Generation 90
Generation 90 Vi der åbnede øjnene og græd, da solen skimtede indimellem gardinerne på hospitalerne, imens efterklangen af “MR GORBACHEV - TEAR DOWN THIS WALL” rungede igennem de europæiske luftlag.
Resterne af berlinermuren sælges stykke for stykke, ligesom vi sælger vores sjælegrundlag, til et samfund der her CCTVøjne og SoMe-følefingre, der varetager vores følelser af integritet og selvværdi. For vi skal ikke være nogen. Vi skal være “NOGET” Generation 90 Vi piger, som legede “hop-over-bold” i skolegården og forgudede Spice Girls på en skrattet boomblaster, imens vi brugte mere tid på at diskuterer hvem der var Sporty Spice end egentlig at synge med. Vi piger, føder for få børn. Her er det scary shit, at min kommune spørger mig, om “jeg har talt mine æg?”, imens jeg går i det offentlige rum. “Der er dobbelt så stor chance for at blive gravid som 25, end som 35″ giver mig ærlig talt ikke mere lyst til at være en Baby Spice. For min kapital som kvinde, er om jeg vil sprede mine ben i fædrelandets navn og lade mig voldtage, med de økonomiske forventninger om, at producere endnu en mønsterborger til det danske samlebåndsfund. Generation 90 Vi der fik at vide “At du kan gøre alt, intet du har sat dig for er dig umuligt.” indtil økonomien krak og tvillinge tårnene styrtede sammen med vores muligheder, for at blive til frie uddannede individer, med drømme i lommen og stjerneskud i øjnene. “Vores BNP har brug for akademikere! Danmarks eksport, skal være viden.” Lød det. “Nu har vi brug for håndværkere! Ikke alle skal være akademikere jo, skal vi huske. Nogle skal fikse vores rør.” Står der på regeringsagendaen, som en stor fed usynlig undskyldning for, at et beslutningbord engang klokkede i revideringsspinaten.
Generation 90 Vi, som bevæger os mellem hinanden, som brandmænd i kattegats saltvand. Gennemsigtige sind og med lange arme, men vi er alle bange for at røre... fordi vi er overbeviste om, at vi brænder os på hinanden. Vi er den depressive KGB: Alle enlige spioner som ikke tør fortælle til hinanden, at vi har ondt i sindet - fordi vi er blevet opdraget til, at det er skamfuldt, at have sorg i psyken.. Og det gør os bare mere syge. For der er mere hjælp at hente for din 38% i skat, hvis du har brækket en ankel, end hvis du er ved at begå mord på dig selv.
Tillykke Danmark. Du har skabt en generation af skræmte unge mennesker, som snart ser 30erne i øjnene og er bange for at leve. Hvorfor skulle vi? Når drømmen om kreativitet og kunst, skal skrottes til fordel for gentrificering og social politik, der er som store panoramavinduer med niqab gardiner. Men du har regnet den ud Danmark... For det er lettere at kontrollere en population, som indkasserer en gæld for at overleve. Genereation 90 Vi som synger: “(WH)Y?” til skrantede guitarer og socialmoral, for vi er lænkede hunde, der angriber hinanden med spidse tænder af konkurrencementalitet og karakterfråde om munden, når Pavlovs klokke ringer, i stedet for at gribe hinandens hænder og holde fast. Hvis vi kan.. For nedskæringer og privatisering, farver vores hænder dannebrosrøde med asylblod, og gør dem så glatte at vi ikke kan ramme... bare basal frihed i vore egne sind. Tak Danmark.
