Her afholder jeg spÞrgerunde pÄ Haarby efterskole, hvilket der altid kommer noget skÊgt ud af. Her bliver jeg spurgt det meget retorisk velformulerede spÞrgsmÄl:" Er du rÞv- eller patmand?"
Sade Olutola
Cosmic Funnies
Sweet Seals For You, Always
Cookie Run:Kingdom Official!
Fai_Ryy
Show & Tell

@theartofmadeline

Game Changer & Make Some Noise

ellievsbear

Product Placement
occasionally subtle
đ
Game of Thrones Daily
taylor price
almost home
"I'm Dorothy Gale from Kansas"
tumblr dot com
No title available
Noah Kahan
đȘŒ
seen from United States
seen from United Kingdom

seen from Congo - Brazzaville

seen from Malaysia

seen from United States
seen from Mexico

seen from Pakistan
seen from United States

seen from United States
seen from United States
seen from United States

seen from United States

seen from Philippines
seen from United States
seen from United States
seen from United States
seen from United States
seen from United States
seen from United States

seen from United States
@jakobthrane-blog
Her afholder jeg spÞrgerunde pÄ Haarby efterskole, hvilket der altid kommer noget skÊgt ud af. Her bliver jeg spurgt det meget retorisk velformulerede spÞrgsmÄl:" Er du rÞv- eller patmand?"
Den 14. januar optrĂ„dte jeg pĂ„ Haarby Efterskole. Et show som blev optaget, og her er sĂ„ en joke derfra, hvor jeg taler om at man ikke mĂ„ sige "bombe" i lufthavnen.Â
DM i stand up 2013
Den 16. februar skal jeg for anden gang deltage i DM i stand up, denne gang pĂ„ Paletten i Viborg klokken 20.00. FĂžrste gang, i 2010, havde jeg kun optrĂ„dt 15 gange fĂžr, og var sĂ„ friskplukket at duggen stadig lĂžb ned ad mine krĂžller. Jeg havde en rigtig god optrĂŠden taget i betragtning at jeg aldrig have optrĂ„dt i sĂ„ stor en sal fĂžr for sĂ„ mange mennesker og sĂ„ det med duggen igen. Friskplukket-metaforen, husker I?Â
Nu skal jeg sÄ prÞve igen, og jeg har det lidt underligt med det. PÄ den ene side er komikere vant til at vÊre konkurrencemennesker, da det er en hÄrd business og det vrimler med Ändssvagt dygtige mennesker der allesammen vil det samme. Men det her er bare en meget mere direkte mÄde at konkurrere pÄ. Man skal faktisk se pÄ de personer man taber til og virke menneskelig og andre ting. Man skal smile og nikke og holde tÄrerne tilbage til man ligger under dynen, hvilket selvfÞlgelig ikke fraskiller sig sÄ meget som alle andre dage.
Der er 10 puljer med cirka 8 komikere i hver, hvor kun Ă©n gĂ„r videre fra hver runde. Derudover har FBI to wildcards som de tildeler til dem de mener har fortjent det. Jeg har ikke nogle forventninger, til hvordan jeg skal klare det, andet end at jeg selv vil vĂŠre tilfreds med mit set. SĂ„ lĂŠnge jeg er det, mĂ„ alt andet vĂŠre op til publikum. Alt kan ske pĂ„ de fem minutter man er pĂ„ scenen, en ubehagelig og uvant distance for de fleste komikere. Det er ikke tid til at fucke det mindste op, for sĂ„ er lĂžbet kĂžrt.Â
Jeg er efterhÄnden ved at have styr pÄ mine fem minutter, og er egentlig meget tilfreds. SÄ nu mÄ vi se, jeg vil i hvert fald gÞre mit bedste. Et mantra, jeg har fÄet trampet ind i mit hoved af min far, i de otte Är jeg spillede badminton. Jeg minder mig selv om aldrig at give op ved stadig til den dag i dag altid at have en fjerbold i lommen nÄr jeg optrÊder. Det passer ikke, men er overtroiske folk ikke nuttede? Hahahaha, til gengÊld har jeg altid en bratwurst i mine bukser, men det har ikke noget med overtro at gÞre..
