En speciel tallerken fra B&G (med den usædvanlige “B&G 20″ inskription på undersiden), som både er 4-delt design og riflet - det mønster der ellers er kenderegnende for design fra de Kgl. porcelænsfabrikker. Det er også første gang jeg har set et logo gå udover centrum og erstatte den ene blomst i designet.
Logoet er fra den hedengangne Restaurant Wivex ved Tivoli i København og var søsterrestaurant til Nimb, hvilket forklarer at begge restauranter bryster sig med ‘Prince of Wales Feathers’.
Udformningen af stemplet anslår tallerkenen til at være fra perioden 1915-1948, hvilket passer godt med det tidspunkt hvor Restaurant Wivex var mest populær, ifølge wikipedia.
Tak til Royal Copenhagen for at hjælpe til opklaringen af hvor tallerkenen er fra!











