Noget af det vi mest er blevet spurgt om siden vi ankom til Beijing er “hvordan står det til med forurening?” og til det er svaret: Det er meget forskelligt.
Forurening er værst om vinteren, og derfor er det faktisk kun blevet bedre med tiden. Lige da vi ankom ville vi dagligt bruge en mobil app til at tjekke hvordan forureningen for dagen ser ud. Det er vi stort set holdt op med. Både fordi vi er blevet bedre til at genkende forurening, men også fordi der er færre “forurenede” dage (af kinesisk standard).
Worlds Health Organisations siger at hvis forureningenstallet er over 100 er det sundhedsskadeligt. I Danmark holder tallet sig typisk under 50.
Den værste dag vi har haft ind til videre var den 28, marts. Der var det dog ikke forurening men en sandstorm som ramte os. Vi modtog alle en varsel fra regeringen på vores mobil og billedet af bygningen ovenfor fik vi tilsendt af vores projektleder sammen med en anbefaling om at bære maske. Når luften er så slem kan man mærke det i halsen og øjnene og det anbefales at opholde sig så lidt udenfor som muligt. Heldigvis har vi altid en maske i tasken til nødsituationer, så selvom det var træls så var vi forberedte.
Vores hjem er også udstyret med en luftrenser som renser luften i vores lejlighed for os. Så er luftforurening er selvfølgelig et problem, men heldigvis noget som vi mærker så lidt som muligt til. Og nu da sommeren er ved at være godt fremme så ser vi frem til at kunne smide masken, da den hurtigt bliver klam og svedig at gå rundt med.
Søndag ville Sara og Arman indhente nogle af de lektier som de havde for til i løbet af ugen, men da vi havde planer for næste weekend, så Rikke og Camilla det som deres sidste mulighed for at nå et smut ud til muren mens Camilla var på besøg.
Man kan besøge muren mange forskellige steder og de er meget individuelt bevaret/tilgængelige. Efter noget research konkluderede vi at Badaling ville være mest passende. Badaling er et af de mest velbevarede dele af muren og så ligger det lettilgængeligt fra Beijing med tog. Det er det stykke af muren som anbefales at man besøger hvis det er din første gang på muren.
Da vi ankom til togstationen var der adskillige mennesker som insisterede på at der ikke kørte i dag men at de da godt kunne køre os i deres private bil. Det var Camillas første møde med den kultur der er for at forsøge at snyde turister.
Det var ikke muligt at købe pladsbillet til toget, så de de åbnede for adgang ud på perronen brød kaos løs. Der blev skubbet og mast og så løb vi bare alle skrigende mod toget for at sikre en af de få siddepladser der var på toget. Vi grinte hele vejen til Badaling efter den oplevelse.
Fordi det var søndag var der rigtig mange turister på muren. Vi blev mindst 10 gange bedt om at tage billeder med andre, hvilket til sidst blev rimelig frustrerende. Vejret var også, om muligt, endnu varmere end lørdagen og vores is nåede da også at smelte på 2 minutter.
Dog betød det gode vejr at vi havde en god udsigt. Med den kinesisk forurening kan man være rimelig uheldig og ramme en dag hvor man ikke kan se mere end et par meter frem foran.
Vi nød udsigten og besøget med naturen var i hvert fald et godt afbræk for Rikke der ikke havde været uden for Beijing siden hun ankom.
Bag scenen af Rikke der tager panorama billede fra udsigtspunktet. Selv med et panoramabillede er det svært at vise hvordan muren bare fortsætter ud i en uendelighed.
Det var rigtig svært at få et godt billede af os og muren, men heldigvis blev vi lokket til at tage et af de der kiksede turistfotos hvor du står foran et billede af muren. Med i prisen på det billede fulgte dog også et bevis der sagde at vi har besteget muren.
Lørdag den 24. marts var det Armans fødselsdag og han efterspurgte at vi brugte dagen i den forbudte by.
Første stop til den forbudte by er Tian’anmen pladsen (også kaldet Den himmelske fredsplads). Tian’anmen pladsen er navngivet efter Tian’anmen (Den himmelske fredsport), som er den berømte port ind til den forbudte by med Mao Zedong hængende over porten.
