#jeg skriver

[withnas]

JEG UDFORDRER DIG TIL DU DU DUEEELLL!

Ja, det gør jeg. Jeg udfordre mig selv i at skrive, hver dag i 30 dage.

Det bliver interessant - for hvad vil jeg fortælle? Lige nu, har jeg ingen idé. Ingen. Derfor, har jeg som mange andre internettyve, stjålet en liste med, hvad jeg kan skrive om.

 Meeeen, kalder man det at stjæle, hvis man oversætter listen fra engelsk til dansk? (retorisk spørgsmål, for er ret så ligeglad). Pyt, sket er sket, og jeg må se at komme til tasterne!

[thoughtsbyone]

Et øjebliks eftertænksomhed

6 måneder og 10 dage er der gået, siden jeg blev student i sommers. Det er et halvt år siden, og et halvt år, hvor jeg har kunne gøre lige, hvad jeg ville. Noget af det halve år, er blevet brugt på at være i en børnehave, hvor jeg arbejdede. Et arbejde, der på mange måder åbnede øjnene op for mig. Jeg føler for eksempelvis, det gjorde et stort personligt indtryk på mig, og var med til at udvikle mig yderligere - psykisk og socialt. Det har også været med til at få mig til at indse, at det der pædagog-job måske ikke er helt så slemt alligevel. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Det sætter nogle tanker i gang. For første gang i flere år, er jeg nu i tvivl om, om den kurs jeg havde sat mig for, nu også var den rigtige for mig. Vil jeg gerne leve af at skrive? Er det noget for mig? Og hvordan ser folk egentlig på det; er jeg god til det? Der taler mine dansk karakterer allerede lidt for sig selv - selvom der selvfølgelig også er mange andre faktorer, der gør sig gældende. 

Nu er det den 3. januar, og min egen søster er lige draget afsted på sit livs rejse. Og jeg sidder her tilbage hos min moster og onkel i Hillerød - ventende og spændt på, at mit eget eventyr snart skal til at starte også. Grundtvigs Højskole. Det er allerede i morgen, jeg skal derover på skolen kl 14.30, og blandt mange andre ting, se min nye værelseskammerat.

Jeg sidder tilbage med en god blanding af spænding og nervøsitet. Nervøs for, om det nu bliver, som jeg havde håbet, og om det er nogle søde mennesker, jeg skal gå sammen med. En nervøsitet, som i sidste ende, vel egentlig nok, er meget irrationel. Men på den anden side, er det måske stadig meget godt, at have gjort sig nogle tanker om, hvad man vil bruge sit ophold på, og hvordan. I al fald, tror jeg det bliver godt at få afklaret ting som uddannelse for mig. Men også bare udforske andre sider på højskolen af fag, som er helt nye for mig. 

Jeg vil i hvertfald være åben for det hele. Se, hvad der kommer, tage det med et smil og åbne arme. 

[thoughtsbyone]

Koncertanmeldelse af The White Album

I torsdags var jeg (igen for anden uge i streg) til koncert på Paletten for at anmelde. Det her var for Totallokal.dk, som jeg efterhånden har skrevet flere artikler som frivillig skribent. Koncerten i sidste uge var arrangementet Audition Days, som i sig selv var rimelig middelmådigt i underholdning og musikalsk. Det var tre unge bands, der fik lov at spille for første gang live, så mere kunne man måske heller ikke forvente. Koncerten derimod var med  den danske folk gruppe, The White Album. En dejlig og hyggelig aften blev det til, hvor de heller ikke prøvede at gøre det til mere end det. Her er min anmeldelse:

The White Album er nogle hyggelige gutter. Det er helt klart også noget, de bestræber sig på at være med deres musik og live. Og med deres velkendte lyd, er det noget, der tiltrækker mange musikelskere, navnligt den unge generation. Til koncerten torsdag aften, var der da også godt fyldt med de godt 80 personer, hvor en stor del af dem også var nogle af Viborgs unge. Undervejs i koncerten blev stemningen løftet mere og mere løbende, og The White Album var også med til at hygge om publikum med ting som pejs på tv og dæmpet belysning fra lamper på scenen. Inden koncertstart, kom der ligeså røg på scenen fra en røgmaskine, mens scenen blev belyst af et blåligt lys, så røgen indhyllede scenen. Ville de skæggede fyre lave en dramatisk ankomst? Nej, publikum skulle selvfølgelig bare ind i den rigtige stemning, inden de kunne være klar til at gå på. 

