Byggesagkyndig og byggeleder
Her på årets sidste dag har vi indgået aftale med en byggesagkyndig om at bistå os i byggeprocessen.
Den byggesagkyndige skal hjælpe med at følge byggeriet og sikre at de ting der laves på huset bliver lavet hensigtmæssigt. Vi kan godt selv se om fugen er pæn på badeværelset, men ikke om fundamentet er lavet korrekt eller om isoleringen sidder som den skal.
Det er med til at sikre ro omkring processen at vi har en faglig rådgiver på vores side som udover at kunne sikre den faglige kvalitet også kan fungere som sparringspartner omkring de valg der skal træffes undervejs.
Vi er endt med at lave en aftale med Sydconsult. Vi havde fået anbefalet et par forskellige rådgivere af venner og familie. Efter en snak med dem var der ingen tvivl om at Sydconsult var det rigtige valg - de havde både en veldefineret proces og en kemi der passer os fint.
Nu er vi klar til at gå i gang med 2014 - forventeligt går byggeriet i gang i uge 4 eller start uge 5. Det var ihvertfald den meldning vi fik fra den byggeleder vi har fået tildelt fra Lind og Risør (blev tildelt lige inden jul).