Der hĂŠnger en kĂŠmpe istap fast i en opvaskebĂžrste. Min fĂžrste tanke: Hvorfor fuck har vi en opvaskebĂžrste hĂŠngende udenfor?!
Det her monstrum her skulle efter sigende lave sÊben om til skum. Det gÞr den ogsÄ, hvis skum altsÄ ligner snot.
Navne
Jeg hader nĂ„r man ankommer sidst til en fest og skal hilse pĂ„ alle, for sĂ„ nĂ„r man virkelig at blive trĂŠt af at sige sit eget navn:â Hej, Jakob.. Hej, Jakob.. Hej, Jakob..â
Det er trykket som betyder alt i den sĂŠtning. Det er vigtigt at holde pausen, sĂ„ personen er med pĂ„ at man siger sit eget navn, og ikke bare febrilsk forsĂžger at gĂŠtte hvad han hedder.Â
âHej.. Jakob? Stefan? Michael? Giv mig et forbogstav!â
Jeg synes i det hele taget, det er mÊrkeligt, at vi identificerer os sÄ meget med vores navn. Jeg tror hvis en person vidste nÊrmest alt om mig, og kom hen og sagde:
âDu hader syltede agurker, tissede en overgang i bukserne med vilje, du elsker nĂŠsten al slags sport, du har lavet stand up i tre Ă„r, dit mellemnavn er Slot og er engang blevet hakket over hĂžjre Ăžje af en fugl i zoologisk have, men.. hvad var det nu du hed?â
SĂ„ tror jeg, jeg ville tĂŠnke:
âDu ved jo ingenting om mig..â
I december 2012 optrÄdte jeg til en julefrokost med Kasper Porsdal. Stemningen var lidt fuck systemet! SÄ efter showet forÊrede de os blandt andet hver en computerskÊrm..
PÄ vej til Odense. Der er nogle fulde drenge der lidt har misforstÄet idéen med togets indretning..
Jeg har fÄet en flyverdragt af min far og hans kÊreste. Man kan ikke komme udenom at jeg ligner Geo fra Anna og Lotte uhyggeligt meget!
Var Shakespeare hack?
Lige for tiden arbejder vi med Shakespeares "Romeo and Juliet" i engelsk, og det er Äbenbart common knowledge at Shakespeare skrev sine stykker udfra andre stykker. Alle de stykker er selvfÞlgelig forsvundet nu, sÄ man ved ikke i hvor stor grad han bare kopierede passager. Var Shakespeare bare en hack-poet?
I stand up miljĂžet er der strengt optrukne uskrevne regler omkring originalitet og ens eget materiale. Der findes kun Ă©n mĂ„de, og det er ved at skrive lortet selv. Stand up er en meget egocentreret kunstform. Man stĂ„r alene pĂ„ scenen, med kun ens egen stemme til at redde en (og et skĂžrt hĂ„r hvis man er sĂ„ heldig, LOL), og derfor bliver der ogsĂ„ tit set lidt ned pĂ„ eksempelvis skuespillere da holdningen lidt er, at de bare er en tank man kan fylde ord pĂ„, samtidig med at man fortĂŠller dem hvilket ansigtsudtryk de skal lave, og nĂ„ ja, du skal ogsĂ„ lige have den her skĂžre hat pĂ„. Det skal lige siges, at jeg pĂ„ ingen mĂ„de har noget imod skuespillere, og dette er mere et udtryk for en stereotyp komikers holdning, men jeg finder dog stadig en vis vĂŠrdi i, at skrive noget selv, og sĂ„ selv optrĂŠde med det ogsĂ„. I stand up bestemmer du nemlig alt selv. NĂ„r en komiker kopierer eller genbruger nedslidte punchlines sĂ„som "det sagde hun ogsĂ„ i gĂ„r" eller "sĂ„ blev jeg smidt ud af Fona" kaldes han eller hun for "hack".Â
