Turen går mod sydkysten
Dag 3: Onsdag er vores tredje dag på Island. I dag tog vi fra Reykjavik ned til sydkysten. Dagen startede endnu tidligere end den foregående dag, da programmet var tætpakket.
Første stop på turen var det geotermiske kraftvarmeværk, Hellesheidi, der ligger ved bjergmassivet Hengil. Mikkel fortalte, at bygningens design skulle symbolisere de to tektoniske plader, hvor Island var midtpunktet mellem pladerne. På Hellesheidi fik vi en rundvisning i værkets informationscenter, og derefter fik vi fri leg til at udforske udstillingen.
Herefter kørte vi ned til den nærliggende by, Hverageroi, for at se på drivhuse. Når man tænker på Island, er det ikke drivhuse, der popper op i hovedet som det første - og det er der også en grund til. Drivhusene er ikke ligesom dem, vi har i Danmark. De bliver opvarmet af geotermisk varme og kunstigt lys, hvilket betyder, at man på trods af den barske, islandske natur kan dyrke tropiske grøntsager og frugter.
Vi fik pænt at vide, at jordbærrene i drivhusene ikke måtte spises, hvilket desværre ikke hjalp på den sult, som mange af os følte. Så inden vi tog videre mod sprækkezonen ved Thingvellir, foretog vi os et pitstop for at købe frokost og snacks til hele banden.
Da vi endelige ankom til Thingvellir, blev vi modtaget af et fascinerende syn, som mest af alt mindede om en mørk, kinesisk mur. Det var de tektoniske pladers grænser, som rejste sig op over jorden. Vi gik først rundt på den Nordamerikanske plade, hvor vi oppe ved et udkigspunkt spiste vores frokost i solskin og nød den ekstreme stilhed. Lige der, hvor den tektoniske aktivitet er mest tydeligt.
Turen var langt fra slut. Ude i horisonten fik vi en forsmag på, hvad der ventede os længere fremme. Gejseren var omringet af mange turister, der spændt ventede på dens næste udbrud med kameraet klart. Da det kogene vand sprang 20 meter op i luften, stod alle med store øjne og åbne munde.Se video her:Stokkur
Men tiden var knap, og igen var vi hurtigt på farten mod den næste seværdighed. Og ikke en hvilken som helst seværdighed. Vi var på vej mod Gullfoss - et af Islands største vandfald og største turistattraktioner. Det specielle ved Gullfoss er, at vandet er smeltevand fra gletsjeren Langjoküll. Dette bemærkede vi dog ikke, men vi lagde mærke til den smukke og farverige regnbue over det kraftige vandfald.
Endelig fik vi lov til at få en god morfar i bussen, fordi turen nu gik til den bondegård, hvor vi skal tilbringe de to næste nætter. Omtrent halvvejs mod bondegården, sker det vejrmæssigt værst tænkelige: regn efterfulgt af sne, hvilket er, hvad vores chauffør kaldte for ”the white sh*t”. Men det var ikke dagens største overraskelse. Da vi ankom til bondegården, gik nogle af os over for at hilse på gårdens får, og her blev vi mødt af det sødeste syn: Et lille lam på blot to timer.
Her slutter dagen, og nu ser vi frem til en eventyrlig dag i morgen, hvor vi skal på gletsjervandring og udforske nærområdet.