Camilla, Sara, Lars og Arman på Tian’anmen pladsen med den himmelske fredsport i baggrunden.
Der sker ikke særlig meget på pladsen, men med sine 440.000 kvm er det den største åbne plads, placeret i en by, i verden. Det er også et af de vigtigste samlingspunkter i byen med Den forbudte by mod nord, hallen hvor den kinesiske kongres mødes mod vest. Museet for kinesisk historie og den kinesiske revolution ligger mod øst. Og endeligt ligger Mao Zedongs Mausoleum mod syd. Her skulle det være muligt at komme ind og se Mao, men den gemmer vi til en anden gang.
Allerede i slutningen af marts lå temperaturen pænt i midten af tyverne og solen stod højt på himlen, hvilket også kan ses på de ansigtsudtryk vi har på de fleste af billederne.
Fra Tian’anmen er der direkte adgang til den forbudte by. Den forbudte by er der var kejseren boede, dengang Kina havde en kejser. Navnet kommer af at hele området var lukket for almindelige folk, og altså kun kejseren og hans undersåtter havde adgang hertil.
Camilla og Arman står og venter på at vi går ind i den forbudte by. På pladsen foran dem trænede det kinesiske militær, men vi turde ikke tage billeder af dem.
Vi alt for mange billeder her så vi uploade bare et par stykker af dem, men med paladsets 800 bygninger med 9.999 rum fordelt over 720.000 kvm er det svært at genskabe hvor stort og imponerende det virkelig er.
Sara og Lars holder en pause på den lange rute gennem paladset.
En af frynsegoderne ved at være en udlænding er at man kan koble sig på turistgrupperne og samle op på lidt af den information de bliver givet. Her koblede Rikke sig lige kort på en børnehavegruppe som beskrev noget om Foo hundens betydning.
Kineserne er vilde med at tage billeder af sig selv og sine børn. Det er ikke ualmindeligt at se en femårig der med det samme poserer med adskillige fagter så snart der bliver fundet et kamera frem. Pigen her var dog overhovedet ikke samarbejdsvillig, til morens store frustration, men sød var hun med sin lille kejserinde hat.
Da vi endelig nåede til enden af den forbudte by var klokken omkring 16, så vi tog metroen til Sanlitun, som er den ‘vestlige’ del af byen, hvor vi fik en kop kaffe inden vi ville spise aftensmad.
Til aftensmad tog vi på en persisk restaurant hvor Arman fik lov til at blære sig med sine persiske sprogegenskaber og vi fik gratis dessert efter de fandt ud af at Arman havde fødselsdag.
Aftenen sluttede med en tur på KTV, som er et koncept hvor en gruppe kan købe et privat rum, hvor rummet så er udstyret med karaoke maskine, nogle gange lys og sceneeffekter og så er der selvfølgelig mulighed for at købe drikkevarer og snacks.
Universitetet har arrangeret en masse forskellige arrangementer for os som vi kan deltage i. Fredag havde vi været så heldige at der var et kinesisk cirkus i byen og vi havde fået lov til at tage Camilla med. Vi skriver cirkus med et spørgsmålstegn for det var mere akrobatik end hvad vi tænker når der siges cirkus, men stadig en imponerende forestilling.
Sara forsøgte sig med at optage showet men ellers har vi også et par billeder af knap så god kvalitet.
Videoerne af showet vedhæftes i et andet opslag :)
Fredag var vores første officielle fridag med Camilla på besøg. Vejret var godt - omkring de 25 grader, så vi (Rikke, Arman, Camilla, Lex og Sara) bestemte os for at tage ind til himmeltemplet som ligger i en stor park.
Himmeltemplet var der hvor kejseren hvert år bad til himlen for at sikre en god høst.
Da det var en fredag var parken forholdsvis tom, men da Sara og Rikke var i Beijing sidst, var parken et stort samlingssted for især ældre mennesker som udøvede Taichi, dansede og spillede spil sammen.
Vejen til Himmeltemplet går gennem parken under lange udsmykkede gange. Templet og parken blev originalt bygget mellem 1406 og 1420. Siden har det gennemgået gode og dårlige perioder, men i 1918 blev templet renoveret hvorefter parken og selve templet blev åbnet for offentligheden for første gang. I 1998 kom Himmeltemplet på UNESCO’s verdensarvsliste.
