Hold nu op, hvor ligger Sorrisniva ishotel lidt udenfor Alta i Nord-Norge helt fantastisk godt.
Med hotellets unikke placering ved Altaelven, uberørt skove og det åbne Finnmarksplateau kan man både vinter og sommer foretage mange aktiviteter i naturen.
Se mine vinteraktivitets anbefalinger her: Vinter i Nordlysbyen Alta
Jeg var på ferie, sammen med min veninde Winnie fra Aarhus, hos vores fælles norske venner Ann-Mari og Alf Ove, som bor i Alta. Winnie og jeg havde hjemmefra drømt om, at besøge det luksuriøse Sorrisniva Ishotel og drikke en cocktail i baren og mingle lidt.
Kan du se det for dig?
Ja, men sådan blev det ikke helt, fordi der var bryllup på hotellet. Solveig og William holdt bryllup samme dag og baren inde i ishotellet var lukket, imens der blev taget professionelle billeder af brudeparret.
Så vi kom til globryllup i stedet for 🙂
Kirkealteret i Sorrisniva ishotel
Solveig og Williams bryllup
Solveig i Sorrisniva ishotel
Sorrisniva ishotel i Alta Nord-Norge
Hovedbygningen på Sorrisniva ishotellet
Hvad du måske ikke lige tænker på er den kolde temperatur i Nord-Norge.
Det er imellem minus 10 tog minus 30 grader og derfor opholder man sig ikke lang tid inde i selve ishotellet med mindre man er pakket ind i mange varmeisolerende lag.
Derfor opholder gæsterne sig i hovedbygningen om aftenen inden de går i seng. Sorrisniva har en meget fin restaurant Laksestua, hvor menuen følger årstiden akkompagneret med gode rødvine og skulle man være til udendørs jacuzzi kan deres wellnessafdeling hjælpe en med det efterfulgt af en tur i den varme sauna.
Sorrisniva ishotel entre
Velkomstkomiteen
Restaurant Laksestua
Hygge bag ruderne Laksestua
Godnat og sov godt
Mæt og glad bliver man puttet på sit ishotelværelse i rensdyrsoveposer der kan holde den ekstreme kulde væk.
Her ønsker du ikke, at være kommet i den alder, hvor du skal over i hovedbygningen for at tisse midt om natten…
Her har jeg med min mobil optaget den ene hotelgang. Næste billede i artiklen kan du se et af værelserne med dobbeltseng og det sidste billede er indgangen til den anden hotelgang. Der er også værelser til familier og dem der ønsker enkeltsenge.
Hotelværelse med dobbeltseng
Den ene af de to hotelgang
Ville jeg bo på ishotellet?
Nej, her må jeg være helt ærlig.
Jeg synes, det var et imponerende syn og jeg blev draget ind i verdenen, mens jeg gik fra rum til rum og drømte jeg var en nordisk gudinde, men besøget var rigeligt for mig.
Jeg vil ikke betale 4.600 norske kroner for en overnatning for to personer inklusiv morgenmad og dertil kommer en 3-retters NOK 695,- per person ekskl. drikkelse. Prisen er der egentlig ikke noget galt med, fordi hotellet har kun åbent i 3 måneder og skal nå at tjene sig selv ind på ganske kort tid.
Men jeg kommer gerne til globryllup igen 🙂
Til bryllup på Sorrisniva ishotel i Nord-Norge Hold nu op, hvor ligger Sorrisniva ishotel lidt udenfor Alta i Nord-Norge helt fantastisk godt. Med hotellets unikke placering ved Altaelven, uberørt skove og det åbne Finnmarksplateau kan man både vinter og sommer foretage mange aktiviteter i naturen.













