#brugsdesign

[mustmustblog-blog]

Vi har valgt siden et-andet-sted.dk/designteori/gestaltlovene, fordi siden er simpelt bygget op, og illustrerer gestaltlovene på en enkel og letforståelig måde. Desuden er eksemplernes form så vidt muligt gennemgående, så der skabes en rød tråd gennem hele siden. Dette gør det også nemmere at sammenligne og se forskellene på de forskellige love. Dog giver dette også en mindre diversitet i eksemplerne. Siden kommer ind på mange af de forskellige gestaltlove, og giver derfor et godt overblik.

Vi mener, at de love, der er valgt ud og beskrevet på siden, er meget brugbare i forhold til at analysere layout på diverse digitale medier. Der er desuden gode referencer og links til andre hjemmesider til eventuel uddybning af lovene. Vi har set det som en fordel at siden er skrevet på dansk, da vi herved får en god supplering, og samlet set en bedre forståelse.

[mustmustblog-blog]

Definitionen på godt design

Der findes ikke endegyldige definitioner på, hvad godt design er. Vi har dog forsøgt at komme med vores bud:

“Godt design er, når funktionalitet og kontekst fremgår tydeligt igennem form og æstetik”

[rascdd2014]

BRUGERWORKSHOP + NYT DESIGNFORSLAG

31/10-2014 Fælles RAPID PROTOTYPING

Positive ting ved vores mock-up:

Vores mockup var meget simpel

-> Den var lavet af analoge materialer, hvilket gjorde at brugerne i workshoppen havde større mulighed for at interagere med mockuppen

Dette resulterede i at de ændrede mockuppen ved at lave et indslag med forskellige emner, en talsperson og interaktionsmuligheder

Vores workshopspace var dekoreret med billeder fra konteksten og skærmen var hængt op over billeder af hovedbiblioteket

-> Dette gav en god effekt, da brugerne lettere kunne leve sig ind i den kontekst som skærmen var placeret ind i

Vi brugte skærmen som en present-at-hand, hvor vi synliggjorde den og aktivt bad brugerne om at reflektere over mockuppen

-> Dette gav en god effekt da de selv fik indflydelse på mockuppen

Negative ting:

Mockuppen var muligvis for simpel eller for tom, så det kunne være skræmmende for brugerne at skulle udfylde det hele

-> Mangel på constraints. Havde vi udfyldt skærmen en smule ville den muligvis have været mindre intimiderende

Brugerne kunne have interageret mere med skærmen, vi havde “bænket” dem

-> Hvis vi ikke havde sat skærmen fast til væggen, kunne de have haft den foran sig, og på denne måde kunne de have interageret mere med skærmen

Brugerworkshoppen blev afholdt i Schön bygningen, hvilket var til vores fordel men ikke til deres

-> Hvis vi havde valgt et mere neutralt sted ville de muligvis havde følt sig mere tilpasse

------------------------

Vi snakkede om det nye designforslag, og tog de centrale ting, vi fik fra brugerworkshoppen, og inkorporerede det ind i forslaget.

Vi blev enige om, at droppe emnerne, og fokusere på interaktionen mellem bruger og skærm. Der er to måder, man kan interagere med skærmen:

Danse som talspersonen oppe på skærmen ved at stille sig på en rød plet på jorden overfor skærmen. Når man gør dette, spilles der musik

Man får en velkomst/farvel og en kommentar, når man går hhv. ind og ud af biblioteket.

På denne måde kan man både bruge skærmen på pladsen samt hvis man bare skal ind på biblioteket. 

Vi brugte den efterfølgende tid til at få vores designforslag photoshoppet ind på billeder, som vi har taget på vores feltstudie.