Shakespeare var ikke nÊvnevÊrdig berÞmt da han levede, det var faktisk fÞrst lang tid efter hans dÞd han blevet hÊvet til den status han er i dag. Det kunne selvfÞlgelig bare vÊre fordi folket dengang ikke var klar til at forstÄ hans genialitet og bla bla ros og rÞvkyssen. ELLER! Det kunne vÊre at folk kunne gennemskue hvilke stykker han skrev udfra. Dengang var de stykker jo stadig intakte. Jeg ville da nok ogsÄ rynke lidt pÄ nÊsen hvis jeg tog i biografen for at se den HELT NYE film fra Lars Von Trier "Den grimme gÄs", hvor plottet var prÊcis det samme som i, ja you get it. Vi vil have originalitet smidt i ansigtet, og ikke omskrivninger. Vel Shakespeare.* SÄ kan du tygge lidt pÄ den! **
*Det skal lige siges, at jeg beundrer den fantastisk ĂŠstetiske mĂ„de Shakespeare formĂ„r at udtrykke sig pĂ„. Men det ved vi selvfĂžlgelig heller ikke om det bare er stjĂ„let. GĂžr vi vel?! ** Jeg ved godt han er dĂžd, sĂ„ selve hentydningen om at han kan tygge er mĂ„ske lige at presse den lidt. Selvom tĂŠnder faktisk nedbrydes meget langsomt, sĂ„ hvis nogen nu gravede ham op og bevĂŠgede hans kĂŠber i en form tyggeagtig bevĂŠgelse, kunne det vel godt lade sig gĂžre. Men hvor langt vil man gĂ„ for en talemĂ„de? Hvor langt? Ikke til Shakespeares grav. Â
Jeg har vĂŠret med i podcasten Fup i Farvandet med vĂŠrterne Mikkel Malmberg og Morten Wichmann. Det var rigtig sjovt at prĂžve at tale ind i mikrofoner med folk. Du kan lytte til det her hvis du klikker pĂ„ overskriften.Â
Min fĂžrste London optrĂŠden!
FĂžr Jeg befinder mig lige nu pĂ„ et lille hostel i London nĂŠr ved King's Cross. I aften skal jeg for fĂžrste gang prĂžve at optrĂŠde pĂ„ engelsk. Det kommer til at foregĂ„ pĂ„ en lille open mike i Camden, og jeg er pissenervĂžs! Jeg har vitterligt ingen idĂ© om, om mine jokes vil virke pĂ„ engelsk ogsĂ„.Â
Jeg har den samme anspÊndte fÞlelse i kroppen, som jeg havde allerfÞrste gang jeg skulle prÞve at optrÊde, nu for snart tre Är siden. Jeg er egentlig ikke sÄ nervÞs for om folk griner eller ej. Hvis de gÞr, er det fantastisk, men hvis ikke er det ogsÄ okay. Det jeg frygter mest er, at jeg bliver sÄ usikker pÄ scenen, at jeg begynder at snuble over ordene. Nu mÄ vi se. Fingers crossed.
Efter Det foregik i et lille lokale med omtrent 25 mennesker hvor halvdelen var komikere, og det gik egentlig fint. Folk grinte. Men jo lĂŠngere hen i showet jeg kom, jo mere nervĂžs blev jeg ogsĂ„, hvilket betĂžd at jeg begyndte at tale hurtigere og snuble over nogle af ordene. I stedet for, for eksempel, at sige "jeg vil bare gerne vĂŠre en god storebror", kom jeg til at sige "I wanna be a good boyfriend", men reddede den heldigvis med en snappy comment om at det var normalt i Danmark. Publikum var generelt meget sĂžde, sĂ„ det var min egen skyld at jeg blev sĂ„ nervĂžs. I min sidste joke, sidste punchline i hele showet, fucker jeg selvfĂžlgelig ogsĂ„ op, og siger "cotton" i stedet for "cuddle", hvilket derfor gĂžr at sĂŠtningen ikke giver nogen som helst mening! Jeg callede det heldigvis selv, og gik taknemmelig af scenen. Da jeg kom ned pĂ„ min stol igen hamrede mit hjerte afsted, som efter min allerfĂžrste optrĂŠden, og det var faktisk meget rart at opleve den intense nervĂžsitet igen. Nu har jeg bare lyst til at gĂžre det en gang til. Jeg tror det er meget udbredt blandt komikere hele tiden at tĂŠnke:" Det kan jeg sgu godt gĂžre bedre!" Men nu mĂ„ vi se. Det her var i hvert fald den fĂžrste gang.Â
