almindeligt udbredt at tilsætte baggrundsstøj, f.eks. via hovedtelefoner eller højtalere, for at maskere anden støj. Det kan være med såkaldt hvid støj eller være stimulerende naturlyde som havets brusen og fuglesang.

Den mest udbredte metode er dog aktiv støjdæmpning. Her opsnapper mikrofonen i hovedtelefonerne støjen fra omgivelserne, analyserer den i et elektronisk kredsløb, og sender støjen ind i højttalerne i hovedtelefonerne sammen med de øvrige naturlyde eller musik.

Men støjen udsendes i modfase, altså er lydbølgerne spejlet i forhold til lydbølgerne i støjen udefra. På den måde ophæves støjen. Active Noise Cancelling (ANC) er en enorm hjælp.

Man får selvfølgelig også adgang til yndlingsmusikken med høretelefoner, og kan lukke sig inde i en verden af velbehag, så man i ro og fred kan fordybe sig.

Der er mange muligheder for at reducere støj på kontoret, og den bedste løsning er en kombination af flere modeller, på baggrund af en seriøs undersøgelse.