Billeder:

[rascdd2014]

TRIZ - METODESNOREN

9. oktober 2014 - Sali H, Amalie L, Rie SJ

                                    QR TIL 40 PRINCIPLES

                              OPSUMMERING                   

TRIZ er et sæt af principper, som er med til at bistå designeren, hvis denne støder på en modsætning i sit design undervejs i processen. Designeren kan i denne situation benytte de 40 principper fra TRIZ, til at løse givne modsætning ved at tænke anderledes om designet, f.eks. om formen behøver være således, om produktet kunne sælges anderledes til kunderne osv. Et eksempel på et dilemma eller en modsætning kunne f.eks. være, hvis et design skal kunne imødegå nogle meget forskellige målgrupper, f.eks. børn og ældre.

Dette gør TRIZ anvendelig i mange sammenhænge og inde for forskellige typer af design, f.eks. er der også lavet principper specielt til “management and business” og “food processing”, hvoraf gruppen i dette tilfælde tager udgangspunkt i principperne beregnet til “human factors and ergonomics”. Listen med de 40 principper kan findes ved QR-koden og er ment som idéer til, hvordan et designprojekt kan omformuleres og innovativt forandres til det bedre. Rigtig mange designs har i tidernes løb benyttet sig af principperne og har specificeret dem lig eræcis til deres felt. Isærdeleshed har mange anvendt dem i exploration-fasen, da der her divergeres i design-tænkningen, og grundidéen til designet kan omformuleres eller omtænkes f.eks. efter TRIZ-principperne.

[rascdd2014]

Brugsdesign: monokromatisk middag

tirs. 16/9 2014 Brugsdesign Amalie LJ, Rie SJ, Sali H

Vi har i brugsdesign fået til opgave at lave et farvekoordineret middagsselskab inspireret af Poul Auster’s madprincipper fra teksten “Leviathan”.

Vores koncept var at lave et vegansk måltid, hvor hver person i studiegruppen lavede mad inspireret af forskellige kontinenter.

Måltidet skulle som minimum indeholde en drikkevare, en hovedret og en sideret eller dessert, og alle måltider skulle desuden være monokromatiske.

Vi holdt middagen en søndag, så værten Rie kunne selv bestemme, hvilken farve han ønskede at lave sin mad i. Den hvide farve han valgte, symboliserer fred, harmoni og venskab, som blev midtpunktet i anretningen af Ries mad, der er oplagt til at deles om ved bordet. Menuen var asiatisk inspireret, og Rie skulle derfor lytte til k-popmusikken “White” (link) med Pink Dolls og være iført hvidt tøj, mens maden blev tilberedt og spist.

Amalie valgte farven grøn, og da denne er en forfriskende og frisk spirende farve leder den tankerne hen på grøntsager og urter, udgjorde dette en stor del af Amalies menu. I Amalies valg af råvarer var det det europæiske køkken, som var i centrum, og især det italienske var en stor inspiration i hendes menu. Maden skulle nydes imens hun lyttede til ”Højt for træets grønne top” (link) af Peter Faber og hun var iklædt en frisk grøn farve.

Sali skulle vælge en af de resterende farver, som Auster beskriver i den kromatiske diæt. Hun valgte farven gul, hvori solen og lyset ofte optræder og derfor var det det lyse og stilrene som var gennemgående i hendes menu. Sali havde valgt at lave en mellemøstligt inspireret menu med et mix af orientalske krydderier, og var iført gult tøj og lyttede til sangen ”Yellow” (link) med Coldplay imens madlavningen stod på.

[rascdd2014]

Gestaltteorien, brugsdesign

tirs. 9/9 2014 Sali H, Amalie LJ, Rie SJ

Figur 1:

  Hjemmeside besøgt man. d. 8/9 2014

Gruppen har vha. de seks Gestaltprincipper analyseret hjemmesiden ASOS.com, og har konkluderet, at der på denne kan iagttages de fleste af principperne.

Fokuseres der på de tre hvide kasser i toppen af hjemmesiden, kan det ses, at de tilsammen skaber de en adskilt gruppe ved hjælp af det, der kaldes for similarity. På siden ses også eksempler på det, der kaldes closure, hvor et billede placeret i midten af hjemmesiden delvist overlappes af en tekstbox (figur 1).

