Min søn, sovende, november
Savner at skrive og dele. Min barsel er slut, jeg er stadig mor. Han er her simpelthen permanent, det er ufatteligt. Han har Tintin-hår og runde øjne, fede lår. Den sødeste lille mave.
RMH
Cosimo Galluzzi

pixel skylines

Kaledo Art

Discoholic 🪩
ojovivo

⁂
sheepfilms

Product Placement
NASA
No title available
i don't do bad sauce passes
Game of Thrones Daily
I'd rather be in outer space 🛸
No title available
Stranger Things
TVSTRANGERTHINGS
todays bird
cherry valley forever
Peter Solarz
seen from United States
seen from T1

seen from Malaysia

seen from United States
seen from Türkiye
seen from United States

seen from Romania

seen from Oman
seen from Italy

seen from Malaysia
seen from Romania
seen from Singapore
seen from United States
seen from United States

seen from United States
seen from United States

seen from United States
seen from United States

seen from United States

seen from United States
@rosengeranie
Min søn, sovende, november
Savner at skrive og dele. Min barsel er slut, jeg er stadig mor. Han er her simpelthen permanent, det er ufatteligt. Han har Tintin-hår og runde øjne, fede lår. Den sødeste lille mave.
Mig og min baby
Jordemoderen pakker sammen et par timer efter fødslen. Hun siger: “Det er nu, I skal i gang med at sove på skift." Min kæreste tager det bogstaveligt, så de første to nætter vækker vi hinanden ved vagtskifte, skiftes til at se den nyfødte mave gå langsomt op og ned.
Mine svigerforældre ankommer to dage efter fødslen med juice, valnødder, æg. Jeg ser rådvildt på kødpålægget. Vi lægger os ind i sengen alene lidt, babyen er alt for langt væk, helt inde i stuen. Vi omfavner hinanden, jeg føler mig bange og græder.
Mellem to veer spørger jeg jordemoder Mie, om det virkelig kan passe, at jeg føder i dag. Den sidste dag i januar. Jeg er på tærsklen. Hun svarer: Øh, ja. Som om, hun ikke ved, om hun skal grine. Senere kommer jeg i kar. Vandet er lidt varmere end lunkent. Min mor fodrer mig på beordring af jordemoderen. Smagen af de salte chokoladekiks tvinger mig ud af mit vearbejde og tilbage i rummet med de andre. Jeg flyder i vandet, kan ikke finde en behagelig stilling.
Efter et døgns indlæggelse med gulsot udskrives vi fra Hvidovre Hospital. Amningen går bedre, men jeg er stadig ængstelig. Noterer alle amninger ned i en note på mobilen: dato, start- og sluttidspunkt, rating 0-5 (jo højere, jo bedre), hvilket bryst, jeg er startet på, om begge bryster blev tømt. Jeg er smurt ekstremt tyndt ud. Sundhedsplejerske Anette kigger på ham og bemærker tørt, men fast, at han er “knaldgul."
Vi får venner på besøg for første gang to uger efter, babyen er født. Vi har gjort rent i hele lejligheden, tørret støv af, vasket gulv, disker op med nybagte chokoladesmåkager, dadler, chokolade, nøddemix, te og kaffe. Gulvtæppet har stadig en mørk plet af blod.
Når mørket sænker sig den første uge, sidder jeg i sofaen og kigger på min nye lampe. Det er en barselsgave fra min kæreste, jeg ville hellere have en lampe end et smykke. Noget varme. Når babyen sover, kigger vi på hinanden med suppedamp i hovedet og siger igen og igen, at vi er seje, at vi elsker hinanden, at vi gør det godt.
Hvordan går livet med den lille? 💕
