MC-liv

Livet på 2 hjul

[steen71]

Jeg er ofte stødt på udtrykket “kineser” i forbindelse med MC’er, der er produceret i Kina. Udtrykker er både brugt nedladende og nærmest undskyldende. Nogle MCister har set sig sure på  og taler nedladende om disse MC’er, mens nogle ejere af “kinesere” undskyldende spørger om de må komme til træf på deres kineser-MC.

Begrebet “kineser” har derfor længe undret mig. Specielt når Kina i dag er et af de store produktionsområder på globalt plan. Det er med andre ord meget sandsynligt, at mange MC’er har dele som er produceret i Kina.

Det er derfor med spænding, at jeg i Juli/August, gennem T-Hansen har fået mulighed for at teste Benelli TRK 502. En italiensk designet MC, der er produceret i Kina. Det bliver en garagetest som du kender den, og lad mig gerne høre på Facebook hvad du mener der skal være fokus på i testen? Slip holdninger og fordomme løs, og hold tonen seriøs og ordentlig.

Fakta Italienske Benelli startede som virksomhed i 1911, producerede deres første motor i 1919 og deres første MC i 1921. Du kan læse mere her.

— Steens Garage —

** Følg Steens Garage på Facebook

Benelli MC – en italiensk kineser Jeg er ofte stødt på udtrykket "kineser" i forbindelse med MC'er, der er produceret i Kina. Udtrykker er både brugt nedladende og nærmest undskyldende.

[steen71]

Danske Motorcyklister

Hør Hans Henrik fortælle om interesseorganisationen Danske Motorcyklister (DMC), som arbejder politisk for alle os motorcyklister i Danmark. De udgiver p.t et medlemsblad 5 gange årligt og afholder også køretekniske kurser. På deres hjemmeside kan du tilmelde dig nyhedsbrev, finde oplysninger om kontingent og læse om deres mærkesager og politiske arbejde.…

View On WordPress

[steen71]

Garagen på Instagram

Garagen udvider og åbner en afdeling på Instagram. Følg steensgarage og få alle de små, skæve og skøre historier, som ikke blev til blogindlæg. Selvfølgelig altid i Garage-stil :) — Steens Garage — ** Husk at følge Steens Garage på Facebook, Youtube og Instagram og få nyt om indlæg mm.

View On WordPress

[steen71]

Cykeltur til Paris 2016 Start: Kolding Ankomst: Paris KM: 1262 Tid: Ligegyldig :)

[like]

Forord Tilbage i Danmark sidder jeg og reflekterer. Det eneste synlige bevis på den forgangne uge er nogle Legofigurer og klistermærker. Det, der er sket indeni, kan ingen jo se.

Jeg er utrolig mæt og sulten på samme tid. Mæt af de oplevelser og venskaber jeg har været en del af i ugen, der er gået og sulten efter mere af det samme.

Der sker noget helt unikt, når meget forskellige og stærke personer forenes i en fælles kamp mod børnecancer, egen fysik og udfordrende ruter, vejr og skavanker. Der opstår magi og kærlighed af den rene slags. Ens eget behov for at blive set og hørt træder i baggrunden for sammenholdet. Manden og kvinden ved siden af bliver mere vigtig en en selv. Smukt.

Vejen til og fra Det er slående, så forskelligt rejser kan opleves. Rejsen til Paris tog 7 dage med gennemsnitligt 11 timers rejsetid om dagen og lige lidt over 20 km/t i snit. Turen hjem til Danmark tog 1 dag på 13 timer. Der er ingen tvivl om, at de 7 dage på snoede små veje i vekslende vind og vejr er den tur, der flytter sjælen mest. Omvendt proportionalt har turen hjem, med en gennemsnitshastighed på ca. 100 km/t, ikke flyttet noget i mig. Dog fik jeg igen i år selskab af Bjarne fra Team Nordjylland. Tak for følgeskab og godt humør, Bjarne.

Det med de snoede veje er noget, alle motorcyklister kender til. Ingen MCister jeg kender gider at køre motorvej. Vi vil ud på de små snoede veje, hvor sjælen kører med os, og hjernen bliver tømt samtidig med, at hjertet fyldes.