Himmeltemplet var det første sted hvor Camilla fik taget billeder med kineserne. Noget som hun hurtigt måtte vænne sig til og som også bliver pointeret igen når vi poster om vores søndag.
Her fik vi også understøttet for Camilla at ordet “Piaoliang” er et godt ord lige at høre efter, fordi det betyder at du er smuk, og ofte kunne høres i hendes nærvær.
Udover Himmeltemplet, findes der også Sol-, Jord- og Månetemplet. Vi besøgte dog kun Himmeltemplet.
Træet her er over 500 år gammelt og kaldes De 9 dragers juniper træ. Navnet kommer fra formen af stammen, fordi det ligner 9 drager der snor sig op ad stammen for at nå himlen (indsæt lidt fantasi her).
Sara fangede et billede af en turistgruppe som forsøgte at røre træet da dette vist gav held.
Da Camilla ankom til Beijing onsdag, hentede vi hende i lufthavnen og kørte hjem for at klare alt det praktiske så som metrokort og en nøgle til lejligheden. Derefter fik hun en kort rundvisning, vi fik handlet lidt og så var den dag ellers gået.
Torsdag havde Arman, Rikke og Sara alle timer på forskellige tidspunkter, og derfor kunne Camilla komme med ind på universitet og så skiftes til at følges rundt med os.
Hun skal senere have lov til at prøve at gå rundt på egen hånd, men ind til videre holder vi lige øje med hende.
Med Sara og Lex gik de en tur i parken der ligger nord på campus. Vejret har været pænt med temperaturer i midten af 20′erne. Det betyder at der er mange mennesker i parken som laver alle mulige ting som f.eks. fodring af fisk, maling og meget mere.
Der var desuden også en and der havde forvildet sig op i et træ.
Om eftermiddagen tog vi ud til hutongerne (Beijings gamle gader) for at spise aftensmad. Nanluoguxiang og Tobacco pouch street er begge meget populære gamle gader og vi benyttede derfor torsdagen som en lille fredag for at undgå masserne. Langs vandet er der et stort natteliv med live musik hele vejen rundt om søen.
Her faldt vi i snak med en gammel mand der ejede en theforretning og endte med at sidde hos ham i en halvanden time mens vi drak the og snakkede om alt mellem himmel og jord. Til trods for at han snakkede kinesisk så var han god til at gestikulere og bede os andre oversætte så han kunne være helt sikker på at Camilla var med i samtalen. Han fortalte os også om klassiske the-ceremonier og bad os om endelig at komme tilbage igen for at drikke mere the.
Torsdag var en god stille start på en travl weekend som var tæt booket med de klassiske attraktioner som man nu skal se når man er i Beijing. Men mere om det senere.
Vi har været fraværende i et stykke tid nu. Det er mest fordi vi lige skulle ind i en rutine på uni.
Desuden ankom Camilla (Rikkes sambo fra Danmark) onsdag d. 21. marts for at besøge hen over påsken. Dette betyder både at vi har været godt beskæftiget med at introducere hende til Kina, men også at vi har lavet en masse turistting, hvilket vi nu kan skrive en masse om ;)
Der vil derfor nu komme en masse opslag som vi har valgt at inddele i individuelle dage da hvert indlæg ellers ville blive for langt.
Mandag den 5. marts var ferien ovre og vi var tidligt oppe for at starte på universitetet.
Den seneste uge har været præget af mødet med lærer og de tyske studerenden som vi har undervisning med. De er alle meget søde!
Vi har omkring 15 timer a 90 minutter i løbet af ugen fordelt mellem klokken 8:30 til 16:50 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Undervisningen består af et tekstfag, udtalefag, grammatik og valgfag som økonomi, geografi og medier. Desuden har Sara og Rikke kalligrafi undervisning. Al undervisning forgår selvfølgelig 100% på kinesisk.
Da vi bor en cirka 4 kilometer fra universitet går vi typisk strækningen, det tager +/- en halv time. På vejen er der adskillige små butikker og boder som vi kan tage morgenmaden med fra.
