Min ryg går ondt… hvor er jeg? Hvorfor ligger jeg ned? Hvad er der sket? Der kommer et brøl, som ekkoer igennem de mange korridorer, jeg griber mit svær, der ligger en fod væk fra mig, og rejser mig op, med smerte i hele kroppen. Der kommer noget ud fra den mørksete korridor, et væsen som ligner noget ud fra en spøgelses historie, den har seks behåret spinkle ben, der næsten ikke laver nogen lyd, og en otte meter lang krop, der er ligeså behåret som benene, hvis ikke mere, og så kom der hovedet, som ligner et misdannet øglehoved, med de skabets og og gulsete tænder jeg nogen sinde har set. Jeg stammer mit grab om Ward, mit svær. Vi står begge stille, og venter på den andens næste træk, og efter et par sekunder løber ropen, som er navnet på dette monster. Den løber på fuld knald imod mig, og jeg hopper til siden i det sidste øjeblik, så den hammer ind i muren bag mig. Ropen vælter rundt, og det er her jeg slår til, med et stik i siden af ropen, og den giver et kæmpe hyl, endnu højre end før, løs, som de tæt liggende byer sikkeret har hørt. Ropen falder sammen… jeg venter et øjeblik med at komme tætter, da roper er kendte for at snyde deres bytte, men efter et minuts tid bevæger jeg mig tætter, og mærker efter dens puls… den er død. Jeg sider mig ned på jorden, udmattet.
Efter nogle minutters tid tager jeg mig sammen, og tager min kniv frem, stikker den hårdt igennem dens tykke hud, og skære dens lever ud - hvorfor? spørger du nok. Vel, jeg er ikke bare en person der tilfældigvis støtte ind i dette væsen, nej, jeg har jagtet det i nogle dagen, for at indsamle dens lever, som indenholde en væske der bliver brugt til medicin - og jeg har så fået en kontakt på at anskaffe denne lever.
Jeg drager ud af disse mørke kameraer, og tager hen til en lille landsby, hvor jeg vil modtage min belønning.
Jeg ankommer til den lillelandsbys mure, der er bygget af masser af træstammer - som er lavet for at holde forbryder og farlige væsner ude. En mand råber fra den anden side af muren, igennem et lille hul i en port: “Hvem er du? Og hvad bestiller De her?” jeg renser min hals og råber: “Mit navn er ligegyldigt, men hvis du skal kalde mig noget, så kan du, og alle de andre, kalde mig Arduum! Og jeg er en Mørke Jæger, og jeg er her for at opfylde en kontakt!” der gik ikke lang tid, før porten bliv åbnet, og en eller anden bonde, som “leger” soldat, kom ud og siger jeg skal følge efter ham ind i de gejstliges bolig.
Vi kommer ind i en stue, hvor der sider en mand og dame ved en seng, hvor der ligger en ung dreng, som nok er 10-12 år gammel. Drengen sveder sit eget vandfald, han er ild rød af varmen fra feberen, hans åndedragt er meget tung og han havde sorte knopper over hele kroppen - de klassiske tegn på den sorte død. Der kommer en mand med et fint klæde på hen til mig, og siger: “Ååå, hr. Jæger! Har du leveren? Vi skal bruge den øjeblikkeligt!” jeg tog leveren op fra min læder lomme, som sider fast på mit bælte, og siger: “Først betalingen” manden/faren fra sengen giver det sureste blik, men den gejstlige siger: “åå, ja ja, det var 20 guldmynter?” (endnu en person, der prøver at handle sig ned i prisen) “nej, det var 40 guldmynter” manden/faren rejser sig op, og begynder at råbe: “Hvad fanden er du for at monster?! Kan du ikke se der er et barn der er ved at dø?! Alle de historie om jer Mørke Jæger er vist sande! I er alle sammen nogle hjerteløse monster! Men det er åbenbart også det der skal til, for at jagte de væsner! Nogen der er mere ondt end dem!” den gejstlige kommer med en pose guldmynter, og ligger 40 guldmynter i min hånd, og siger: “Det var hvis det, ikke?” jeg lægger mynterne i min læder pose, som hænger på mit bælte, og går min vej. Endnu en kontakt udført.