På turen ned gennem Europa kørte vi på de små veje. De veje som de lokale bruger. Forskellene i landskab og bygninger er markante på sådan en tur. Fra ubeskrivelig skønhed og velstand til håbløs forfald og fattigdom – alt er repræsenteret. Tysklands lige og ofte gode veje/cykelstier, bliver afløst af tætbefolkede Hollands charmerende byggerier. Næste land er Belgien, et land, der er revet i stykker af politisk uenighed. Fattigdom og rigdom er ulige fordelt, og det kan ses på både mennesker, bygninger og infrastruktur. Så krydses grænsen til Frankrig. Snoede veje og små fantastiske byer afløser hinanden på stribe. Et smukt land, hvor forfaldet på bygninger og materialer er en historie om slidtage gennem tiderne. Historien er skrevet i landskabet og af de mennesker, der bor der. Den første hele dag i Frankrig kvitteres da også med et ufrivilligt stop på ruten. Den lokale bondemand var i gang med at gelejde sine gamle køer over vejen. En scene, der var som taget ud af en film. C’ est formidable!!!

Mange funktioner og roller forenet i ét hold Rollerne er mange på Team Rynkeby Trekanten. Både de officielle og uofficielle.

Styregruppen: Næsten et år inden afgang mod Paris samles styregruppen. De planlægger turen, udtager ryttere og uddelegerer opgaver. En meget stor og vigtig funktion.

Ledergruppen: På cykelholdet er der 1 kaptajn og 6-8 løjtnanter. Deres opgave er at styre begivenhederne på ruten. De lægger slagplan og evaluerer efter hver etape. Deres ord er lov, ellers ville det hele gå op i hat og briller. Alle i ledergruppen har radio på sig, så de kan kommunikere sammen undervejs.

Service: For at det hele overhovedet er muligt, er der 14-16 mennesker, som arbejder benhårdt på turen. Hver især har noget, de kan byde ind med (massør, fysioterapeut, kokke, lastbilchauffører, humør). Deres opgave er at sørge for mad, forplejning og generel opvartning af rytterne. Service er kyndigt ledet af Anni, som har direkte kontakt med ledergruppen og sidder i styregruppen.

En lille del af den kæmpe udstyrspakke service håndterer dagligt

Mekanikerne: Der er rigtig mange defekter på cyklerne på turen. Punkteringer, smadrede gear og steldele osv.. Til det formål har holdet 2 dygtige mekkere – Kurt og Thomas. De arbejder hårdt før, under og efter etapen og er tit stadig i gang med arbejdet, når vi andre sidder ved bordet og spiser aftensmad.

Rytterne: En sammensat gruppe mennesker, der i det meste af et år arbejder benhårdt på at indsamle penge til BørneCancerfondens arbejde. Derudover træner de til turen mod Paris. Der er mange, som aldrig har kørt cykel før. Begge dele afkræver den dybeste respekt hos mig.

En velfortjent hyggestund efter dagens etape.

Lægen: Der er tilknyttet læge på holdet (Dr. Mogens). Han cykler selv med som rytter og er derfor hele tiden tæt på, hvis han skulle bruges. Hans opgave er at vurdere skader og skavanker samt at yde lægehjælp ved styrt.

Underholdning: Vores hold har uden sidestykke den bedste underholdning. TV Trekanten styres af Michael, og der kommer hele tiden nye mennesker til for at hjælpe med indslag. Der er livemusik i form af Claus, som er en fantastisk musiker. TV Trekanten underholder hver aften på turen – efter de selv har cyklet dagens etape- suverænt.

Den ene i spidsen og hans sidekick: I spidsen for det hele er Kaptajnen – Ole Nikolajsen. Han formår på én og samme tid på naturlig vis at hæve sig op over mængden samtidig med, at han er en del af holdet. Ole er uden tvivl en meget vigtig figur i holdets succes. Ved sin side har han ViceKaptajn Claus Sigmann. Claus er en eftertænksom og rar fyr og danner sammen med Ole en stærk top på holdet.

Ole (kaptajn) og jeg diskuterer dagens rute – eller fortæller jokes :)

De 2 skæve: Sammen med Lars udgør jeg stifinder på turen. Vi er lidt svære at putte i bås. Lars er rytter, og jeg er service. Sammen er vi i en gråzone, hvor vi har kontakt med alle omkring os ift. ruter, depoter osv.. Lars og jeg lægger ruterne hjemmefra, navigerer på turen og kører hver (tidlig) morgen de første 10-20 kilometer af den kommende etape.

