Isolation - en kort tekst om Island
Isolation
Bugten, den brede fjord, er diset langt ude. Der kunne ligeså godt være land, der hvor disen begynder som der kunne være hav flere hundrede kilometer frem. Den grå skulptur af ukendt metallisk materiale står lige ud til havet og kigger mærkeligt på de mellemstore fodboldmål i tre med grønt net. Kunst og hverdag støder sammen der hvor mennesker har slået sig ned og samtidig ønsker at kommentere på naturens mageløshed. Verden ruller ind på bølgerne med høje og insisterende brus, brændinger og brækken over på midten. Man skulle tro, at dette var ensomhedens legeplads, men jeg er ligeglad med den globaliserede verden. Den rager mig to stykker kridt og et tyggegummi! Nuancer går tabt hvert eneste sekund i store fællesskaber. Man mister overblikket – jo flere man er jo sværere er det at gøre en forskel, fordi retningen går tabt i dårlig kommunikation, forskellige virkeligheder og misforståelser. Isolation og ensomhed er ikke det samme – isolation og selvstændighed har meget mere til fælles. Jeg er pisse ligeglad med den globaliserede verden. Nordlysets farver falmer den dag dette land går ind i det manipulerende Europa.
Asta Loa My Madslund