#skrivelse

[aevl]

han er rolig og sød. sådan en dreng der skriver og spørger ind til dig. engang skrev han “ husk på at alting nok er bedre i morgen ❤️ “. een man godt kan klage til uden at han brokker sig. måske han joker lidt for at man skal få det bedre, men hvis han virkelig kan mærke at noget er galt, så lytter han. for et par måneder siden åbnede jeg op for slusen og lod ham vide alt om min sorg, og jeg stolede på ham.

han har tendens til at være lidt umoden nogle gange, men andre gange kan han overraske og pludselig lyde så vis. han er mors dreng!! og feminist og en anelse uvidende ift hvad man KAN sige og hvad man BØR sige. men han er ved at lære det. han er distræt og han opfatter ikke andres signaler så let. fx opfatter han ikke hvad jeg skriger til ham gennem mit kropssprog: kys mig!!!! han ved slet ikke hvordan andre ser ham. hvordan jeg ser ham.

[aevl]

Det føles sådan her, når du undgår mig:

Som om alle de indre organer søger nedad. Som om nogen slukker for lyset i mit hoved, så der bliver helt mørkt. Jeg kigger ned og hører en skinger lyd komme langt væk fra. Som et sonarekko under havet. Et dybt hav, hvor man ikke kan nå sandbunden med tåspidserne. Som om ingenting er rigtigt. Vi bevæger os tættere på hinanden på fortovet. Jeg kigger op igen og håber at du kigger tilbage. 

Men du har drejet hovedet til siden. Dine mundvige er trukket nedad, nærmest som om du væmmes. Jeg er væmmelig, er jeg ikke? Det føles sådan lige nu. Når du undgår mig.

[aevl]

vi ligger i det dybgrønne

vågner badet i sved

dryppende fra loftet

din mor stikker hovedet ind

rummet skifter temperatur

presser øjnene hårdt sammen

ser kun blade græs dine øjne

hun står der længe

eller måske slet ikke

vikl dine grene tæt om mig

du har slået rødder i min brystkasse alligevel

vi sover ikke vi er ikke vågne

du flyder af sted i rasende fart

jeg føler blot strømmen

holder mig knapt ovenvande

det niver der hvor du slog rod i mig

[aevl]

jeg ødelægger mine tænder

sukker er dårligt for tænderne

syre skader som sukker

jeg spiser 8 cookies 1,5 liter pepsi max

bøjet over toilettet prøver jeg panikkent at fortryde

syre skader også når det kommer nede fra maven

jeg ødelægger mine tænder

                                                                                 (og min krop)

                                                                                        (men det er underordnet)

[aevl]

kropsdele

kind:

kinden bider du til blodige trævler inde i munden. det er den din tante kysser til alle familiefesterne. kinden er der hvor dit bløde smilehul sidder, det, som du har fået mange komplimenter for. i lang tid var dit smilehul kun rod til irritation for dig. så lærte samfundet dig, at du skulle holde af det.

nogle gange brænder kinden afslørende rødt. andre ganger maler du den over med først hvid creme, brun creme, rød pudder. du har altid fået at vide at du havde såkaldte æblekinder

hånd:

bidt ned til roden, aldrig lak på fingrene, ru. lang og slank. du ville ønske du havde en flot og feminin hånd, det kunne den måske også være hvis du hold op med at spise af den. den er gestikulerende og hjælper tit til at få meningen frem for dig.

fingrene griber om mange ting i løbet af en dag: om morgenen en kop dampende kaffe, senere dine høretelefoner i bussen, når de pumper bløde toner ind i øret på dig, dørhåndtaget ind til klasseværelset, din telefon når du skriver en sms. din tommelfinger når den gør ondt. fordi du har revet og bidt i den i et meningløst forsøg på at ødelægge en lille, ubetydelig del af dig selv. og nu gør hele hånden ondt.

mave:

du har hadet den siden du var 10 år gammel. der gror sorte hår fra navlen og nedefter, den er blød og varm. du synes den er for kvabset. maven udholder mange ting. engang blev den skåret op på hospitalet. du forestillede dig i din barnehjerne, at lægerne havde klippet den op med en havesaks for at pille den betændte tarm ud. de fortalte dig, at den lå i maven og lignede et spørgsmålstegn. maven har udholdt menstruationskramper, diarrelignende tilstande efter enorm indtagelse af alkohol dagen forinden. sammentrækningen når du stikker to fingre i halsen.

engang gjorde den ondt næsten hver dag, du fik piller på apoteket og i helsekostforretningen. du tænker på, om den overhovedet holdt op med det, eller om du bare ikke registrerer det længere. den trykker når du er bange, det flagrer i den når du er nervøs, den bliver fyldt med et virvar af sommerfugle når du er forelsket. men du har hadet den siden du var 10 år gammel.

[aevl]

tirsdag det har stormet hele dagen ligesom nogle mennesker skinner om kap med solen formørker jeg om kap med himlen som tungt trækker aften ned over hovedet på mig en tung fornemmelse i kroppen det gør ondt i maven jeg er en byrde jeg er meningsløs jeg er tirsdagsfornemmelsen helt ned i tåspidserne så jeg er tæt på at vælte på fliserne en skæv vægtfordeling i kroppen et gråligt slør lagt henover øjnene jeg siger jeg brænder lige nu og her men det ulmer allerhøjst stille.

[aevl]

jeg er 12 år gammel igen

i dag får jeg vinterferie. vågner, det er morgen og jeg er ved at tisse i bukserne af spænding. tøjet ligger allerede på gulvet, udstrakt som lå der en person og sov ved siden af sengen. et spring ud af den varme dyne, så hurtigt, at jeg føler mig lidt svimmel. straks efter er jeg i tøjet og sidder bøjet over en skål havregryn med mælk og sukker ved morgenbordet. klør de søvnige øjne med sitrende fingre. skæver til uret, der, stik modsat hvordan ure ellers opfører sig om morgenen, bevæger sig ufatteligt langsomt. min familie samles langsomt om bordet. de glæder sig ikke i lige så høj grad som jeg, og sidder tavs og lytter til mine usammenhængende ord. følelsen af ferie, som længe har ulmet under huden. siddet over hovedet som en hjelm. trykket, men på en så dejlig måde, så når man mærkede det, susede det i maven af bar spænding. 

jeg cykler i skole og mærker vindens stikken i kinderne, forfriskende. kroppen er først lige ved at vågne. strækker benene ud og folder dem sammen på pedalerne. det kan ikke gå hurtigt nok. jeg længes.

[aevl]

Den er svær at sætte ord på. Stemningen i luften. Det er aften men himlen er ikke kulsort som den plejer at være. Jeg går med lange skridt de giver genlyd i mit hoved. Klonk klonk. Lyden af den rislende bæk under mig da jeg sætter mig ned på en sten er beroligende. Jeg lægger hånden mod stenen den er kold. Det er snart forår jeg bliver snart gladere. Tror jeg.