Vi kører. Det er ved at blive mørkt. Denne i forvejen mørke vinter. Bilen glider en smule. Engang imellem. På de kolde veje. Det suser i maven. Ved ikke hvorfor. Det er rart.. Vi skal ikke noget sted hen. Ham og mig. Min far og mig. Vi kører bare. Det har vi aldrig gjort før. Det er dejligt. Han snakker lidt. Jeg snakker lidt. Men vi siger egentlig ikke noget. Vi er bare. Vi kigger bare. Ud gennem forruden. På lysene som passerer. Vejens kurver fører os væk. Lader os drive. Det er som en drøm. Langs en lang buet vej. Det føles som en evighed. Som hvis tiden gentog en sekvens.. Motorens intense summen bliver til en følelse. En følelse af lykke. Tror jeg. Eller kærlighed. Eller accept. Vi flyder ind i et lys-mylder. Hjemad.