At blive komiker
Jeg har ofte stĂždt pĂ„ folk som tror lige sĂ„ snart man optrĂŠder med stand up, sĂ„ er man ogsĂ„ komiker. SĂ„ er man da fĂŠrdig, right? Jeg har modtaget flere deciderede hadebeskeder fra personer der har set et klip fra noget af mit helt tidlige stand up, hvor de har nedsablet det fuldstĂŠndigt. Og jeg er da delvist enig, jeg synes da heller ikke jeg var sĂŠrlig god dengang i forhold til nu. Man udvikler sig jo hele tiden, og jeg har LANG vej endnu, for at blive sĂ„ god, som jeg gerne vil vĂŠre.Â
Utallige unge har brugt nĂŠr 10 Ă„r af deres liv pĂ„ at spille fodbold eller hĂ„ndbold eller whatever. Men af den grund fĂžler de sig jo ikke fĂŠrdige. Man kan altid blive bedre. Forskellen er bare, at folk ikke stĂ„r og fortĂŠller dem hvor dĂ„rlige de er, da de kun havde spillet i 8 mĂ„neder, og knap nok selv vidste hvad de lavede. SelvfĂžlgelig stikker man nĂŠsen lidt lĂŠngere frem som komiker end den gĂŠngse fodboldspiller gĂžr, den store forskel viser sig bare ved, at man faktisk har trĂŠnere der underviser fodboldspillere til at blive bedre. Stand up er fuldstĂŠndig selvlĂŠrt, og det er den stĂžrste udfordring i hele mit liv. En udfordring der vil hĂŠnge over mig lige indtil jeg en dag vĂŠlger at stille trĂŠskoene(lĂŠs: Jeg har ingen trĂŠsko, sĂ„ det bliver hĂžjst sandsynligt et par jetpack-fremtids-sko).Â
Det skal lige siges, dette er ikke skrevet for at folk skal have ondt af mig eller andre unge komikere. Vi har selv sagt ja til konstant at blive vurderet, deraf ikke sagt at det da var hĂ„rdt at sidde som 16 Ă„rig og lĂŠse hvor meget en fremmed hader dig.Â
Derfor vil jeg sige til alle haters, ikke kun inden for stand up, men ogsÄ musik, dans og andet kreativt. Hvis ikke I har noget konstruktivt at sige, sÄ lad for guds skyld bare vÊre.
Mini sketchserie
Jeg har siden medio april arbejdet pĂ„ en lille sketchserie der hedder "Niels-Henning og Ludvig". IdĂ©en er, at man fĂžlger de to "venner" i en hverdagsuge gennem godt ondt. Venskab og fjendskab. Derfor er afsnittene navngivet efter dagene. Mandag, Tirsdag, Onsdag, ja you get it.Â
Nu er alle afsnit blevet optaget, og det har vĂŠret en virkelig lĂŠrerig proces. Jeg fĂžler jeg er blevet meget bedre til at skrive sketches, spille skuespil og noget sĂ„ simpelt som faktisk at planlĂŠgge ting.Â
Jeg synes sĂ„dan nogle projekter er rigtig sjove at arbejde pĂ„, og jeg hĂ„ber jeg fĂ„r mulighed for at lave lignende arbejde i fremtiden. Hvis I vil se hvad jeg har lavet, kan I trykke ind pĂ„ menupunktet oppe foroven.Â
Branding af Danmark
(Det her er min ÄrsprÞve i skriftlig dansk, som jeg skrev den 11. juni. Det er lidt langt, men jeg synes jeg ville dele det med jer, fordi emnet er ret interessant. Synes jeg i hvert fald. Jeg hÄber I kan lide det. Jeg er ked af at jeg gÞr det endnu lÊngere nu, med den her ligegyldige introduktion.)
Skriv et essay om branding af Danmark. Dit essay skal tage udgangspunkt i Er Danmark et brand? og undersÞge forskellige mÄder at brande Danmark pÄ.
Brands er statussymboler. De hjĂŠlper os med at opbygge den identitet som verden skal genkende som âmigâ. Det er âmigâ det her fine tĂžj. Den her fine computer. Jeg har den fordi den passer prĂŠcist til âmigâ. Hvis jeg var en computer ville jeg vĂŠre lige nĂžjagtig denne her. Er Danmark ligesom en computer? Er Danmark ogsĂ„ âmigâ?