Det går rigtig godt, tak ❤️ han sover og spiser og skider, som han skal. Han er en rolig lille dreng. Han ligner mig rigtig meget. Vi kalder ham Bollen. Han er kuglerund og lyshåret og har lært at rulle for nogle uger siden. Både fra mave til ryg og omvendt, men mest fra ryg til mave. Så det gør han konstant, når jeg lægger ham. Jeg ammer ham og nyder det, jeg er velsignet med et barn med en rigtig god sutteteknik. Jeg har aldrig elsket et menneske på denne måde før, det er en helt ny form for kærlighed. Jeg elsker også hans far mere end nogensinde og jeg synes, vi gør det godt sammen.
Det er en fuldstændig vanvittig rejse at blive forældre, alt står stille på en måde, samtidig fatter jeg ikke, han er 4,5 måned gammel nu. Det har været de lykkeligste måneder i mit liv (tror jeg). I hvert fald de mest meningsfulde. Jeg er så glad for, at vi valgte at få ham netop nu. Jeg skal tilbage på uni til september, men kun til ét fag. Så jeg kan faktisk være på barsel frem til februar 2026 stort set - med kun én forelæsning om ugen fra sep-december. Den gradvise opstart passer mig godt. Jeg vil gerne bruge mest mulig tid med mit barn, men jeg vil også gerne tilbage til mit normale liv igen. Derefter mangler jeg kun specialet. Min drøm er at kunne skrive på læsesal fra 07-14 og hente ham tidligt fra vuggestue næste forår.
Når det så er sagt, er jeg også presset. Det er en meget stille måde at være presset på, synes jeg. Det er jo hårdt at have små børn. Min søvn har været afbrudt siden d. 31. januar (da jeg fødte), oftest vågner han kun en enkelt gang for at få mad, men jeg kan også være vågen fire gange på en nat for at pumpe mælk ud af mine bryster, give sut, skifte ble.
Det presser mig også, at min arbejde er så uhåndgribeligt. Det er cirkulært. Jeg kan bevise hvad jeg har lavet ved, at mit barn fortsat lever og er i trivsel. Måske at en vask er blevet sat over, hængt op, sat på plads. Jeg formår da også at støvsuge i ny og næ og handle ind, mens han sover lur i barnevognen. Vores Rema ligger 50 meter længere nede ad vejen. Det er hårdt at kede sig helt vildt i store perioder af dagen. At det er så sparsomt, hvad man får igen. Han lærte at række tunge i går aftes, det har jeg levet højt på hele dagen i dag. Ellers er dagens højdepunkt fx at han har et nyt cute outfit på eller at jeg skal give ham et bad. Det er meget hyggeligt og meget kedeligt. Men det er også sundt at kede sig? Tænker jeg. Min kæreste giver mig mulighed for at løbe en tur hver morgen. Vi er alligevel oppe 05.30. Så er jeg væk i 1-2 timer, nogle gange går jeg mere end jeg løber. Det er med til at holde min følelse af at være mig selv ved lige.
Jeg fik vidst aldrig givet en opdatering herinde.
D. 31. januar blev jeg mor til en skøn, glad lille dreng. Jeg fødte ham derhjemme på mit stuegulv til en planlagt hjemmefødsel. Det tog 19 timer.
Verden er for evigt forandret og både større end nogensinde før - men også mindre. Jeg er lykkelig og stærk, men også træt og sårbar.
Jeg håber, I alle sammen har det godt.
21/11 29+0
Synes jeg er blevet en mere smuk, stor gravid. Mærker så småt nærmest fødder og hænder under maveskindet. Sparkene får hele maven til at vibrere. Heidi og Lars kommer i weekenden. Vi har bestilt scanning til søndag. Jeg havde noget restferie, så jeg slapper af i dag (torsdag)
3/12 30+5
Jeg har kunne presse råmælk ud af mine bryster et par gange i løbet af den seneste uge
12/12 32+0
Er begyndt at føle mig MEGET gravid. Mærker meget liv. Skal gå Lucia i morgen(????). Sex gør rimelig ondt, men har meget lyst. Det er så hårdt at komme op om morgenen. Jeg har også mindre plads til mad i maven. Det er helt vildt, men 98% virkelig dejligt. Jeg ELSKER at være gravid. Spiser mange blødkogte æg.
