#indtryk

[platform58]

#SUPPORTARTISTS Regrann from @kyeddanielsen - In progress....what are you looking at... #kyeddanielsen #cutandpaste #analogcollage #collageart #collageartist #paperartworks #paperartist #creativity #paperart #illustrationsoftheday #illustrations #indtryk #udtryk #justbecause #details #madebyme

[platform58]

#SUPPORTARTISTS Regrann from @kyeddanielsen - Girl in progress.... #kyeddanielsen #analogcollage #collagemaker #collagework #madebyme #detaljer #girl #justbecause #illustration #collageartist #color #art #artonpaper #scissorpaperglue #indtryk #udtryk #mywork #illustration #collageoftheday #mywork

[platform58]

#SUPPORTARTISTS Regrann from @kyeddanielsen - New projekt. Making the alphabet. Collage with letters. #kyeddanielsen #collageartist #collageart #collageudtryk #mywork #madebyhand #madebyme #letters #udtryk #indtryk #illustration #collageprint #alfabetet #interiordesign #interior #interiors #fun #creative #makingart #detaljer

[mjvk]

På gensyn, Silicon Valley

Tiden er ved at rinde ud for en hektisk uge i Silicon Valley sammen med Innovation Center Denmarks SCALEit program. Faktisk har den været så hektisk, at det slet ikke på noget tidspunkt af ugen er lykkedes mig at finde tid til en lovet opdatering herovrefra. Når der ikke er blevet arbejdet, er der blevet sovet. For det har der været brug for.

Turen har været spændende og udfordrende af flere grunde.

Til at starte med har det været interessant at komme til Silicon Valley og Amazon-hjerteland med en virksomhed, der beskæftiger sig med salg af bøger. Det har virkelig stillet krav til at kunne kommunikere, hvad det er vi kan, der berettiger os til en plads i verden. Jeg synes, vi lykkedes meget godt med den del. Også selvom vi aldrig fik mere end fem minutter til at gøre det.

For det har været den anden del af øvelsen: At blive knivskarp på, hvad det er, man gør, hvorfor man gør det, og hvor man vil gøre det henne. Det er en øvelse, der ofte overses i den daglige drift, så derfor har det været meget anderledes at have nogle dage til kun at fokusere på det. Det er der kommet rigtig mange gode diskussioner og idéer ud af, som vi kan tage direkte med hjem.

Sidst men ikke mindst har det været spændende at møde menneskene herovre og fornemme hele kulturen og stemningen. Jeg har været i USA mange gange før, og der er ingen tvivl om, at amerikanerne er langt mere åbne - også overfor at give en hjælpende hånd, en introduktion eller noget helt tredje - end vi er i Danmark. Omvendt er tålmodigheden også ekstrem lav herovre, så hvis man ikke fanger deres interesse på mindre end 30 sekunder, går de videre til noget andet. Så der er ingen gevinst uden en gedigen indsats.

Så hvad er de tre ting, man kan få ud af at tage en tur til Silicon Valley på inspirations- og meet'n'greet-tur?

For det første kan man blive virkelig skarp på sit produkt og sine kernebudskaber. Konkurrencen på markedet er så hård, at er man ikke det, er man død i vandet, inden man kommer igang. Valideringen af koncept og tilgang behøver ikke at tage lang tid - få dage kan være nok for at få en virkelig idé om, hvorvidt det man har gang i, har mulighederne for at blive en succes (i USA).

For det andet kan man komme godt videre via introduktion til de rigtige kontakter, der kan hjælpe én med lige præcis de ting, man har brug for hjælp til. Der findes mange, der gerne vil lave introerne, men man skal vide, hvad man skal bruge og hvorfor, og så skal man have et produkt, som den, der laver introduktionen tror på. Men så er døren også åben.

Endelig kan man få masser af inspiration, sparring og nye idéer bare ved at tage med til nogle af de mange events, der konstant er rundt omkring i Silicon Valley. Amerikanerne deler hjertens gerne og kommer meget gerne med deres meninger. Og hvis ellers man lytter efter, kan der godt falde nogle guldkorn af, som kan ende med at blive hele forskellen for succes og fiasko i ens virksomhed.

