Venus Fluefanger, af Camilla Wandahl og Caroline Ørsum
Nærværende roman om identitet
Alex med det lyserøde hår skal forestille at gå i 10. klasse. Men det er længe siden, han har været der. I stedet hænger han ud sammen med sin bedste veninde Isa, som heller ikke gider skolen.
En dag køber Alex en Venus Fluefanger. Den stod bare der hos blomsterhandleren og med ham hjem. Problemet er bare, at den er svær at passe. Der er heller ikke mange fluer lige nu. Måske kan Alex få hjælp på nettet af den mystiske Darwin. Planten må bare ikke dø. Det er vigtigt. Isa forstår det ikke. Hun plejer ellers at forstå det hele. Hun forstår også Alex, selvom han ikke selv gør det. Han føler sig hverken som dreng eller pige. Men hvad er han så?
Venus Fluefanger er en aktuel roman om køn, homoseksualitet og transkønnethed. Det er lykkedes forfatterne at fange personen Alex og gøre ham til lige præcis den, han er: En forvirret, ensom ung mand der leder efter sig selv. Vi kommer helt ind under huden af ham. Jeg kan se ham for mig - stå der med sit lyserøde hår med sin Venus Fluefanger i hånden. Søgende, undrende og på vej ind i en ny fase. Det er ikke let at være Alex, men der er håb. Jeg hepper på ham.
Bogen er udgivet i ZOOM-serien og let at læse, men emnet er ikke let og bogen giver stof til eftertanke.
Camilla Wandahl har skrevet flere bøger for børn og unge. Måske kender du populære serie Veninder for altid?
Caroline Ørsum har også skrevet flere bøger. Blandt andet Hovedet i skyerne.
Venus Fluefanger, skrevet af Camilla Wandahll og Caroline Ørsum. Høst & Søn, 2019. 168 sider