4 wheels moves the body – but 2 wheels moves the soul En sætning mange motorcyklister kender og er enig i. Når jeg tænker tilbage på turene med Rynkeby, gælder det dobbelt. Turene har været fantastiske MC-ture og jeg har fået lov til at komme med fordi jeg kører MC. Ren win-win. Nederst kan du se de ruter vi har kørt. Mange af dem er flotte MC-ture, som du vil få stor glæde af at køre. Med bevæget sjæl takker jeg for en god 2016-tur.

Billeder fra turen

Se ruterne vi har kørt nedenunder

Prolog http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=htsidheqlubvawec

1. etape Flensborg – Bremervörde http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=mxwlfncvzepcjbjq

2. etape Bremervörde – Hasselünne http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=kearzntzzexnzazf

3. etape Hasselünne – Wesel http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=jzvuamwtqfkgcnfg

4. etape Wesel – Liegé http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=jfatrnottxwxlqwm

5. etape Liegé – Sedan http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=lmkhddzxeorjjetf

6. etape Sedan – Epernay http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=esyjllgjarjddhua

7. etape Epernay – Paris http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=glwzaivzxnylhqqk

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

Team Rynkeby Trekanten: Fra Kolding til Paris 2016 Cykeltur til Paris 2016 Start: Kolding Ankomst: Paris KM: 1262 Tid: Ligegyldig :) Forord Tilbage i Danmark sidder jeg og reflekterer.

[steen71]

Team Rynkeby Trekanten: 1. etape Flensborg - Bremervörde

Team Rynkeby Trekanten: 1. etape Flensborg – Bremervörde

1. etape den 10. juli 2016 Start: Flensborg Ankomst: Bremervörde KM: 208 Tid: 10 timer [like] Dagen startede med regn og gråvejr. Det klarede dog hurtigt op og efter kl. 12 var der varme og sol. Temperaturen sted og mod de 30 grader med en stiv vind fra vest. Dejligt vejr for mig, men aldeles udfordrende for rytterne, som skulle huske at drikke selvom de måske ikke var tørstige. Der er ikke det…

View On WordPress

[steen71]

Team Rynkeby Trekanten: Prolog, Kolding - Flensborg

Team Rynkeby Trekanten: Prolog, Kolding – Flensborg

Prolog den 9. juli 2016 Start: Kolding Ankomst: Flensborg KM: 91,37 Tid: Ligegyldig :) [like] *** Billeder følger når der etableres WiFi forbindelse :) En dejlig dag med start i Kolding Storcenter. Som ekstra krydderi blev rytterne eskorteret ud af Kolding af 2 MC betjente. Jeg er vildt misundelig over deres “whuit whuit” horn og blå blink :) Turen til Flensborg forløb stille og roligt i godt…

View On WordPress

[steen71]

Af Signe Elmstrøm (gæsteblogger)

[like]

Steen og jeg har været på historisk mc-tur på Als. Turen var igen arrangeret af Carsten Bøttger, hans fantastiske team og Museum Sønderjylland. I år deltog ca. 80 motorcykler fra Sønderjylland, Midtjylland, Fyn og Sjælland. Turen rundt på Als var 120 km og tog 6 ½ time ad små, snoede veje og med 7 indlagte stop. Du kan se ruten sidst i indlægget.

Med klargjorte motorcykler, smurte madpakker og fyldt kaffekande var vi klar til afgang mod Als kl.8.15. Vejrudsigten lovede tørvejr hele dagen og temperaturer omkring 15-17 grader. Kiggede vi på skyerne rundt omkring, så det dog noget truende ud, så vi havde pakket ekstra handsker og bukser. Det blev ikke taget i brug, da vi hele dagen lige præcis undgik regnen, som ellers styrtede ned rundt omkring i det sønderjyske.