Hele den atmosfære, de havde iscenesat, levede de egentlig også meget godt op til. Musikalsk var det enkle virkemidler som guitarer og en stortromme, der dannede rammen, men hvor udtrykket blev kraftfuldt og fuld af karakter. De dyrkede meget det smukke udtryk ved musikken, hvor især flerstemmig sang kom i fokus og hele den lette folk stemning, der præger deres musik i så høj grad. Det er også denne folk lyd, som de har udviklet, der i særdeleshed appellerer til folk så meget, og som kan have internationalt format. 

Pessimisten ville sige, at deres ulempe kunne være, at de ikke er mere kendte og ikke har så bredt et repertoire endnu. Tilmed spillede de deres trumf til at starte med, som var vel nok deres største hit indtil videre,  Another. Optimisten ville derimod se det som en oplagt mulighed for at lære dette skønne band bedre at kende, og alligevel nyde de sange, som man ikke kendte. Hen mod slutningen af koncerten spurgte de ud til publikum, om folk kunne lide deres “sommerhus”, hvor der her blev refereret til scenen og de tilhørende rekvisitter. Efterfølgende sagde de, at der egentlig var en historie bag det, eftersom det var her, de havde indspillet deres seneeste album. Og lige netop dette er med til at vise, i det mindste for undertegnede, at stemningen ved deres musik ikke er påsat, men at der ligger noget mere sjæl og eftertænksomhed bag det, og deres tekster. Her ville optimisten igen understrege, at det er det, der gør musikken oplevelsesværdig. De tre fyre er oven i købet gamle venner, hvilket også kan ses på scenen ved deres sammenspil som trio, og som smitter af på publikum. Det lover godt for fremtidige koncerter. Jeg vil i hvertfald stå klar.

[thoughtsbyone]

Er menneskeheden en gave?

Personligt har jeg længe tænkt over, om livet her på jorden har en mening. Hvorfor er vi her? Er der noget mere? Og i så fald, hvad? Det er klart, at det er meget store spørgsmål, og ikke nogen, man bare kan svare entydigt på. Tidligere har jeg gået meget med tanken, at livet dybest er meningsløst. Hvad skulle den måske være? Dermed ikke sagt, jeg bare har gået og været depri konstant, og ikke synes livet er det værd. Jeg har bare mere haft en åben tilgang til det, og til spørgsmålet. At jeg har haft det således, tror jeg egentlig også kun er en god ting, da man af den grund så bliver mere bevidst omkring livet, og ens mål her i livet. 

Den seneste tid, vil jeg mene, jeg har nærmet mig et mere konkret svar. Selvom det hele stadig er meget relativt. I fredags var jeg til koncert med Laura Mo, en nordjysk sangerinde med en fantastisk, midt ude i intetheden i en lille jysk by (eller samling af huse), der hed Drantrum. Fantastisk lækker koncert. Her snakkede Laura også om selvsamme emne. Hun spurgte og filosoferede samtidig, “er menneskeheden en gave?”. Under den koncert og dagene op til, har jeg haft det lækkert på mit arbejde, derhjemme, hvor jeg er kommet ind i en dejlig rytme i en kombination af afslapning (dvs tv serier og film), løb og det faktum, at jeg nu har masser af tid til at reflektere over min fremtid. Jeg har kunne, som jeg vælger at se på, lave nogle praktiske ting, som at kigge på hvilken uddannelse, jeg skal vælge og læse artikler fra aviser som Information (takket være 30 dages gratis abonnement). Generelt tænkt mere over livet end hvad jeg normalt ville gøre. Desuden har min forventningsglæde til at starte på højskole kun steget de sidste uger. Men anyways, det har alt sammen betydet, at jeg har indset hvor meget godt der sker i livet. At jeg kan tage på højskole, have det fedt der og møde en masse nye mennesker, at livet ligger åben for mig, med det væld af muligheder, som unge i Danmark har (og som vi i øvrigt også bør føle os priviligeret over, da jeg også mener, vi tager meget af det for givet). 

Derfor har jeg yderligere nået frem til, at meningen med livet, simpelthen må være at gøre det, vi vil og kan lide. Elske. Spise det ekstra chokolade, som vi ellers ikke burde. Se gode film. Høre god musik og tage til koncerter. Læse gode og spændende bøger. Blive længe oppe, hvis der er noget, vi gerne vil. Feste og drikke os fulde.  Tage ud at opleve verden. Blive klogere på det, der interesserer os.

Efter jeg nåede den realisation, kom jeg til at tænke på, at jeg (man) grundet ovenstående ikke nødvendigvis behøves at følge den snorlige vej i livet. Tag nogle sideveje, nogle spring og chancer. Følg din mavefornemmelse. Samfundets normer og forventninger betyder ikke noget. I sidste ende skal du ikke gøre andre tilfredse end dig selv. 

Stay curious.