En klassisk morgenmad i Beijing er Jianbing. Jianbing er en tynd pandekage bagt med æg, smurt med chilisovs og andre krydderier og så fyldt med grøntsager. Vores nærmeste jianbing butik er lige om hjørnet hvor de laver dem foran dig efter du har bestilt den og den koster den sølle sum af 6 kr.
Efter den 30 minutter lange gåtur ankommer vi til Peking universitetets østport. (Jeg prøvede at finde et kort men alle er enten dårlig kvalitet eller ikke opdateret)
Universitet er nærmest en lille by placeret i Beijing. Der er lejligheder til de studerende, cafe’er, banker, supermarkeder, boghandler, apotek, posthus, cykelsmed og alt hvad du overhovedet kunne mangle. Desuden er den nordlige del af universitetet primært en park med en sø og mange gamle smukke bygninger. Man kunne teknisk set leve hele sit liv på universitetet hvis man havde lyst.
Ved østporten bliver vi mødt af vagter som skal se vores studiekort for at vi kan få adgang til campus, og derefter er vi på universitetet.
Krydset ud for østporten (mellem de to bygninger) hvor vi hver dag går ind på universitetet.
Når først du kommer ind på universitetet er der knap så mange mennesker (med mindre det er middagstid). Den traditionelle bygning i baggrunden er universitetets bibliotek som desværre er i gang med at blive renoveret lige nu.
Vores undervisning forgår i en ny bygning som primært er til interkulturelle studier. Der er altså desværre ikke den store charme over de bygninger som vi primært færdes i.
Gangene med vores undervisningslokaler.
Vores undervisning forgår i små hold af cirka 10 personer og derfor sidder vi i små lokaler som mest af alt minder om konferencelokaler.
Noterne bliver selvfølgelig også taget på kinesisk.
Universitetet har kantiner om alle hjørner. For at kunne købe mad er det nødvendigt at komme penge på vores studiekort som vi så kan bippe når vi har bestemt os for hvad vi vil have.
Her er vi i Nongyuan som er universitets største kantine (ifølge vores bog spiser mere end 10.000 studerende her hver dag. Hvilket er forståeligt for en god omgang ris med en kødret til koster i omegnen af 8 kr.)
Vi er så småt ved at tilpasse os det nye skema og gør klar til flere eventyr så snart vi kommer ind i en fast rytme.
Det nærmeste for os at handle er en lille kiosk lige uden for vores blok kaldet J-mart. Det er en sød lille familiekiosk med alt hvad hjertet kan begære. Og så bor der en kat der som man en gang i mellem bliver nødt til at spørge om tilladelse for at komme til frysevarerne.
Mandag købte Lex et køleskab til sit kollegieværelse. Dog var der ingen levering og lejligheden den stod i var 1,6 km fra universitetet. Det resulterede i at vi alle fire bare et køleskab fra lejligheden til Lex’s værelse. Hvis ikke kineserne kiggede nok på os i forvejen, så kiggede de da i hvert fald nu som fire udlændinge kom slæbende med et køleskab. Vores pause ved 7-11 inkluderede også en samtale med parkeringsvagten som insisterede på at Saras ene kæreste altså var langt for få kærester og at hun altså ikke måtte komme sin drikkedunk i Lex’s rygsæk nu når hun havde en kæreste i Skotland. Vi var i hvert fald underholdt i de knap to timer det tog at levere et køleskab. 28-02-2018
Nu da vi er ved at være flyttet ind, følger lige en kort introduktion til vores lejlighed.
Vores lejlighed ligger i et boligkvarter kaldet Dongwangzhuang som er placeret i bydelen Wudaokou. Wudaokou ligger en 40 minutters gang fra universitetet og er kendt som Beijings Koreatown da mange koreanske udvekslingstuderende bor i dette område.
Boligkvarteret er en lukket sidegade og har, ligesom størstedelen af boligkvarterene, tilknyttet en vagt til indgangen til området.
Vi har supermarked og adskillige restauranter, store som små, lige om hjørnet og der ligger to metrostationer, henholdsvis 5 og 10 minutters gang derfra.
Lejligheden koster 9300 DKK i måneden som vi så er 3 der deler. Dette inkluderer ikke vand og varme, men i Kina er varmen statskotrolleret og vi kan altså ikke selv styre radiatorer osv.
