kernesten @kernesten-blog - Tumblr Blog

Info:

Har skiftet url til kernesten pga. afsløret anonymitet og latterliggørelse i det virkelige liv nice nice

Jeg er begyndt at forstå, at parforhold ikke handler om uendelig kærlighed. Jeg er begyndt at forstå, at man aldrig finder en, som kan hele en bedre end man kan hele sig selv. Jeg er begyndt at forstå, at forelskelse mest af alt er en blanding af stoffer og reaktioner i hjernen, der er til for at forhindre, at vores art uddør. Jeg er begyndt at forstå, at et par består af to individer og at de ikke skal være en sammensmeltning, hvor hver part er afhængig af den anden men snarere et team i symbiose. Jeg er begyndt at forstå, at kærlighed kan være magisk men aldrig bliver og aldrig har været guddommelig.

Jeg mener helt bestemt, at vi stadig lever i en verden, hvor kvinder er undertrykte men må jeg ikke lige alligevel dele min liste over ting, som er optur ved at være dame: 1. Kvinder bliver ikke indkaldt til værnepligt men kan selv frit vælge om vi har lyst til at joine militæret. 2. Man kan ikke se på kvinder om de er kampliderlige pga. manglende indikator i buksen. Vi kan bare dagdrømme om alt det pik vi har lyst til uden at nogen ved det, om det så er midt i matematiktimen, i fakta eller til din kusines konfirmation. 3. Selvom det er super nederen at mange føler sig tvunget til at gå med makeup for at leve op til normerne om at være feminin, så kan kvinder til gengæld dække deres bebumsede pizzafjæs med en god klat foundation, hvor de stakkels drengebørn må rende rundt med dræberacne, for hvis de så meget som tænker på concealer, får de med "bøsserøv", "svans" og andre fantasiløse og homofobiske skældsord fra deres ligeså usikre meddrenge (og medmennesker generelt). 4. Kvinder kan ikke blive slået i løgene. 5. Kvinders orgasmer varer længere og føles bedre. (Så skal folk bare lige lære at finde klittelitten)

Jeg er ved at blive idiot af begæret. Jeg er ikke fyldt op af kærlighed. Jeg er ikke forelsket. Jeg crusher ikke engang. Jeg har bare lyst til at knalde dig. Kneppe dig indtil du tror, at du elsker mig.

Jeg er blevet bedre til at sige "nej", når jeg bliver spurgt, om jeg er okay.

Mine fingeraftryk udviskes.

Der sker ikke så meget lige for tiden og jeg er begyndt at blive ensom. Men det går fint og jeg har godt af at føle mig alene. Det er en tid, jeg har glemt. Det er en tid, der formede mig som barn. Måske trænger jeg til at blive formet lidt igen. Lære mig selv at kende på ny, når jeg føler, jeg kun har 'mig' i natten.

Denne vinter føles ekstra kold på min krop. De sidste to decembere har jeg enten været forelsket eller i hvert fald påbegyndt et nyt romantisk forhold og mit hjerte var flimrende og blussende varmt som en kakkelovn i et iskoldt sommerhus. I år har romancen ikke meldt sig og jeg ved, at det er godt. Det er godt for mig, at mangle det. Jeg kan ikke overskue kærlighed, men jeg mærker, at jeg savner det. Jeg mærker, at jeg fryser.

Jeg er blevet bedre til at være menneske. 2017 gav mig virkelig en frisk start og jeg lever "new year, new me" opfattelsen af årsskifte fuldt ud. Jeg spiser rigtig mad og lever ikke af ostemadder og kopnudler længere. Jeg børster mine tænder både morgen og aften. Jeg går i bad og renser mit ansigt. Jeg vasker mit tøj og jeg vasker op, så nu bugner hverken min vasketøjskurv eller vask af tøj og tallerkner. Jeg møder til tiden hver dag og går først hjem når jeg får fri. Jeg lavede den aflevering jeg havde for og får læst mine lektier. Selvfølglig ryger jeg stadig cigaretter og har spontant samleje med folk som ikke er skide smarte at knalde med, men jeg er dygtig. Jeg føler mig dygtig. Jeg keder mig bare rigtig meget og kan mærke en kriblende ensomhed snige sig ind på mig. Sådan en ensomhed en ven ikke kan jage bort.

kernesten-blog

Glædelig jul! Må jeres familie være nogenlunde udholdelig.

kernesten-blog

Reblogger min egen post fra sidste år i anledningen af denne gudsforladte højtid.

