Forvirrende guide
Forleden var en kollega så venlig at forære mig Astrid Haugs nye bog “Fremtiden tilhører de frygtløse”. Og da jeg netop for få uger siden har færdiggjort udkastet til min egen nye bog, kastede jeg mig naturligvis straks over den.
Jeg kender Astrid Haug fra min tid på Berlingske Media, hvor hun var social media redaktør på Berlingske. Og jeg ville så gerne kunne lide hendes nye bog. Det har jeg bare svært ved.
Måske skyldes det, at jeg ikke er i målgruppen. For bogen er skrevet for dem, der skal i gang med digitalisering og gerne vil have et overblik. Og der er jeg nok ikke lige. Eller rettere: Det er jeg ikke. Men selvom jeg ikke rammer plet i forhold til den tænkte læser af bogen, indeholder den dog stadig en række problemstillinger, som jeg godt mener, man kan fremhæve, fordi den er med til at gøre bogen svært tilgængelig som guide.
For det første er bogen enormt overfladisk - også sprogligt. Der er stort set ingen emner, der bliver gået i dybden med. Nye teknologier og cases beskrives i korte afsnit, og bedst som man tænker, at nu bliver det spændende at høre om noget andet, skiftes der abrupt til noget andet. Det gør bogen enormt svært at læse. Faktisk nærmer mine frustrationer over denne bog sig dem, jeg havde, da jeg for mange år siden forsøgte at læse tidligere Bill Clintons selvbiografi - et projekt jeg stadig har opgivet.
For det andet er der ting i bogen, som ikke giver den store mening for mig. Hele afsnittet omkring forretning viser mest af alt, at det ikke er her forfatteren - af helt naturlige årsager - har sit styrkepunkt. Platformsøkonomi som forretningsmodel blandes sammen med deleøkonomi, og nej; det er ikke det samme. At afsnittet om forretningsudvikling ikke er bedre mener jeg personligt er en udfordring, når bogens undertitel er “En guide til den digitale forretningsudvikling”. Man forventer mere. Og det er ikke en guide.
Endelig er der nogle steder, hvor man kan se, at her er forfatteren i sit es. Det kommer til syne på to måder:
Naturligvis i beskrivelsen af alt vedrørende sociale medier, hvor Astrid Haug har stor ekspertise, samt i hele delen omkring HR, Employer Advocacy m.m., som man fornemmer, hun føler sig mere komfortabel i. Det er godt, for det er også det, hun rådgiver i.
Derudover er der et godt afsnit om robotter, hvor Claus Risager fra Blue Ocean Robotics får lov til at fabulere over nogle sider. Hvorfor han pludselig får så meget plads til at tale i mikrofonen, når alt andet fylder korte afsnit, står lidt uklart, men mon ikke de to bare har haft så god en snak sammen, at det har fået lov til at skinne igennem i bogen?
Sådan er der så meget.
Boget er tænkt som et overblik for dem, der skal til og i gang. Nu er jeg jo ikke i målgruppen, så jeg skal ikke kunne sige, om den opleves som sådan. Min tese vil være, der er lige så stor risiko for stor forvirring. Og det var vel ikke meningen.
(Foto: Pixabay)