14/12 32+2
Mærker dig så tydeligt. Numsen mod maveskindet. Din faste krop. Dine insisterende spark. Dine sjove søde syrede små fusser. Glæder mig så meget til at møde dig, er også lidt bange, andet ville være mærkeligt.
20/12 33+1
Var til yoga i Absalon i går. Havde følelsen af, du satte dig fast i bækkenet: stor tyngde, var ude og løbe ved solopgang, måtte gå flere gange. Turene er kortere. Er på stranden lige nu. I aften koncert med far og vietnamesisk inden. Vågnede kl. 5, fordi sparkene var så kraftige.
25/12 33+6
Første juledag. Går en lang tur i solen. Skøn juleferie hos sviger, hvem er min familie nu? Har en lidt mærkelig hjemve. Har været meget bekymret over at mærke bevægelse nede i min lyske hele dagen i går. Lagde mig på yogamåtte i kælderen og møffede meget rundt med dig. Du elsker at lægge dig i min højre side som i en hængekøje. Helt ud mod taljen. Det er ret ubehageligt. I dag mærker jeg igen spark til venstre side. Tror hovedet er, hvor det skal være.
2/1 35+0
Hjemmefødselsjordemoder Karoline var fantastisk og meget meget chill. Håber hun også følger os d. 23/1. Hun skønnede dig til 2400 gram, 8% mindre end gennemsnittet. Er det ikke skørt? Hovedet står ikke fast endnu.
6/1 35+4
Skriver eksamen. I går havde vi snart-forældre-hyggedag eller “bamsefest”, som vi kaldte det, og det var rigtig hyggeligt og meget intenst. Jeg mærker dig ligge totalt meget i højre side igen. Jeg kan ikke så godt lide det, føler din lille hånd kilder mig i lysken. Jeg løber stadig. Kan ikke regne ud, om det er dumt. Det ser nok lidt mærkeligt ud. Det føles godt.
I går købte vi en privat scanning, og min søn ligner min kæreste så sindssygt meget. Det er det dejligste i verden. Jeg er tung og træt og kunne presse en dråbe råmælk ud af mit højre bryst i går aftes. Så sindssygt. En mikroskopisk dråbe vel at mærke. Vi fik risengrød til middag. Jeg spiste også tre appelsiner, inden jeg gik i seng. Det går stærkt fra nu af. Hovedet ligger gudskelov i mit bækken allerede, og jeg kan ikke rigtig løbe, uden maven bliver hård og spænder. Går meget. Har uldsokker på hele tiden, tror ikke det er sundt at fryse.
Googler baby born in week 29 og bliver mærkeligt nok beroliget. Jeg gør mig mange tanker om fødslen, vi går til privat fødselsforberedelse nu, hos Mamaprofylax, det er fantastisk og tåkrummende på samme tid. Øver let, mellem og hurtig vejrtrækning i mørket på soveværelset, mens min kæreste rydder op efter maden. Der er ikke så mange ting tilbage, vi skal have styr på. Et kæmpe vådliggerlagen 180*200 fra IKEA, hvis vandet går i sengen. Og til efter fødslen, muligvis. Vi lejer et oppusteligt fødekar, der skal stå i stuen ved siden af det skrivebord, hvor jeg de næste to måneder kommer til at bruge mange timer med to skriftlige eksaminer. Jeg forestiller mig, at jeg hiver barnet ud selv mellem mine ben, gnubber det på ryggen og venter på dets første vejrtrækning. Så vil jeg gå med barnet i favnen ind i soveværelset og føde moderkagen i sengen. Jeg går på barsel om lidt, d. 12/12. Det er en smuk dato. Men jeg kommer tilbage på arbejde dagen efter alligevel, hvor vi har julefrokost og der er Lucia på Rådhuset.