Kodeks og regler Inden man møder til en fælles tur, har man altid sørget for fuld tank, så vi var lige forbi en tank i Sønderborg, før vi mødtes med alle de andre ved Sønderborg Slot. Her bød Carsten velkommen og ridsede reglerne for kørsel op. Han gjorde det meget tydeligt, at man skulle tage reglerne alvorligt og følge dem, for når så mange kører sammen, skal sikkerheden være i orden af hensyn til os selv og andre i trafikken. -> ”2. mand sættes af”. Det betyder, at når der skal drejes ud af ny vej, skal mc nr. 2 blive stående på hjørnet, så de andre kan se, hvor man skal hen. Der opstår nemt huller i kolonnen, og så kan man hurtigt tabe hinanden af syne. 2. mc må først forlade sin post, når sidste mand giver tydeligt tegn – og det er vigtigt, at det bliver overholdt, også selv om man skal stå der længe, for ellers bliver man væk fra hinanden. -> Man forlader ikke kolonnen midt under en kørsel, da man risikerer få resten af gruppen med sig. -> Ved uheld og havari kører kolonnen videre, ellers blokerer vi det hele og kommer for sent til de aftalte steder. Dette kan umiddelbart lyde hårdt, men det drejer sig om sikkerhed. Og så er der en uskrevet regel om, at der altid er en eller to, der bliver og hjælper, for man lader ikke en mc-ist i stikken. -> Bliv hurtigt klar til afgang, når det meldes, så der ikke opstår ventetid. -> Hold god afstand og pas på hinanden.

Ud over de punkter, som Carsten nævnte, er der mange andre skrevne og uskrevne regler, når man kører flere sammen. -> Lig forskudt af hinanden, så nr.1 ligger yderst, nr.2 ligger inderst, nr. 3 ligger yderst og så frem deles. Ved kryds og stop, ”pakker” man kolonnen ved at køre op ved siden af hinanden – og så holdes rækkefølgen, når der sættes i gang igen. -> Marker med arm eller ben til den side, der ligger noget på vejen/er hul i vejen, så den næste kan styre uden om. -> Giv tegn i god tid for at undgå paniksituationer med hårde opbremsninger. -> Parker med front mod den næste kørselsretning, så der ikke skal bakkes eller vendes ved afgang – det tager alt for langt tid og skaber store huller.

Min oplevelse med kolonnekørsel især med så mange er, at man følger ovenstående på forskellig vis. Så efter hvert stop, hvor jeg fik nye ”makkere” foran og bagved, gik der nogle kilometer med at justere ind i forhold til de andres kørsel, og det krævede som altid fuld opmærksomhed.

Historiske indslag Ved Sønderborg Slot fortalte Lennart Madsen om slottes historie, og vi var inde og se slotskirken. Herefter kørte vi til Vibæk Møller, hvor vi hørte om møllernes udfordringer gennem tiden.

Så gik turen helt syd på til en rundtur på Kegnæs og videre nord på til gravhøjene ved Blomeskobbel. Her bød turen på en kort vandring i den flotte bøgeskov, hvor arkæolog Merete Boel Essenbæk ventede på os og fortalte om gravhøjenes funktioner og vedligeholdelse gennem tiden.

Ved Helvedgård Voldsted mødte vi igen Lennart Madsen, der berettede om stedets tidligere slotte. Kort tid efter holdt vi en velfortjent spisepause ved Baronens Høj i Nørreskoven. Nu var vejret blevet så varmt, at nogle af de varme lag tøj kunne lægges i topboksen.

Det gik videre rundt på Als til Jollmands Gård, hvor Jørgen Sarsgaard kort fortalte om gårdens historie og indsatserne omkring bevaringen af gården. Vi fik mulighed for at gå rundt i de flot restaurerede bygninger.

Sidste stop var ved Egen Kirke med de velbevarede kirkestalde. Igen var det Lennart Madsen, der denne gang kunne berette om denne kirkes historie og indflydelse i området. Og så var der kaffe og kage, som blev indtaget, mens snakken gik om dagens oplevelser.

Carsten tilbød fælles kørsel til Åbenrå til de, der skulle den vej. I mens rullede tunge skyer ind over os og varslede med tunge dråber massiv regn på stedet. Hurtigt fik vi pakket sammen og kørte med Carsten ud i solen igen. Ved Åbenrå lystbådehavn stoppede vi ind og fik sagt tak for en rigtig god og veltilrettelagt tur. Vi nåede helt hjem lige inden regnen begyndte at sile ned. Og som Steen siger, er det jo det bedste vejr at vaske motorcykler i – så det gjorde han.

