identitetssuk
jeg føler mig endnu engang som et stort kaos
jeg ved egentlig ikke helt hvorfor.. det hele er lidt u-håndgribeligt og forvirrende for tiden.. jeg har det lidt som om at jeg bare er en tilskuer til mit liv.. jeg kan se mig selv sidde og se mega ynkelig ud mens jeg skriver dette indlæg fx.
hvem er jeg egentlig? jeg fylder 18 i næste uge, og 18= alkohol og kørerkort, men fra nu af går det bare ned ad bakke.. jeg tror egentlig aldrig at jeg lærer hvem jeg er, og hvem andre er.. man kender aldrig andre 100 %, det gør man bare ikke. der er altid en del af en person som bliver pakket ind, og jeg har det faktisk lidt som om at jeg pakker mig selv ind overfor mig selv. det lyder virkelig underligt, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det..
jeg føler mig ikke ung, eller jo, det gør jeg, jeg føler bare ikke at jeg gør det som man burde gøre som ung, men så igen, hvad er det man bør gøre som ung?
det mest frygtelige er at jeg har så mange ambitioner omkring hvad jeg godt kunne tænke mig, men det er bare som om at jeg er sådan en person som aldrig kommer til at tage sig sammen.. det er lidt et problem..
men liver udvikler sig vel, og så lære man vel sig selv at kende.. ikk?