Min kæreste og jeg har i al hemmelighed bestilt tid til vielse på Rådhuset tre uger før min termin. Vi har hver inviteret to venner med, som skal vidne. Det er egentlig mest en praktisk ting. Når man skal være forældre bliver det meget, meget let at tage stilling til alt muligt, erfarer jeg. Min chef, som er jurist, løftede kærligt sin pegefinger for mig for en måned siden og sagde: I er forlovede og forældre om lidt. Bliv dog viet nu, så kan I blive kirkeligt velsignede og holde fest, når I ikke længere er så unge og fattige. Jeg gik hjem og sagde det og min kæreste havde tænkt det præcis samme. Jeg græd lidt i overraskelse, det føles stadig stort, men rigtigt. Vi skal sikre hinanden. Dør jeg efter fødslen, låses hele min formue inde, til barnet fylder 18. Lejligheden bliver delvist ejet af mine forældre og min kæreste, som skal regne ud hvordan og hvorledes, og han bliver tvunget til at flytte med en baby og i sorg. Det ville være frygteligt. Vi har aftalt ikke at tale om det som en stor ting. En lille ting. Som at skrive et testamente. Det overvejede vi først, men det er meget dyrt og relativt tidskrævende. En vielse tager 10 minutter og sikrer os bedre ift. arv. Efter vielsen tager vi alene i Tivoli. Måske spiser vi et stykke smørrebrød i Grøften, og så hjem i seng til en lur og måske en tidlig fastelavnsbolle. Mit liv er dejligt synes jeg, jeg har aldrig følt mig mere som mig selv.
Har du gjort dig nogle tanker omkring børneopdragelse og mad? Skal dit barn f.eks. spise kød, selvom du selv spiser plantebaseret? Kh En fellow gravid vegetar
Ja, men det er ikke noget, vi har dvælet meget ved. Vi spiser primært vegetarisk herhjemme, fordi jeg er vegetar og står for madlavning (min kæreste synes det er kedeligt og tager en større del af rengøringen), men nogle gange spiser han da en spegepølse eller køber en kebab med hjem, uden at jeg går i spåner. På samme måde vil vi servere vegetarisk herhjemme, medmindre min kæreste får lyst til noget kød, så skal vores barn også være velkommen til at smage og spise det. Det har jeg virkelig ikke noget imod. På samme måde vil madpakkerne nok være vegetariske, men vi vil på ingen måde forhindre, at barnet får et pølsehorn til børnefødselsdag eller en frikadelle af mormor. Jeg tror, det farlige ligger i at gøre barnet særligt, anderledes og sætte restriktioner uden mulighed for, at barnet selv kan vælge. Det skal nok sætte rigeligt med tanker i gang at jeg er vegetar i sig selv. Jeg overvejer dog at bryde mine 11 år som vegetar og spise fisk igen, når jeg har født, fordi jeg forbinder fisk med barndom og hjemlighed.
Jeg mærker babyen rigtig meget i disse uger. Om natten tisser jeg uden at tænde lyset på toilettet og drikker vand fra den gigantiske vandredrikkedunk, jeg har fået i gave. Jeg forestiller mig vandet glide ned gennem svælget og mine sammenpressede tarme, glide køligt gennem navlesnoren og få de små ben til at spjætte. Jeg tror også, jeg kan mærke armene og hænderne nu. Maven er fast som en honningmelon under maveskindet. Det er umuligt at sove på maven.
For et par uger siden var vi til 25-ugers-undersøgelse, jeg frabad at høre min vægt, det var ganske udramatisk. Alt lå lige i midten af kurven, blodtryk, livmodermål og -placering, urinprøve, hjertelyd, jeg fik alle vaccinerne og meget ros for at være normal. Aldrig har det føltes dejligere at være normal. Vi drømmer om at føde derhjemme. I stuen. Vi har også været til hjemmefødselscafé på Gentofte Hospital og indtil videre er der intet, der skulle forhindre det. Men de næste uger bliver afgørende - hvor barnets hoved forhåbentlig fæstnes i mit bækken, så jeg ikke indstilles til en sædefødsel på hospitalet.