Tanker og fællesskabsfølelse Når jeg mødes med andre motorcyklister, bliver jeg fascineret af, at mennesker med helt forskellige baggrunde, historier og aldre kan mødes om det at køre motorcykel, og så virker alt det andet pludseligt ikke vigtigt. Det drejer sig om livet omkring motorcyklerne. Om teknik, heste og kubik, mærker og mc-typer, udstyr og rejsetips. Jeg bliver fascineret af, hvor hurtigt der opstår en fællesskabsfølelse blandt en gruppe motorcyklister. Vi ligner hinanden med vores mc-tøj og hjelme. Vi ved, at vi har en fælles interesse, der både er helt fantastisk og samtidig også farlig, hvis vi ikke overholder reglerne og passer på hinanden – det kræver stor tillid. Vi ved, at vi bare kan gå hen og snakke med hinanden uden forbehold. Og vi ved, at vi altid hjælper hinanden, hvis vi har problemer med teknikken, har brug for et skub eller vælter med cyklen. Til sammen giver det en dejlig følelse af et godt fællesskab. Og den følelse var meget stærk, da vi kørte af sted 80 motorcykler i flot kolonne. Og så blev følelsen endnu stærkere, da mange børn og voksne kom ud til vejene og vinkede til os, da vi kørte forbi. Vi vinkede selvfølgelig igen, for er der noget vi motorcyklister er gode til, så er det at hilse.

Tak til alle, der var med til at gøre turen til en fantastisk oplevelse. Jeg satser helt klart på at skulle med igen næste år.

Farvel og tak ved Åbenrå lystbådhavn

Kort med ruten vi kørte. http://www.gpsies.com/mapOnly.do?fileId=gmgdgygtynkpvyqy

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

Historisk MC-tur på Als 21. maj 2016 Af Signe Elmstrøm (gæsteblogger) Steen og jeg har været på historisk mc-tur på Als. Turen var igen arrangeret af Carsten Bøttger, hans fantastiske team og…

[steen71]

Service - Lyden af ny olie

Service – Lyden af ny olie

[like] Der er noget ekstraordinært lækkert ved lyden af en motor, der mæsker sig i ny frisk olie. Alt synes at gå nemmere, bedre og mere gelinde. Som om alle pasninger lige er blevet mere præcise. Og lyden. Jeg ved ikke om det er indbildning, men det hele lyder bedre, mere kompakt og solidt. Det var i dette sindelag jeg forlod Toftlund MC på min hverdagshest (Honda NC 750 XA), som lige havde…

View On WordPress

[steen71]

[like] Siden jeg kørte Hyperstradaen første gang, har jeg inderligt ønsket at høre den med racerudstødning. Standardpotten lyder bestemt OK, men der mangler noget bas og lyd i dem – naturligvis. Det er svært at give en rationel forklaring på, hvad det er, der drager mig (og rigtigt mange andre) mod sportspotter. Det handler om æstetik frem for logik og rationalitet. Når du kører MC, tilhører du den gruppe, der ikke kun vil transporteres fra A til B. MCister vil have følelser med undervejs. Turen er målet i sig selv. Vi vil ikke sidde tørt og perfekt klimatiseret. Vi vil fryse og svede, fordi vi ved, at oplevelserne følger med i kølvandet af de påvirkninger, vi får, når vi bevæger os gennem landskabet på ryggen af vores cykler. Lyd er en kraftig følelsesvækker. Tænk på musik, som kan påvirke dit humør og din hjerterytme enormt. Det samme kan lyden af din motorcykel gøre. I min verden forstærker en rigtig fed motorlyd de input jeg får, når jeg kører. Det er hamrende ulogisk, men føles uendeligt rigtigt.