Lejligheden kom møbleret og der er også en vicevært tilknyttet, som har hjulpet os med de praktiske ting som registrering ved politiet, men også almindelige problemer i lejligheden. For eksempel stod han hurtigt på spring da døren til toilettet gik i stykker og vi blev låst ude derfra. Vi måtte dirke låsen op med et plastikkort.
Opgangen til vores lejlighed. Vi bor på første sal til højre, så det er vores køkkenvindue der ses i højre hjørne. Der er kodelås på døren til opgangen, men fordøren står sjældent låst.
Lejligheden er 77 kvm og består af stue, køkken, bad og tre værelser.
Stuen kom med sofa og tv, samt kat som vi har døbt Bob. Tv’et har vi ikke fået til at virke, men vi kan lige sidde fire mand i sofaen og se noget på en computer.
Køkkenet har ingen siddepladser, men vi var så heldige at vores køkken er udstyret med alt fra alm. gasblus til riskoger. Ovne er ikke en normalitet i Kina og vi må derfor i stedet udnytte mikroovnen.
I køkkenet sidder også vores vandvarmer. Som vores vicevært strengt forklarede os da vi ankom, så vasker man kun sig selv i varmt vand. Det vil sige at opvask, tøjvask og så videre altid skal gøres i koldt vand. Det er for at spare penge på at varme vand.
Når vi tager bad skal vi altså ud i køkkenet og tænde for det varme vand og slukke det igen når vi er færdige.
Toilettet er småt men fungerer helt fint. Det er med afløbene sådan at de ikke er lavet til at kunne håndtere toiletpapir og vi må derfor smide det i en spand som står ved siden af toilettet.
Der er ingen bruseniche men bare en slange ude på badeværelset.
Sara måtte klistre en elastik til væggen i toppen da slangen ikke kunne holde sig selv oppe og bare sprøjtede vandet direkte ind i væggen.
Arman meldte sig selv til at tage det mindste værelse. Han har derfor også den mindste seng.
Alle værelser kom dog udstyrret med seng, skrivebord og garderobeskab.
Armans låge til skabet faldt af første dag, men ellers har der ikke været nogle problemer med værelserne.
Sara har det mellemste værelse og dermed også en større seng.
Madrasserne er ikke rigtige madrasser som vi kender dem hjemme i Danmark men istedet stråmadrasser. Hvis man lyner dem op er der altså siv direkte nedenunder. De er en smule hårde men stadig acceptable at sove på.
Alle værelser er også udstyret med air condition som ikke er særlig relevant lige nu, men som bliver godt at have når det bliver varmere.
Rikkes værelse er det største. Lige som de andre værelser er der seng, skrivebord og garderobeskab. Desuden er der også en lukket altan forbundet til værelset. På altanen er der et tøjstativ, så det er også på Rikkes værelse at vi hænger vores vasketøj til tørre.
Fordi Rikkes værelse har mest gulvplads af alle tre værelser, så er hendes værelse også typisk fællesrum hvis ikke lige stuen passer.
Dette er altså vores lejlighed i Beijing. Umiddelbart er det en typisk standard for en kinesisk lejlighed i udkanten af Beijing og prisen er passende for området og er inklusiv møbler.
Vi er meget glade for vores lejlighed og er faldet godt til i den. Både når vi bare hygger alene derhjemme eller når vi har andre fra klassen på besøg.
Vi har nu været i Beijing i et par dage og er så småt ved at finde os til rette.
Fredag den 16. februar
Efter en 8+ timer lang flyvetur fra Stockholm, all inclusive med utilfredse børn, lande vi i Beijing klokken 9:45 fredag morgen. Arman var syg allerede inden vi tog af sted og flyveturen havde desværre ikke hjulpet på det :(
Der var ingen problemer med security eller bagage og vi var hurtigt i to taxaer på vej mod vores respektive lejligheder.
Da vi ankom til vores lejlighed og havde taget imod den smed vi Arman i seng og gik selv ud for at ordne nogle praktiske ting. Dagen blev i sig selv brugt på indkøb så lejligheden var beboelig og om aftenen fik vi besøg af Jason, Lars, Martin og Lex som hentede mad fra en restaurant i nærheden.
Lørdag den 17. februar
Selvom vi formåede at være længe oppe fredag aften, så sov vi alle til klokken 14 (hvilket var tiltrængt).