Jeg har været til to fester siden september. Den seneste i fredags, halloweenfest med vampyrtema i et kollektiv på Amager Strand. Jeg mærker en ambivalens over at være i festlige lag som gravid. Der er god stemning af frirum og ansvarsfralæggelse, det er en velkendt og nostalgisk stemning, vi legede morderleg og der blev disket op med hashbrownies på køkkenbordet kl. 22. Jeg drak tomatjuice og Ribena (blod) og tænkte mest af alt på bevægelserne i maven frem for hvem det var, jeg talte med.
Det er svært for mig ikke at tænke arrogant og nedladende om de andre, når de bliver fulde og højlydte. Det er nok en forsvarsmekanisme. Jeg kalder mine venners venner for umodne og irriterende i mit hoved, kan også finde på at skrive det til min kæreste. Tænk, at du snart er 30 og stadig har behov for at opføre dig som en på 16. Hvorfor understreger du over for os alle sammen, at du er for stiv til at være til den her fest? Jeg synes, det er pinligt og føler mig som en gorillamor med kæmpe mave, mens jeg vidner i sofaen.
Jeg synes, det er svært ikke at kede mig, også i selskab med mine venner nogle gange, fordi vi så sjældent taler om den kæmpe transformation, jeg står i. Jeg forstår det godt, de har ikke erfaringen og det er ikke indenfor deres radar at få børn lige nu. Måske er det sågar forbundet med en angst for fremtidens alvor, der kommer snigende og føles kvælende. Jeg repræsenterer en verden lige nu, de mest af alt synes ser ensom og øde ud. Ikke desto mindre ville jeg ønske, at vi kunne dvæle lidt mere ved min situation, i stedet for at spørge mig om det absolut mest spurgte spørgsmål - om vi har fundet et navn? - og så bevæge sig videre til at tale om kollegie, Tinder, DRTV eller arbejde. Jeg kunne snakke om børn og liv og død og fødsler og familie i en uendelighed. De synes garanteret også, jeg er kedelig lige nu.
Kan tage videoer nu af sparkene, så andre kan se dem. Smører mig ind i olie og har masser af nøgenbilleder af min efterhånden store mave. Prøver at sove en halv time hver eftermiddag. Min kollega, der har termin tre uger før mig, er blevet sygemeldt. Lidt nøjern ikke at vide, om jeg også lige om lidt får så slemme plukkeveer. Jeg spiser masser af avokado, græskar, banan og kolde, kogte kartofler. Masser af bløde ting. Kan uden problemer drikke en halv til en hel liter vand, når jeg vågner om natten. Vi har hængt knagerækken op i weekenden. Jeg græd først, fordi vi havde hængt den op et sted, jeg fortrød. Stakkels min kæreste. Han finder sig i meget for tiden, synes jeg. Jeg har ret mange humørsvingninger og bliver ked, skuffet, irritabel, hvis ikke der er STYR på ting. I morgen køber jeg en masse te i Perchs til ham og skriver et kort om, hvor nice han er, og hvor glad jeg er for ham. Heldigvis har vi det rigtig godt på trods af mit skiftende humør. Hver morgen snoozer jeg i en halv time, hvor vi ligger helt tæt. Jeg ligger med maven mod hans nøgne ryg, han kan mærke barnet sparke mellem os, siger han. Det er hyggeligt.
Børnehjørnet i stuen
Hvordan spiser og bevæger du dig anderledes, efter du er blevet gravid? <3 Er selv 20 uger henne!
Jeg synes ikke, jeg har lavet de store ændringer, hvis overhovedet nogen, men jeg har også haft en ufattelig nem graviditet uden kvalme eller store gener. En smule ligamentsmerter, men det gik over ml. uge 17-19.