Sandhedens time Pernille Ingemann var med på ideen om sportspotte og aftalen var, at jeg skulle vende det med Niels-Aage, når Hyperen skulle til service. Niels-Aage driver og ejer Glad Rasmussen MC (også kendt som “Ducati Jylland” og “Feldballe MC”). Det var en 90 minutters køretur til servicen. Samtlige minutter blev brugt til at lægge en strategi for at overbevise Niels-Aage om legaliteten i mit pottebehov. Jeg havde gennemgået samtalen 100 gange, da jeg trillede ind til værkstedet, som ligger skønt placeret i Mols Bjerge tæt på Ebeltoft. Det viste sig hurtigt at være fuldstændig spildte tankekræfter. Jeg fremlagde mit ønske om sportudstødning og fik et svar, der gjorde det klart, at Niels-Aage var helt med på det behov. Selvfølgelig skulle der sportspotte på, det gav sig selv og var ganske naturligt i Niels-Aages verden. Fedt fedt fedt, tænkte jeg. Pernille blev ringet op og tingene snakket igennem. Og så ramte den ubarmhjertelige virkelighed desværre ned i mine rosenrøde bulderpottedrømme. Som et led i det arbejde jeg skal lave på Ducatien (mere om det senere), skal jeg køre en del dage i Tyskland – med de tyske myndigheders accept. Det kan man ikke med racerpotter på. Tysk politi ser meget alvorligt på lydgrænserne, specielt når man som jeg skal køre med offentligt fokus i diverse byer. Æv bæv. Pernille var klar, Niels-Aage var klar, jeg var SÅ klar. Men ingen af os kan ændre tysk lovgivning, og der stoppede lydpotteprojektet i denne omgang.

Dagen blev dog rigtig god alligevel. Det skyldtes Niels-Aages engagement og venlighed. Han er en moden herre, der har formået at holde legebarnet i live. En spændende blanding af jysk ro og omhyggelighed blandet med højoktan MC-blod i kroppen. Han svarede venligt og detaljeret på alle mine spørgsmål og brugte tid og energi på at vise mig tegninger, cykler, motorer osv.. Ikke én eneste gang blev der snakket pris eller køb. Der er ingen tvivl om, at Niels-Aage er en dygtig sælger, men han er først om fremmest motorcyklist og Ducatist. Det er altid inspirerende at møde mennesker, der brænder for det, de laver.

Den frække bror Mens Hyperstradaen blev serviceret, lånte jeg en Hypermotard. I forhold til Hyperstradaen var motoren af en ældre slags og på 1100 cc. Jeg var aldeles positivt overrasket over motorens gang. Den var kraftfuld og blid på samme tid og gik godt i hele spektret. Den havde ikke samme punch som Hyperens 1000 cc motor, men til gengæld var der en himmelsk lyd fra en fuld racerpotte. Ebeltoft og omegn blev besøgt med et kæmpesmil bag hjelmes visir. Lækker maskine med lækker lyd i et lækkert landskab. Det bliver ikke meget bedre i MC-land.

Da jeg kom hjem fra min date med Hypermotarden, viste Niels-Aage mig nogle af Ducatierne i udstillingen. Og 2 af dem blev også startet for at nyde lyden af  Termignoni racerudstødninger – fantastisk. Udstillingslokalet var ikke på mange kvadratmeter, men kvalitetsmæssigt var det stort. Det er virkelig en køretur værd, både i forhold til områdets skønhed og til udstillingen med de lækre maskiner.

Hjemme igen med en nyserviceret Hyper var der kun en ting at gøre. Pakke sidetaskerne på og tage på Pinsetur med en flok MC-venner. Good times :)

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

Hyperstrada – Pot or Not Siden jeg kørte Hyperstradaen første gang, har jeg inderligt ønsket at høre den med racerudstødning. Standardpotten lyder bestemt OK, men der mangler noget bas og lyd i dem - naturligvis.

[steen71]

En voldsom knallert

[like] Da jeg bekendtgjorde, at Hyperstradaen var ankommet i Garagen, var der mange lykønskninger og venlige tanker fra jer derude i Garageland. Tak for det. Der var også en enkelt forvirret sjæl, der skrev, at Hyperstradaen ligner en knallert. Fair nok. Den er minimalistisk i design og har tydeligt slægtskab med motard-genren. Men en knallert er det ikke – slet, slet ikke. Hyperstradaens…

View On WordPress

[steen71]

Hyp-Hyp-Hyperstrada

[like] DSB og mig er ikke de bedste venner. Jeg har ikke noget konkret at udsætte på dem, men har bare aldrig brudt mig om at køre tog. Det var dog en glad og velfornøjet Steen, der i Fredericia hoppede på 08.53’eren mod Sorø. Det var dagen, hvor Hyperstradaen skulle hentes. Vejret var fremragende, og alt pegede hen mod en fantastisk dag. Da jeg ankom til Sorø Station, blev jeg hentet af Pernille…