[dennytid]

Hende her

Det morsomme er, at den aldrig har været pænere, stuen, det er den mest ryddelige hjertesorg, jeg nogensinde har set. Han mandede sig virkeligt op og tillagde sig vaner, jeg aldrig havde troet han skulle få greb om. Rengøringsvaner. Billeder i rammer, betalte regninger. Han troede, at han skulle være noget andet end sig selv, hvis han skulle få hende. Måske havde han ret. Han taler selv om det sådan her: Det er så nedtrykkende, at jeg ikke orker at tale om det. Jeg var klar den her gang, siger han. Jeg var klar til at give alt til hende her, forstår du? Jeg var klar til rigtigt at gå ind i det, at forme mig efter hende her, at købe hele pakken. Hende her, siger han hele tiden, som om hun stadig er her; hende her. Endnu en aften at dvæle ved fraværet. Han har brug for mig. Jeg orker ikke at tale om det, siger han igen, jeg nåede ikke engang at få greb om noget, jeg nåede ikke engang, vi nåede ikke engang til at kysse hinanden. Han griner og gentager: vi har fandme ikke engang kysset hinanden. Tænk sig en jammerlig affære at knuse sit hjerte på. Vi har ikke engang kysset hinanden. Han orker ikke engang at tale om det, og alligevel gør han ikke andet. Det er gentagelsens time.  Af og til glemmer jeg, at jeg selv er til stede: jeg orker ikke engang at tale om det. Alt det, som synker ind. De mærkelige aftryk. Mærket efter noget, omridset af det, der var. Indtrykket, nedtrykket, trykket, presset. Det fordeler sig jævnt og solidt på alle overflader i hans lille stue, en ekstra tyngde at forholde sig til. Hende her. Jeg har lyst til at sige, at hun alligevel ikke var god nok til ham, for det mener jeg, men det er ikke tid til at forklejne de tunge følelser, det er tid til at leve i dem. Jeg nåede ikke engang at få greb om noget, hvordan lykkedes det mig at blive revet sådan med, når der ikke var noget at rive i? Jeg ved, det er indbildning, jeg kan vel godt se, at hun ikke på den måde er noget særligt, men for fanden, Carl. Det var sådan vi talte sammen. Jeg har aldrig prøvet sådan noget. Den her dialog, nærmest som en tag-fat-leg, der bare blev ved, ligesom i folkeskolen, eller som sådan en dialog i en gammel amerikansk screwball-komedie. Som om det var levende, og somom det var skrevet. Jeg lænede mit sprog op ad hende, som lagde jeg mit hoved i en dyr og blød hovedpude. Vi passede sammen, forstår du? Vi passede ind i hinanden, vi passede helt naturligt på hinanden, fordi vi passede ind i hinanden. Og selv når jeg sagde, at jeg ikke troede på det, så troede jeg på det. Selv når hun sagde, at det ikke kom til at ske, så troede jeg på det. Selv nu drømmer jeg om det, sådan en fandens sort dagdrøm, fandens til sort. Hvorfor skulle jeg ikke tro på noget, der passede sådan sammen? Hvad er der at tro på, udover sammenhænge? Han orker ikke at tale om det helt ud i opgangen, og jeg bliver hængende for enden af trapperne. Fandens til sort, gentager han. Jeg skammer mig over at forlade ham, men jeg har et liv at vende tilbage til. Jeg har levet på hans sofa de seneste to nætter, sovet, snakket, drukket, sovet igen. Den første nat var den værste, jeg havde aldrig set ham sådan før, aldrig. Fandens til sort nat. Jeg har mine egne ting. Bekymringerne, der samler sig som støv på overfladen, når man forsvinder under den. Byen er død, tavs som graven, en joke af en storby. Kun fraværet glimrer. Tænk at de aldrig nåede at kysse hinanden.