1. semester faglitteratur
seen from Malaysia
seen from Italy
seen from China

seen from United States
seen from Hong Kong SAR China
seen from China

seen from Malaysia
seen from Israel
seen from China
seen from United States

seen from Italy

seen from Malaysia
seen from United States
seen from China
seen from United States

seen from Italy

seen from United States
seen from China
seen from China

seen from Italy
1. semester faglitteratur
Titel: SMS-litteratur med udgangspunkt i elevfaglighed og kompetencer i danskundervisningen Forfatter: Natascha Worre Ambjørn Udgivelsesår: 2015 Sideantal: 35
Resumé: Dette er en bacheloropgave med fokus på SMS-litteratur og elevfaglighed. Ambjørn har taget udgangspunkt i sin praktik i en 8. klasse, i Vodskov. I forløbet arbejdede klassen med SMS-novellen Er du OK?. Opgaven lægger vægt på unges brug af mobiltelefoner, samt det sprog der bruges i f.eks. SMS-beskeder. Derudover var fokus også på elevfaglighed i undervisningen. Derudover finder Ambjørn også sammenhænge i SMS-litteraturen og kompetencemålene.
Refleksionstanker: Det er spændende at se, at der er andre, nye og alternative måder at arbejde med litteratur på i danskundervisningen. At arbejde med SMS-noveller er en ny måde at arbejde med litteratur på og møder samtidig eleverne, i overbygningen, hvor de er.
Titel: Børnelitteraturens historie Forfatter: Torben Weinreich Sideantal: 7 Resumé: PDF'en indeholder en tidslinje over børnelitteraturens historie gennem tiden, og hvilke værker, der knytter sig til disse årstal.
Refleksionstanker: Denne tidslinjer giver et godt blik i den historiske udvikling af børnelitteraturen. Den fungerer som et godt opslagsværk, hvis man skal arbejde med ældre værker i et undervisningsforløb.
Titel: Litteraturanalytisk leksikon Forfatter: I denne PDF, vedlagt i canvas står der hverken forfatter eller årstal for udgivelse. Sideantal: 16
Resumé: Denne PDF indeholder et opslagsværk over begreber, brugt i danskundervisning. Begreberne er skrevet i kronologisk rækkefølge.
Reflesksionstanker: Dette opslagsværk, er godt at have i baghånden, uanset om man skal skal bruge det, eller videregive viden til elever. Nogle af begrebsforklaringerne er dog forklaret for kringlet til skoleelever, og ville derfor skulle omformuleres.
Titel: Relationskompetencer i læreruddannelser og skole Forfatter: Else Skibsted og Noomi Mathiesen (kapitlet er skrevet af Søren Fanø) Forlag: Dafolo Udgivelsesår: 2016 Sideantal: 17
Resumé: Jeg har læst et uddrag fra bogen. Dette uddrag består af kapitlet Nærvær, empati og oplevelse med tekster i undervisningen. Her lægges der vægt på elevers relationskompetence og hvordan den udvikles gennem læsning. I dette kapitel tages der afsæt i et projekt, der har dækket over tre grundskoler, på tre klassetrin, i fire klasser. De fire klasser har taget udgangspunkt i Ellens ark. Under projektet arbejdede læreren med, at eleverne skulle fortælle, hvad de oplevede under læsningen og hvordan det påvirkede dem. Fanø konkludere kapitlet med, at Ellens ark er en oplagt tekst at arbejde med, når man skal arbejde med tekster ud fra elevernes oplevelser og sanser omkring det, de læser. Han skriver dog også, at man skal passe på med at udlede for meget af dette projekt, da det var meget koncentreret og ikke spændte bredt i forhold til antal af klasser, skoler og elever.
Refleksionstanker: Ved at læse dette kapitel, har jeg fået mere viden omkring, hvordan man også kan arbejde med tekster. Det var rart at læse, at Fanø også beretter om det, der ikke gik efter planen. Det giver stof til eftertanke om, hvordan man ellers kan arbejde med tunge og hårde tekster, som Ellens ark.
Titel: Faktaark om produktion og læsning af litteratur Forfatter: Kulturministeriet Udgivelsesår: 2013 Sideantal: 9