Brands er statussymboler.
Det giver status at have den nye taske fra Louis Vuitton. Men hvis Danmark er et brand, giver det sÄ ogsÄ status at vÊre dansker?
âSe âmigâ, jeg er den nye model fra Danmark. Bleg, blond og lyssky. Er du jaloux?â
Vi har i hvert fald, som alle andre succesfulde brands, en frontfigur. Dronning Magrethe. Den stakkels gamle dame sender vi hÊmningslÞst rundt pÄ kloden for at smile med hendes gule tÊnder, vinke omvendt og virke som et sympatisk menneske. Hvis jeg ikke boede her allerede ville jeg ikke fÞle mig fristet.
Jeg har ingen nationalfĂžlelse. Jeg ânyderâ at vĂŠre her, ânyderâ grĂ„vejret, ânyderâ leverpostejen og ikke mindst den tykke sovs som jo fĂžrst er god nĂ„r skeen kan stĂ„ lodret i gryden. Der er dog steder jeg meget helst ikke vil bo, men den holdning tror jeg allermest bunder i fordomme og uvidenhed.
âAlle grĂžnlĂŠndere er fulde. Alle polakkere stjĂŠler, og sĂ„ spiser de aldrig for pĂ„ den mĂ„de at kunne arbejde mere.â
Min pointe er, at nationalfĂžlelsen ofte bliver bygget op omkring lige netop disse to faktorer. Uvidenhed og fordomme. Danmark er bedre end andre lande. MĂ„ske er det, mĂ„ske er det ikke? Denne forestilling skal i hvert fald holdes i live for at vedligeholde nationalfĂžlelsen. For hvorfor forsvare noget som ikke er en dyt bedre end andre? Som Mads Mordhorst skriver i âEr Danmark et brand?â
âNĂ„r der tilskrives fortĂŠllinger til et brand, bruges det til at fortĂŠlle, hvem man er, og hvem man ikke er.â
Danmark er âmigâ. Jeg er faktisk sĂ„ meget dansker at jeg maler det danske flag i hele mit ansigt nĂ„r Danmark spiller landskamp. Der er EM i fodbold nu, en tid hvor vi for alvor er forenet. Ăt folk! Samtidig en tid hvor vi bliver tvangsfodret med anekdoter fra â92.
âJeg kan ikke mere!â âMen du har jo ikke engang hĂžrt om hvor korte deres shorts var endnu..â
Der er sjĂŠldent at brands mindes fortiden. Her skiller Danmark sig ud som brand. Som brand skal man se fremad. Det er sjĂŠldent at Coca Cola kommer ud med en pressemeddelelse hvor de mindes hvordan de overbeviste hele verden om at julemanden var klĂŠdt i rĂždt. Â
Grunden til at nogle folk har en meget stĂŠrk nationalfĂžlelse, grunden til at nogle folk kĂžber forskellige brands, kĂžber sig ind i nogle kasser, er for at vĂŠre en del af et fĂŠllesskab.
Brands er statussymboler. Mads Mordhorst skriver ogsÄ.
âMan indgĂ„r i et forestillet 'brand community'; et identitetsfĂŠllesskab, hvor man mener at dele vĂŠrdier med andre Applebrugere.â
Vi har alle en urtrang til at hĂžre til. VĂŠre en del af noget stĂžrre. Dette fĂŠllesskab kan vĂŠre familien, sportsklubber, arbejdspladser, bander, partier og sĂŠrligt ogsĂ„ lande. Folk er ofte medlem af blandt andet bander nĂ„r de mangler fĂŠllesskabsfornemmelsen fra familien. Denne fĂŠllesskabsfornemmelse kan blive sĂ„ omfattende at man fĂžler en trang, et behov ligefrem, til at forsvare den. Unge mennesker melder sig i flĂŠng til at tage til fjerne dele af verden med deres smĂ„ skydere og camouflagetĂžj for at âforsvareâ Danmark. De fĂžler de gĂžr en forskel, og det er da ogsĂ„ en meget sĂžd tanke. De fĂŠrreste ville dog gĂžre det samme for at forsvare en smart taske, eller den nye Mac. Tusindvis at teenagepiger har uden tvivl sagt at de ville dĂž for den nye Vuitton, det er dog sjĂŠldent tilfĂŠldet. Til gengĂŠld Ă©r hundredetusindvis af unge mennesker dĂžde for deres land. Hvor meget ville du have den cola sagde du? Danmark er altsĂ„ et meget kraftfuldt brand. Et brand der Ă„benbart er vĂŠrd at dĂž for. Danmark er jo bedre end andre lande ikâ?