Et andet eksempel på closure er logoerne for sociale netværk i bunden af hjemmesiden (figur 2), hvor der kan ses hvide omrids omgivet af mørke cirkler, som er delingsmuligheder for bestemte opslag. Flere steder på hjemmeside benyttes der desuden stiplede linjer for at opdele siden (figur 3), hvoraf disse skaber kontinuitet, hvilket giver fornemmelsen af, at det er en solid linje som øjet følger; dette kaldes for continuation. Der er også et eksempel på proximity, da den hvide baggrund forbinder alle elementerne på hjemmesiden med hinanden, på trods af, at siden består af flere sammensatte dele. Midt over skærmen ses der desuden et “fly” bevæge sig horisontalt gennem delivery sektionen (figur 3), hvilket er et eksempel på the law of common fate.

Endnu et eksempel kan findes ved tilføje et produkt til “indkøbskurven”, da brugeren modtager en feedback i form af et pop up vindue (figur 4). Dette vindue hænger ydermere sammen som en kohærent gruppe, da vinduet bevæger sig som en samlet boks, selvom der står forskellige rubrikker med information. Hjemmesiden er overordnet opbygget symmetrisk, hvilket fordrer et statisk udtryk og skaber balance, som også er et eksempel på loven om symmetri.

Der kan altså observeres forskellige dele af Gestaltteorien, og derfor er hjemmesidens samlede udtryk en succes.

  Figur 2:

Figur 3:

Figur 4:

[ddlajj]

Gestalt og Norman

Sort - Loven om lighed bruges her til at præsentere os for en masse bokse med kategorier. Alle bokse har samme størrelse, farve og font. Ligheden indikere at alle bokse vil opføre sig ens når man trykker på dem, altså præsentere os med mere information.

  Grå - Loven om nærhed bruges i praksis her ved at få de informationer de hører sammen til at stå i en klump. Derudover stå kalender tæt på den pågældende information, for at vise at den dato hører sammen med informationen.  

  Rød - Loven om lukkethed bliver brugt på hele siden, hvor informationer eller elementer de hører sammen bliver lukket inde i kasser. Lukketheden ses især i praksis ved nummer 3, hvor det viser at bogstaverne bruges i pågældende søgefelt.

  Grøn - Signifiers i form af de blå cirkler med henholdsvis plus og minus tegn indikerer hvor en interaktiv handling kan finde sted. Med den blå farve sætter det også en kontrast til baggrunden og forestiller næsten en fysisk knap på det digitale lærred.

Blå - Oppe i højre hjørne er et lille ikon af et forstørrelsesglas, som igennem tradition er blevet det universelle tegn for en søgefunktion. Det konceptualiserer hvad vi foretager os, altså at kigge nærmere på en ting, og gør det derved nemmere at begribe for den almene bruger.

[rascdd2014]

BRUGSDESIGN: DEFINITION PÅ GODT DESIGN

Tirs. d. 2/9 2014 DISKUSSION:

Brugerkontrol til en vis grad (dog ikke for kompliceret)

Spild, optimering, udnytte

Æstetisk udseende

Imødekomme brugers forventninger

Skal kunne fleksibel og anvendelig i mange sammenhænge

DEFINITION: Godt design opstår, når en bruger fleksibelt kan benytte artefaktet i en given sammenhæng, med en passende grad af kontrol, og samtidig får mødt sine forventninger. —> Christian Dindler: Godt design redefineres konstant i samspillet med den givne bruger

GRUPPENS KOMMENTARER PÅ DEFINITIONEN: Gruppen lagde vægt på, at godt design sker i det øjeblik, brugeren kan udnytte artefaktet til fulde, men også at det samtidig skal være henvendt til og fungere i en given kontekst. På holdet diskuterede vi senere, at det æstetiske muligvis var underordnet det funktionelle og at en anden måde at imødekomme brugeren, er ved at gøre artefaktet så intuitivt anvendeligt som muligt. Gruppen kunne evt. have inkorporeret disse aspekter i definitionen.