View On WordPress

[steen71]

Små kurver - små styrt og en kæmpe fornøjelse

Små kurver – små styrt og en kæmpe fornøjelse

[like] Søndag den 3. april 2016 tog Signe og jeg afsted til et kørekursus i Horsens. Vi mødtes med 3 andre MCister i Haderslev og trillede nordpå i ganske fint aprilvejr. Da vi ankom, blev vi mødt af de andre kursister. Vi var en herlig blanding af 11 personer i alle aldre og med vidt forskellige cykler. Det er præcis det gode ved at køre MC – du møder mennesker, du ellers ikke vil møde. Carsten…

View On WordPress

[steen71]

Bikermad 2

– Af gæsteblogger Cecilie Elmstrøm Rasmussen [like] Denne gang får du en opskrift på nogle lækre og nemme wraps. Det gode ved denne opskrift er, at jeg har brugt rester fra aftensmaden. Du behøver ikke at købe en masse ind, og stå og forberede i flere timer, for at få en lækker madpakke til farten. Wraps til 2 personer Det skal du bruge: 2 tortilla wraps, gerne fuldkorns. Kød rester, jeg har…

View On WordPress

[steen71]

Nem og sundere bikermad

Nem og sundere bikermad

– Af gæsteblogger Cecilie Elmstrøm Rasmussen Nu er det snart forår igen, og det betyder en masse ture i det forhåbentlig gode vejr. Det betyder også, at der er en masse dage hvor du er på farten, og lige har brug for noget hurtigt at spise i pauserne. Der er rigtig mange, der vælger at købe den traditionelle hotdog/ristede pølse, når man nu alligevel er på tankstationen – men de er jo dyre de der…

View On WordPress

[steen71]

MC-miljøet er gået i vinterhi. Ud af min duggede bilrude ser jeg i ny og næ en vinter-mc’ist skære sig vej gennem frost og kulde. Ellers er der stille. Men lige under overfladen banker vores MC-hjerter hårdt og længselsfuldt ventende. Vi varmer os ved de gode oplevelser fra den forgangne sæson og finder styrke ved tanken om alle de gode stunder vi skal opleve i den kommende.

Forrige dag, da Signe (min smukke hustru) gik forbi nogle af de overvintrende cykler derhjemme, sagde hun følgende; “Det er helt surrealistisk at tænke på, at vi på et tidspunkt må køre på dem (MCerne) igen”. Jeg (og sikkert også du) kan sagtens følge hendes trang til igen at bevæge sig gennem livet på 2 hjul.

You’ve got mail… Lige som bilkørslens ulidelige ligegyldighed er ved at blive hverdag, tikker der en mail ind, der bebuder lyse tider – for dig, der ikke kan forstå hvad det er jeg skriver om. Nemlig dig uden (MC)kort Lisbeths køreskole afholder igen “Kør MC uden kørekort” på Kolding køretekniske anlæg. Det foregår den 9. og 10. april fra 10-15 (begge dage). Garagen var på pletten sidste sæson og fik en snak med nogle af de nye MC’ister. Se eller gense indlægget her.

Med denne dejlige nyhed vil jeg minde om, at der dags dato er 47 dage til 1. marts. Hæng i mine kære brødre og søstre. Vi ses snart derude.

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

Første tegn på forår – Kør MC uden kørekort MC-miljøet er gået i vinterhi. Ud af min duggede bilrude ser jeg i ny og næ en vinter-mc'ist skære sig vej gennem frost og kulde.

[steen71]

[like] Planen var egentlig at Tykke Bertha skulle have kørt bane denne sæson. Men travlhed ville det anderledes. Men nu er hun under kniven, med en selvbestaltet deadline, der hedder 1. januar 2016. Der skal hun være kørende og “kun” mangle at blive rullet og kørt ind.

Jeg er gået sammen med en god kammerat (René), som er en dygtig MC-mekaniker, og sammen har vi denne weekend taget hul på opgaven.

