seen from Kazakhstan

seen from United States
seen from United States
seen from United States

seen from United States

seen from United States

seen from United States

seen from United States
seen from Malaysia
seen from Yemen
seen from Spain

seen from United States
seen from Russia
seen from Spain
seen from United States

seen from United States

seen from United States
seen from Greece
seen from Türkiye
seen from United States
Summer House, Sejrøbugten Ole Meyer 1966
De tavse bygninger
af Ole Meyer
Bogen er rigt illustreret med sort-hvide billeder og Ole Meyer har skrevet en kort introduktion. En række fonde gjorde med deres støtte udgivelsen mulig. Bogen udkom den 18. oktober 2000. 240 sider, helbind Bogen er desværre udsolgt
De tavse bygninger er en overdådig fotobog, der i sort-hvide billeder viser industribygninger uden stamtavle: teglværker, savværker, trælastbygninger, magasiner og lader, drivhuse og grus- og kalkværker. Fotografierne er fra en tid, hvor de tavse bygninger stadig var i funktion. I dag er de fleste væk eller netop tavse minder om en produktion, der var engang.
Det var i 1960’erne arkitekten og fotografen Ole Meyer fotograferede danske teglværker, og det gav ham en livslang interesse for disse bygningsanlæg, men også for alle andre former for brugsbyggeri — det byggeri, der er opført uden arkitekt, altså er uden stamtavle. Fotografierne af teglværkerne er grundstammen i den bog, der nu samler et stort udvalg af Ole Meyers fotografier.
Ole Meyer praktiserede som arkitekt i næsten 20 år, fra 1960, men har de seneste år fungeret udelukkende som fotograf. Som arkitekt har Ole Meyer stået for opførelsen af en række enfamiliehuse og større byggerier som Solvangsskolen i Farum (1963-70) og det ny Bella Center på Amager (1973-75). I 1976 modtog Ole Meyer Træprisen og samme år Den Europæiske Stålpris ECCS.
Et arbejdslegat fra Statens Kunstfond gjorde det muligt for Ole Meyer — de sidste 3-4 år — at supplere teglværksfotografierne med en række nyoptagelser af andre bygninger "uden stamtavle". Bogens udgivelse er støttet af Bergiafonden, Margot og Thorvald Dreyers Fond, Københavns Murer laug og Velux Fonden af 1981.
To træhuse
Ole Meyer: VEJRHØJ Ole Meyer: RØSNÆS
Korte tekster af: arkitekt Jørgen Rasmussen
Bogen udkom 11. december 2009 og kan købes gennem alle danske boghandlere. 48 sider / 64 sider, gennemillustrerede, helbind Udsalgspris for hver bog: kr. 125,- kr. inkl. moms Køb Røsnæs her Køb Vejrhøj her
ISBN 978-87-91984-08-2 (Røsnæs) ISBN 978-87-91984-11-2 (Vejrhøj)
Det lille hus er arkitekternes svar på musikkens ballade – det lille kammermusikstykke, der for arkitekten selv kan betyde mere gennem hele livet end det store og mere spektakulære bygningsværk. Ole Meyer tegnede det nye Bella Center, hvor verden blev samlet for at holde klimatopmøde. Men Ole Meyer ikke bare tegnede, men fotograferede også to små huse, der blev opført i henholdsvis 1965 og 1966. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes med støtte fra Thorvald og Margot Dreyers Fond, at få de to små kammermusikstykker “genopført”. - Jens Bertelsen, forlægger.