En anden urtrang er, at vi gerne vil finde ligheder og relationer til andre folk. NÄr vi danskere fedter os ned til GardasÞen for at campere og tilfÊldigt mÞder nogle andre danskere har vi lige pludselig noget helt specielt tilfÊlles. To dyr i en fremmed verden, men som sammen kan forstÄ hinanden.
âNĂ„, det er da bedre vejr hernede end derhjemme hvaâ? Hvad synes du om Helles forbrug af tasker? Har du lyst til at lave en collage om EM i â92?â
Relationer som hjÊlper samtalen pÄ vej. Ingen akavede stilhedsmomenter. Jeg har stort lyst krÞllet hÄr, og hver gang jeg mÞder en med lignende frisure har vi mindst fem minutters snak foran os. En snak som forlÞber nemt og gnidningsfrist fordi vi begge to har oplevet det samme. Fedtede fingre i vores hÄr er klassikeren. Kan man tillade sig at sige nej nÄr folk vil rÞre?
Forskellen mellem Danmark og et hvilket som helst andet brand er vel at man ikke pĂ„ samme mĂ„de kan reklamere for Danmark. Eller kan man? MĂ„ske bestĂ„r reklamationen bare i stĂžrre grad af ambassadĂžrer i stedet for bannere og tv-reklamer. Jeg har allerede nĂŠvnt dronningen, men ogsĂ„ skuespillere der bryder igennem pĂ„ den internationale scene, eller for den sags skyld ogsĂ„ sportsudĂžvere. Vi er gode til at sejle hurtigt i kajak i Danmark, og kaste en lille bold rundt pĂ„ en bane. Folk der er interesseret i at mestre en af de to ting kunne eksempelvis flytte til Danmark. Et brand skal vĂŠre attraktivt for folk. Det skal have nogle features, som skiller sig ud fra mĂŠngden, og som jeg gerne vil have skal vĂŠre en del af âmigâ. Â
Danmark er et brand, og jeg tror i alle tilfĂŠlde at det i stĂžrre eller mindre grad er en del af âmigâ. En del af alle danskere. Selvom man ikke bevidst deltager i fĂŠllesskabet, er der stadig 5,5 millioner personer derude som man pĂ„ en eller anden mĂ„de har noget tilfĂŠlles med.
Danmark er ligesom en virkelig kraftfuld computer. Brands er statussymboler. Hvilken status har du?
Jeg drukner i smĂžr!
Hver evig eneste gang man skal have smurt et rundstykke hos bageren skal de altid putte overdrevede mÊngder smÞr pÄ! Selvom jeg siger:
"Bare et lille lag smĂžr, man skal jo passe figuren."
Er det som om de tĂŠnker:
"Lad du nu bare mig passe pÄ den figur.. Muhahaha!"
Det mÄ vÊre fordi de smÄ bagerjomfruer er blevet beordret af den store bagerdronning at de ikke skal vÊre nÊrige med smÞren, og sÄ gÞr de smÄ bagerbier bare hvad der bliver sagt.
Nu kommer det ogsÄ til at lyde som om jeg tit fÄr smurt et rundstykke hos bageren. Det er mÄske sket fire gange i mit liv, og den ene gang var jeg sÄ fuld at jeg ikke er helt sikker pÄ om butikken bare har vÊret imaginÊr.. Jeg vÄgnede i hvert fald op dagen efter. NÞgen. PÄ mit gulv. Mens jeg rÄbte ordene:
"Jeg drukner i smĂžr!"
Det gjorde jeg ikke. Jeg har bare generelt vÊret meget snottet pÄ det sidste..
Time dressed and left the motel..
Jakob Thrane i fuld tilstand..