#mybiggestfight #dag1 #fuimadane Det var den dag. Søvn fik jeg ikke meget af i nat, selvom jeg lukkede ned, da børnene var faldet i søvn. Følelserne sidder udenpå tøjet, mit sind og min krop skriger efter det daglige psykofarmaka. Havde ikke regnet med, at jeg ville kunne mærke det fysisk, men fryser meget og får konstant kuldegysninger. De små "sæt", som jeg mærker ved angsten, er allerede begyndt, at vise sig, hvilket jeg er overrasket over, da jeg troede at den slags medicin sad længere i systemet, inden kroppen ville skrige for mere. Så det har været en blandet dag, også fordi Sandra og jeg var oppe i Tårnby kirke for at sige farvel til en skøn mand. Desuden har der været lidt diskussioner på hjemmefronten, fordi Sandra mener, at det er for risikabelt, at stoppe med diverse præparater på en gang, medicinen til psyken, og det giver jeg hende helt ret i. Det er en chance at tage, - især fordi jeg er røget helt ned i kulkælderen før, da jeg prøvede sidst... men jeg kan mærke, at det skal være nu, for ellers så går det sku galt. Helbredet har aldrig været mere ringe, og hvis jeg skal kunne fungere som far og kæreste, og få det godt med mig selv igen, så må og skal det være nu. Så lagde dagen ud med, at spise et par fuldkornsboller og en masse grønt. Snackede lidt mere grønt gennem dagen, og lavede kyllingefrikadeller til aftensmad med mere grønt. Ingen sodavand - kun danskvand. Mht smøgerne har jeg halvanden pakke igen før slut. Det er i den grad nervepirrende. 😁 Nu håber jeg, at jeg kan få sovet i nat, uden at hjernen laver for meget fis og ballade. Stemmerne begynder først, når man er nede med flaget eller har angst ( spark mig endelig mens jeg ligger ned ) . I hvert fald for mit vedkommende. Jeg siger ikke, at jeg nogensinde bliver symptomfri af den her kamp, for det ved jeg, at jeg ikke gør. Det er min forbandelse. Og de næste dage/uger bliver en crazy-kamp. Men jeg tror på det ! Jeg kan mærke, at det er det rigtige <3 (her: Tårnby) https://www.instagram.com/p/B_ftrzMp0H2/?igshid=7x5v0x3uv4xj