Resumé: Denne PDF omhandler danskernes læsevaner (både skøn- og faglitteratur). Denne undersøgelse strækker sig over små 20 år, hvor de adspurgte er blevet spurgt til, hvor ofte de læser. Ud fra undersøgelsen ses der en stigning af voksne, der dagligt læser skønlitteratur. I teksten, gives der svar på, hvorfor de voksne, der aldrig læser, ikke læser. Dette skyldes, til dels, at de ikke føler, de har tid, eller at de hellere vil se fjernsyn og/eller film. Samtidig opstilles der også tabeller for hvilke aldersgrupper, der aldrig læser, og hvor i landet de kommer fra. Her ses det, at 45,7 % af unge 15-19 årige aldrig læser, og at Nordjylland er den mindst belæste landsdel. Til sidst i denne PDF lægges der vægt på børns (7 - 15 årige) læsevaner. Her ses det, at en mindre del af denne aldersgruppe, aldrig læser i fritiden, sammenlignet med de voksne. Her begrundes der dog for den sjældne læsnings med, at børnene føler sig langsomme og dårlige til at læse.
Refleksionstanker: Denne undersøgelse giver læseren et godt grundlag for, hvordan læsevaner fordele sig på køn, landsdele, uddannelsesniveauer og etniske baggrund. Det, at de unge i 15 - 19-årsalderen giver et godt incitament for, at grundskolen, skal gøre et større stykke arbejde i at præge eleverne til videre at læse, efter endt skolegang.
Titel: Dansk i dybden - Nye ungsomdsromaner Forfatter: Mette B. Westergaard og Loa Bille Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2016 Sideantal: 12
Resumé: Dette er et uddrag fra hæftet, taget fra canvas. Hæftet giver indblik i, hvordan man kan arbejde med nyere ungdomsromaner og identificere dem gennem tendenser; så som den helt almindelige teenagebog, den brutale og sorte realisme, bøger med multimodalitet osv. Hæftet indeholder også et skema over læringsmål, der passer til emnet. Til sidst gives der ti værktøjer, som man, som både elev og lærer kan tage udgangspunkt i, i analyse af værker. Hæftet giver også eksempler på værker, der passer til de tendenser der nævnes ovenfor.
Refleksionstanker: Hæftet giver en god forforståelse for, hvordan man kan arbejde med ungdomsromaner og giver samtidig læseren gode idéer til, hvilke værker man kan tage med videre i undervisningen. Hæftet er let at læse og let at forstå, og kan derfor også sagtens læses af elever i overbygningen.
Titel: Når børn vælger litteratur Forfatter: Stine Reinholdt Hansen Udgivelsesår: 2014 Sideantal: 53
Resumé: De første 100 sider af denne PhD-afhandling er gennemgået i undervisningssammenhæng. Derfor omhandler denne studieredegørelse omhandle del to. Læsningen er startet fra side 104, hvor del to af PhD'en begynder. Her er fokus på de teoretiske rammer for afhandlingen, og Reinholdt lægger vægt på serialitet og bestsellere. Her trækker hun empiri fra Lars Handestens artikel The Hicthhikers's Guide to the Bestseller Galaxy, der tager afsæt i holdningen om litteraturvidenskabens mangel på interesse for litteratur, der rammer den brede befolkning. denne del nævnes blandt andet også, Umberto Eco og mønsterlæserens to niveauer. Der nævnes forskellige serieformer, den prototypiske, loop serien, spiralen og sagaen. Reinholdt opstiller derefter sin egen model over perspektiver på serier som sammenfatter ovenstående. Reinholdt skriver også om kognitiv litteratur, hvor hun kommer ind på teoretikere, som Nikolajeva og Stockwell. Dernæst gives der en beskrivelse af begreber vedrørende fem stadier for læseren; The reader as a player, The reader as hero and heroine, The reader as a thinker, The reader as interpreter og The Pragmatic reader. Reinholdt giver også en forklaring på det kognitive paradigme, og en begrebsforklaring på begreberne indenfor Scripts; forhåndsbetingede headers, instrumentelle headers, stedsbestemte headers og interne konceptualiterede headers. Slutteligt skriver Reinholdt om skemaer og skemafornyelse, hvor hun kommer ind på begreber der forklarer, hvordan skemaer kan udvikle sig, samt skemakonstruktioner.
Refleksionstanker: Ved at læse Del to af Reinholdts PhD, har jeg fået langt mere viden om begreber og forklaringer af disse. Det er tvivlsomt, om jeg nogensinde ville bruge disse begreber i undervisningssammenhæng, men det er god og brugbar viden selv at have i rygsækken til videre brug.