Obama vinder overlegent, men...
New York, 7. november 2012. Dagen efter det amerikanske præsidentvalg.
Ny storm på vej, snevejr og tømmermænd. Men pyt - de fik 4 more years :) Jeg anta'r, at Obama, i modsætning til mig, ikke er vågnet med tømmermænd, men nærmere med arbejdstøj på... For selvom mange af os danskere er kæmpe Obama-fans, så var det ikke drømmescenariet der fandt sted i går. Mange siger med negative (eller realistiske - afhængigt af perspektiv) at det bliver '4 more years of the same' - underforstået fire år mere med Obama, som har svært ved at få gennemført noget i kongressen, da republikanerne stadig sidder tungt på huset og dermed har relativ stor magt. Første store udfordring bliver den såkaldte 'fiscal cliff', som kræver en løsning inden årets udgang. Mange tror, at et kompromis bliver ekstremt svært at opnå, da republikanerne har store interesser i, at lade Obama blive den præsident som lod USA gå statsbankerot (worst case). Kynisk, ja. Men ikke desto mindre sandsynligt. Det politiske klima er simpelthen så polariseret, hvilket gør Obamas genvalg og rolle som 'foreneren' ultra vigtig. Nu er det ikke for at være party-pooper her dagen derpå, men jeg synes også Obama-euforien fortjener et skud realisme. Til gengæld er der en meget vigtig værdidebat og en signalværdi, som for alvor bliver manifesteret ved genvalget af Obama: nemlig at Amerika er minoriteternes land, hvor alle har en stemme og alle skal have en chance. Det beskriver denne artikel meget godt og det synes jeg virkelig der er grund til at fejre! Så smutter til Harlem senere, hvor med garanti stadig fester :-) http://www.huffingtonpost.com/2012/11/06/barack-obama-reelection_n_2085819.html










