Webloftet fylder 2 år
I dag er en stor dag. Webloftet fylder to år. Egentlig er virksomheden ældre, men for to år siden flyttede vi virksomheden i egne lokaler i Mejlgade i centrum af Aarhus.
For mig var det den rigtige begyndelse og et vigtigt øjeblik for virksomhedens identitet. Vi gik fra studie og til fuld tid og vi flyttede i egne lokaler.
Siden er der sket meget, men vigtigst for mig, er vi lykkedes med at skabe en profitabel virksomhed som vi selv er herrer over. Ingen investorer, ingen banker. Vi bestemmer selv.
Vi er taknemmlige for alle de kunder vi samarbejder med og ser frem til mange år med gode relationer.
Vi har meget i støbeskeen. Masser af tiltag på Inddatering.dk og vores nyeste produkt Smartplan begynder at bide sig fast. De sidste 3 måneder af 2013 bliver spændende og 2014 stort!