Jeg løber stadig og træner på gulvet ugentligt for at holde mig stærk til fødslen. Jeg spiser flere kosttilskud: jern, D-vitamin, kalk, omega 3, b12, før tog jeg kun sidstnævnte. Jeg drak heller ikke alkohol før, så det har ikke været svært at undvære.
Tror den største ændring jeg har lavet er, at jeg er blevet mere urtet. Mere helsemutter. Jeg har tørret en masse brændenælder og hindbærblade i sommers, som jeg drikker som te og smider i smoothies. Ja, måske er smoothies også en ny ting, jeg craver så meget blendet spinat med alle mulige lækre frugter om morgenen (må være jernniveauerne, der vil op). Jeg har også købt havrefras og rugfras for første gang de sidste fem måneder, mere en craving end en ernæringsmæssig ting.
Det, som har fyldt mest i min bevidsthed, har nok været at drikke mindre kaffe, men jeg har ikke undladt det på noget tidspunkt. Jeg får én kop koffeinholdig kaffe om morgenen og én koffeinfri om eftermiddagen (min mor har købt nogle koffeinfri bønner til mig fra Lavazza, kan virkelig anbefales).
Tror på det er vigtigt ikke at lave for store forandringer, hvis man ikke trives med det. Særligt motionen har jeg prioriteret højt at vedligeholde, og jeg løber stadig meget, bare langsommere og med flere pauser, hvor jeg går. Det er min yndlingsstart på dagen, holder hovedet friskt og klart og min læge siger, at jeg endelig skal blive ved, så længe det føles godt. Jeg læste bogen Graviditet og motion af Bente Klarlund, da jeg fandt ud af, jeg var gravid. Her blev jeg kun bekræftet i, hvor vigtigt det er at holde sig aktiv under graviditeten. Jeg bilder mig ind, at jeg måske har været medvirkende til, at vi til midtvejsscanningen for nogle uger siden fik at vide, at vores baby har exceptionelt smukt hjerte (hun kaldte også billederne af hjertebuen “lækre”, det tror jeg aldrig, jeg glemmer).
Kæmpestort tillykke og held og lykke med det hele 🦶
Jeg føler langsomt, at vi får en måde at kommunikere på, jeg ligger med søvnmasken på i sengen og dufter til min bergamotteolie, har læst i hjemmefødselsbogen, at ritualer med æteriske olier er genialt til at forberede oxytocinreceptorerne, lytter til de besøgende på caféen på hjørnet, vinden der rusker i vindueskrogen, værelset er køligt, vi ligger to i én under dynen. Maven føles som en lille honningmelon nu, på midten, i starten foretrak du min venstre side af navlen. Kun når jeg slapper allermest af mærker jeg dig mere end 5 gange på et minut. I sidste uge mærkede din far dig gennem mit maveskind. Så!!!!!! Sagde jeg, da jeg mærkede et spark, og din far udbrød samtidigt: Ja!!!!
Hjertet er svulmet op siden fredag eftermiddag på Hvidovre, dit lille hjerte flakkede inde i mig som en lille fugl, er så forelsket i dig og din far og træerne og lyset og vores hjem på tredje sal, vågner tidligt om morgenen med hånden på dig og tænker på alt jeg ikke kan vente med at vise dig
Har mærket dig for første gang i dag 🌍🦶
Gæt hvem der stolt hev smukke blanke chokoladeboller ud af ovnen et kvarter inden gæsterne kom, ventede til få minutter inden deres ankomst med at komme de lange, tynde stearinlys i, jeg havde købt til formålet, for derefter at indse efter kort tid, at de jo nok stadig var for varme indeni - løftede et af lysene - som så var smeltet væk inde i bollens brandvarme indre :') jeg tudbrølede som jeg sjældent har gjort :') mens det væltede ind med gæster :') kæft en dag, nu ligger jeg med en kold klud på panden i soveværelset og sunder mig. Det er ikke barnemad at være gravid!