Stakkels Karsten Ifversen (Politikens arkitekturredaktør, red.) har svært ved at navigere den 2-linjer store københavnske metro. Karsten hoppede i sin iver (!) på Vestamager-linjen (M1, red.), men han skulle til Kastrup, ikke shoppe i Field's. Han skyder efterfølgende skylden på metrostationer, der med hans egne ord er »så godt som fuldstændig ens«. Det kan selvfølgelig være svært, når både informationsskilte og en venlig kvindestemme annoncerer, hvilken retning togene kører. For ikke at snakke om den selvsamme kvindestemme, der hvert 10. sekund i selve toget forsikrer passagerer, hvor toget terminerer. På dansk og engelsk.
Jeg synes Politiken skal bruge nogle af deres nyindtjente mønter på Karsten. En studietur til Shanghais og Tokyos metrosystemer virker som en passende straf.
Hvad kan Karsten så forvente af disse asiatiske mega-metroer? Mere end to linjer, endnu flere mennesker og ikke mindst muligheden for at være et creep og tage billeder af folk uden de har nogen som helst anelse.
12 linjer, 300 stationer og 464 vanvittige kilometer, gør Shanghais metro til verdens næstlængste metrosystem - kun overgået af en hvis sydkoreansk hovedstad. Den første linje blev indviet d. 28. maj 1993, præcis 11 måneder efter denne skribents fødselsdag - det vælger jeg at tro ikke er helt tilfældigt.
Medmindre man har et udækket behov for at stå meget tæt op ad ukendte kinesere, kan det ikke anbefales at rejse i myldretiden. Metro-medarbejdere er bogstaveligt talt nødt til at skubbe folk ind før dørene kan lukkes. Er du typen, der helst vil undgå enhver form for fysisk kontakt, er metroen no-go, da kinesere endnu ikke begriber begrebet køkultur.
Karsten, en lille advarsel: Metrostationerne i Shanghai er meget ens.
Alle skilte er dog nydeligt oversat til engelsk - transferstationer er markeret med skilte på både gulv, væg og loft. Og netop det at skifte mellem to linjer kan være et eventyr i sig selv. Afhængig af linje og station kan man risikere at gå under jorden i op til 15 minutter. Cool.
9 linjer, 179 stationer (eftersigende en hyldest til... øh... det danske Folketing), 195 km. og 40.000.936 ned- og udgange udgør den japanske hovedstads metro.
Ssssshh... Kan du høre det? Nej kan du nemlig ikke - lydniveauet i Tokyos undergrund er skræmmende lavt. Den pinlige tavshed er altdominerende. Hvis du ikke er tavs, bliver du gjort tavs.
Åh - og Karsten? Hvis du formår at finde ned i Tokyos metro, taler alt for, at du aldrig kommer op igen. Bare metrodelen af Shinjuku-stationen har 60 forskellige udgange.
Heldigvis er japanerne ophavsmænd bag begreber som høflighed og køkultur.
pixelskylines
vaporwave
tangentwithtanner
ellievsbear
2087
blakekathryn
snowghoul
kianamaiart
germansingergirl