Efter rigtigt meget snak frem og tilbage om hvilke muligheder og ønsker. der kan lade sig gøre besluttede vi os for følgende: Motormæssigt bliver der lavet minimalt. Karburatorerne bliver renset, nye filtre, væsker og tændrør. Der skal ny bagsvinger på. Mest for at kunne få ordentlige dæk på (bredere fælg), og på sigt måske også en anden støddæmper. Gaffelben og bro bliver skiftet, for at få mere stabilitet og justeringsmuligheder. Kåbedele bliver skåret til og ny glasfiber tilføjet hvor der er huller efter f.eks lygter og blinklys. Ledningsnet slankes for unødige ledninger og stik. Tændingslås fjernes og dødmandskontakt laves som tændingskontakt.

Det medfører et hav af ændringer på bremser, skiver, greb osv..

Når man går i gang med at sætte nyere dele på en ældre MC kommer der uvilkårligt små overraskelser. Sådan gik det også med bagsvingeren. Bagsvingerakslen på det gamle stel viste sig at være mindre i diameter end på den nye svingarm.

Der er bestilt nye bøsninger fremstillet på mål.

4 bøsninger er sat i produktion.

Imens er jeg gået i gang med at flæske i kåberne. Alt unødigt skal væk og huller skal lappes.

Jeg besluttede mig for ikke at male hverken stel eller kåbedele. Det er meget sandsynligt at jeg kommer i asfalten nogle gange og vil ikke stå og ærgre mig over at have smadret en fin lakering.

Når bøsningerne er fremstillet kan René og jeg komme videre i projektet.

Spændende :)

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

En banecykel fødes #2 Planen var egentlig at Tykke Bertha skulle have kørt bane denne sæson. Men travlhed ville det anderledes.

[steen71]

[like] Når jeg tænker italiensk motorcykel, tænker jeg uvilkårligt på sexede kurver, temperament og lækker-lækker design. I det lys er det vel helt OK at sige, at jeg har fået en fræk aftale i hus. Jeg skal nemlig bo sammen med en Ducati i nogle måneder i 2016. Og jeg glæder mig.

Onsdag den 28. oktober kørte jeg til Brøndby for at møde Pernille Ingemann, som er ansat hos Skandinavisk Motor med import af Ducati som arbejdsområde. Skandinavisk Motor overtog i foråret 2015 importen af Ducati og ansatte fornuftigvis en person, der har forstand på Ducati – nemlig Pernille.

Pernille på en Ducati Scrambler

Da jeg ankom til hovedkontoret blev jeg mødt af Pernille, som viste mig vej til et mødelokale. Det gik hurtigt op for mig, at Pernille ikke var ansat til opgaven ved et tilfælde. Hun er født ind i motorcykelbranchen via hendes far Finn Ingemann og har haft med motorcykler at gøre siden hun var bette.

Efter 10 minutter havde vi lavet en aftale som vi begge var tilfredse med, og vi tilbragte yderligere en time med at snakke om motorcykler og naturligvis Ducati. Pernille er i Italien flere gange årligt for at pleje hendes kontakter og få informationer om nye tiltag og motorcykler. Hun var netop hjemvendt fra en tur sydpå og det var tydeligt at hun havde fået gode og spændende ting at vide. Det kunne (måtte) hun ikke fortælle nærmere om p.t., men jeg skal nok holde øje med hvad der sker i Ducati-land i løbet af den kommende tid. Pernille fortalte, at der vil blive bygget en spritny Ducati-store i Herlev og at der arbejdes på nye og attraktive finanseringsmuligheder. Følg med på Steens Garage på Facebook og få løbende nyt om udviklingen hos Ducati.

Summa summarum. Aftalen blev følgende: Jeg modtager en Ducati Hyperstrada, og hvis jeg ikke er tilfreds med kørekomforten kan jeg bytte den til en Multistrada. Cyklen skal bruges til mit arbejde som stifinder for Team Rynkeby Trekanten. Den skal derfor være smidig, komfortabel og nem at betjene. Jeg må dog indrømme, at Pernille fik mig gjort aldeles nysgerrig på Hyperstradaen, så den vil helt sikkert få rigtig en stor chance hos mig, for som hun sagde, “Den er helt vildt sjov!”  :)

Det bliver så spændende 👍 🏍

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.

Ducati – en fræk aftale er i hus Når jeg tænker italiensk motorcykel, tænker jeg uvilkårligt på sexede kurver, temperament og lækker-lækker design. I det lys er det vel helt OK at sige, at jeg har fået en fræk aftale i hus.