Målet for dagen var at finde universitetet, møde de andre som bor på kollegiet og finde en butik hvor vi kunne købe et simkort.
Efter en 40 minutters gåtur ankom vi til universitets østport som havde en lang kø af turister. (Vi er ikke sikre, men det virker som om at mange familier besøger universitetet uden for undervisningsperioden). Heldigvis havde vi vores optagelsespapirer med og var derfor i stand til at gå direkte til vagterne og derved undgå køen.
Som sagt var der mange turister på universitetet så vi fik kun taget ét enkelt billede, men der skal nok komme flere senere.
Jagten på simkortet var lang og desværre ufrugtbar. Heldigvis var dagen ikke helt spildt da vores jagt gjorde det nødvendigt at tage metroen. I denne andledning fik vi alle lavet et metrokort som gør det muligt, ved den lette sum af 5 yuan (ca. 4,5 kr.), gør det muligt at rejse stort set hvor som helst rundt i byen.
Søndag den 18. februar
I dag sov vi igen længe (vi skal vidst have vendt rundt på døgnrytmen) og stod op ved en 12-tiden. Lars og Martin kom igen forbi da planen for i dag igen var et simkort, men den plan blev hurtigt skrottet allerede inden de ankom til vores lejlighed, da vi fandt ud af, at butikken havde lukket i weekenden.
I stedet foreslog vi at hjælpe dem med at anskaffe et metrokort, da de ikke var med i går. Dette resulterede i at de selvfølgelig skulle afprøves, og vi tog derfor metroen til hovedgaden Wangfujing (王府井). Her gik vi bare rundt og fandt nogel fine hutonger (små gader dannet mellem traditionelle kinesiske huse).
Wangfujing var tæt pakket i dag
Behind the scenes af billedet af døren
Dagen sluttede med aftensmad på en lille restaurant kaldet 老石水饺 (Gamle Shi’s dumplings) hvor nudler kostede 25 yuan og vi fik 20 dumlings til 20 yuan.
Efter maden ville vi gå en omvej til metroen men faldt i stedet over nogle fine gader. Helt tilfældigt fandt vi den gade som vi sidst brugte meget tid på da vi var i Beijing med gymnasiet i 2014. Den gik vi igennem og tog derefter metroen hjem.
Den 7. februar var det kinesisk nytår og Nicole og hendes familie havde været så rare at tilbyde os at tilbringe aftenen med dem. For dem gik de i gang tidligere på dagen, men fik bare besked på at komme senere hen på eftermiddagen. (Billeder har vi ikke taget det store af, da vores mobiler gik tør for strøm. Så det meste er fundet på internettet)
On February 7th it was Chinese New Year and Nicole and her family had been so incredibly nice to invite us to join their celebration. They started earlier in the day but we were told to just arrive later. (Since our phones died we didn’t take a lot of pictures, so almost all of them are from the Internet)
—
Vi tilbragte første halvdel af dagen på at gå rundt og opleve byen i fuld nytårs stemning.
We spend the first part of the day experiencing Taipei in the New Years mood.
Butikkerne lukker tidligt da folk skal hjem og fejre nytår.
En ting vi lagde mærke til var at folk stod i lange køer for at købe skrabelodder og de sad de mærkeligste steder og bare skrabede løs.
Vi fik da også lov til at prøve, da Nicoles lillesøster havde købt nogle til os også.
Sara vandt NTD 600 så hun starter året med held og Rikke vandt ingenting så det gør hun ikke :(
The stores close early since everyone has to go home and celebrate.
One thing we noticed though was the huge amount of people lining up to buy lottery tickets and just sitting around scratching them all to see if try win anything.
We got to try them as well since Nicole’s sister had bought us one each.
Sara won NTD 600 so she’s starting the new year very lucky. Rikke won nothing so she is not doing that :(
Slik kunne købes i spandevis i stort set alle butikker og fungerede lidt som en bland selv afdeling hvor man køber lidt af hvert. Det kunne sikkert også købes i sæt? Men vi så kun de kæmpe beholdere hvor folk skovlede forskellige typer slik til sig.
You were able to buy loads of candy in the stores. They stand around in big barrels and you can pick and choose. You are probably able to buy premade sets as well but that's honestly not as interesting.
