Spændende uge:
Naser Khader befandt sig på et dametoilet med Søren Krarup og Jesper Langballe. Man skulle sikkert have været der.
Politiken bekræftede min spirende mistanke og gjorde det helt klart, at de henvender sig til det kaffe-sippende segment. Derudover lagde de spalteplads til et rimelig besynderligt læserbrev. Ved godt vi har ytringsfrihed, men der må være grænser. Politiken får ikke mange hjerter for denne uge.
Sydkoreanske tropper gav Les Miserables tørt på. Nordkoreanerne havde derimod ikke meget at more sig over. Overvejer frisure nummer 7, om det er den kvindelige eller mandelige nummer 7, er egentlig underordnet.
Jes Dorph var stadig CL-vært på TV3, til undrende blikke fra både seere og Preben Elkjær.
Genopfriskning af Ohm's lov. Well... Savner faktisk lidt min fysiklærer.
Fodbold-runden, uden afsnitsinddeling: Drogba gjorde europæisk lyncomeback efter hans mindre vellykkede kinesiske eventyr i Shanghai. Oh, Shanghai. Beckham ditto for Paris Saint-Germain. Indrømmet, Spurs spillede alt andet end en pragtkamp mod Lyon. Men de er videre, hvilket er mere end man kan sige om Liverpool. Efter laaang pause i ligaen, drager Spurs i morgen mod Upton Park for at spille mod kedelige West Ham. Barcelona tabte sensationelt til Milan, endda uden hjælp fra en særlig italiener. Swansea vandt hele 5-0 over upåagtede Bradford i Capital One finalen - Michael Laudrup er ret fantastisk.










