Vi giver tilbage til hallerne – Startskuddet lyder i Spjald
I dag markerer en vigtig milepæl for os. Vi har netop lukket vores allerførste samarbejdsaftale, og det er med stor glæde, at vi kan byde Spjald Fritidscenter velkommen som partner.
Vi har længe haft et ønske om ikke bare at levere udstyr til fester, men også at være en aktiv medspiller i lokalmiljøet. Haller og forsamlingshuse er hjertet i mange byer, og det vil vi gerne værne om. Derfor har vi lanceret et nyt tiltag: Hver gang der lejes udstyr til en fest på hallens adresse, giver vi 10% af lejen tilbage til hallen.
Det er en ordning, vi håber at kunne udbrede til mange flere haller i fremtiden, så vi sammen kan skabe fantastiske fester og samtidig styrke økonomien i de lokale samlingssteder. Det er, hvad vi kalder et samarbejde, der ikke er oppustet, selvom vi lever af hoppeborge.
Vi ser frem til at levere udstyr til mange kommende arrangementer i Spjald.
Se vores hjemmeside her https://midtvestfestudlejning.dk/