Vi ankom ved Nicoles forældres hus lidt i 6 om aftenen og vi blev budt på te med mere mens vi ventede på at maden blev klar.
Nicoles datter havde ventet på nogen der ville spille med hende så det gik meget af aftenen også med.
Maden var selvfølgelig det vigtigste! Meget af maden havde symbolsk værdi og som Nicoles far sagde, så betød meget af det at man ville få penge. Fx fik vi en MEGET klistret ris ret som skulle holde på pengene. Nogle grøntsager symboliserede langt liv og fisken betyder overskud, da det har samme udtale. Og sådan blev det ved. Det var rigtig hyggeligt at de tog sig tid til at forklare retterne for os mens vi spiste og maden var rigtig lækker!
Andre begivenheder der tog sted var at de hængte nytårs plakater op. Disse ha også særlige betydninger, som skiltet herunder. Tegnet 福 (Fu - velsignelse, lykke eller glæde) er her vendt på hovedet da tegnet for omvendt 倒 har samme udtalelse som 到, som betyder ankommet. Derfor tager man tager man tegnet for lykke (mm.) og hænger det på hovedet da man så symbolsk kan sige at lykken er ankommet. Dette kan jo så selvfølgelig overføres til andre tegn, fx 春 som betyder forår.
Efter maden blev der uddelt røde konvolutter. Vi havde allerede fået en rød konvolut da vi hjalp Popo med nordisk jul tilbage i december og havde derfor gemt den til det rent faktiske kinesiske nytår da vi ikke havde forventet at modtage nogen. Vi fik dog både af Nicole og hendes forældre!
Røde konvolutter gives til kinesisk nytår. Da de ikke fejrer jul på samme måde som vi gør, er det her børnene modtager “gaver” i form af disse konvolutter.
Den røde farve betyder ligesom tegnet 福 glæde og lykke. Det er altså egentlig konvolutten der er vigtig og ikke pengene inden i. Det er derfor også regnet for en dårlig idé at åbne din konvolut foran dem som har givet den til dig. Hvorvidt det passede her lod vi bare være med at tage chancen med så vi ikke endte med at fornærme nogen.
Ellers var det bare en masse hygge med spil og snak og meget mere. Traditionen tro skal de blive oppe længe men det slap vi for og tog den sidste bus hjem. Det var en rigtig god aften og humøret var højt hele vejen hjem! Og så er det da også hyggeligt når alle siger godt nytår til en.
Så et kæmpe tak til Nicole og hendes familie for at have os og et rigtig glædeligt nytår! Må alle have et godt abens år!
新年快樂
Lørdag morgen vågnede vi til en strøm af beskeder på vores telefoner. Dette var fra venner i Tainan, Rikkes bekymrede mor og endda Facebook selv.
Alt og alle spurgte til om vi var okay.
Vi havde sovet stille og roligt i Taipei og det var derfor en stor overraskelse da det pludseligt gik op for os hvad der var sket.
Tina, vores elev fra Tainan var en af de første vi snakkede med, og her fortalte hun hvad der var sket.
Hun sendte os også et billede af hvordan det stod til hjemme hos hende selv.
Herefter gik resten af dagen altså med at bekræfte at vi selv var okay, men også at tage kontakt til alle vores venner og bekendte tilbage i Tainan.
Gudskelov ved vi nu at alle er okay men bange!
Det er første gang for os begge at en katastrofe som denne kommer så tæt på, og når vi så undersøger videre og finder ud af at det værst ramte område er lige der hvor vi befandt os for blot en måned siden - er det rigtig uhyggeligt.
(Billeder fra nettet)
At tragedien så rammer dagen før det kinesiske nytår gør kun det hele meget værre og til trods for at alle vi kender er okay, har stemningen stadig været trykket.
Vi beder nu sammen med resten af Taiwan for alle de mennesker der stadig er fanget i murbrokkerne! Vi sætter også en kæmpe stor pris på Facebook’s katastrofe opdatering som har gjort det muligt for os hurtigt at orientere os om folks velbefindende - og håber at vi aldrig får brug for den funktion igen.
台南加油!
06.02.16
In Foreign Worlds @inforeignworlds - Tumblr Blog | Tumgag