Heldigvis holder jeg jul med venner i år og det er jeg buldrende lykkelig for, trods at min mor begyndte at græde, da jeg fortalte hende det.

Vi ses på den anden side.

SRP tip

Hvis du under SRP skriveperioden pludselig føler dig stresset og måske endda presset over at skulle skrive dit livs hidtil vigtigste opgave, skal du blot følge disse simple trin:

1. Klag over opgaven på samtlige sociale medier. Der er helt sikkert nogen som elsker at blive mindet om at det engang også bliver deres tur, eller at de selv også har det ad helvede til.

2. Overspringshandlinger. Udskyd problemet indtil du ikke længere kan løbe fra dit eget svage sind. Spis nutellamadder. Tag i byen. Klap din hund mere end du gør til daglig. Evt se en norsk teenage-dramaserie.

3. Græd. Græd dig komplet tør for tårer. Græd indtil din mor overvejer at ringe til lægen. Græd som afhang dit liv af det. Til sidst er du så fucking følelsesløs at du ligeså godt kan skrive opgaven.

Hvilke fag har du valgt i srp?

Engelsk og dansk. Ville ønske jeg kunne lyde herre brainy og sige bioteknologi og matematik eller noget, men jeg tog ingen chancer. (Ikke at jeg har hverken bioteknologi eller matematik, det lød bare svært)

Den største grund til, at jeg glæder mig til, at SRP er overstået, er at jeg først der får tid til endelig at få set SKAM. Føler jeg misser ud på livet. Eller det føler jeg altid alligevel, men den her måde at misse ud på er hyped og så er det vel okay at spilde sit liv på en tv-serie? Er det ikke?

Hej søtte! Var det måske ikke på tide at indse at verden ikke er en dans på roser, hvor den perfekte kæreste skal kunne gå fem omgange på sengekanten. Samtidig med at han er forstående overfor dit følsomme jeg, hverken er pusher eller boldnarkoman og ligne Enrique Iglesias på Copacabana. Hvad med at finde en der kunne gøre dig lidt glad på flere fronter og nyde de goder der nu engang er i livet. Vær ligeglad med hvad dine veninder tænker om ham, nyd ham.

Hej anonyme.

Jeg er sikker på at tanken bag din besked har været godhjertet, men jeg har behov for at gøre mig selv klar, for jeg tror du har misforstået min post.

Det handler nu ikke om, at jeg stiller en masse høje krav til kærligheden. Jeg drømmer ikke om en Adonis eller et blæreobjekt. Jeg synes nu efterhånden blot, at jeg er blevet udsat(eller har udsat mig selv) for nok drengebørn, der ikke kan give mig hvad jeg fortjener. Og det er okay at sætte en hvis standard for sig selv, hvis man ønsker en eller anden form for tilfredsstillelse på datingfronten. Jeg kunne sagtens finde mig endnu en “ham”, som mine veninder syntes var øv, trods at han gjorde mig glad for en stund. Det som det handler om, er at ens veninder altid ønsker det bedste for en og jeg er så færdig med at være i faste forhold med drenge, der bare ikke er gode nok for mig. Det lyder krævende og det lyder utaknemmeligt. Men jeg synes, at jeg fortjener at være lykkelig. Så undskyld, hvis jeg fremstår utilfreds med hvad jeg nu engang kan få. Jeg ved bare, at jeg kan gøre det bedre end det.

Ses “søtte”.

Har aldrig rigtig følt mig som pigen man bare boller og dropper, men følelsen kommer nu snigende. De sidste tre fyre jeg har haft fysisk kontakt med, har alle haft en anden pige i baghånden, som de værdsætter højere end mig. Det siger jo også noget om dem og hvad de er for et mandfolk. Men trods at jeg ikke selv søger nogen former for platoniske forhold, så kan jeg ikke lade være med at føle mig som deres bolledukke. Den der pige man opsøger og springer på hvis den hurtige lyst er der. Er det sådan jeg ser ud? Nem? Ligegyldig? Er jeg et hurtigt fix? Er jeg for opnåelig? For frisk? For løs på tråden?

Da jeg flyttede hjemmefra havde jeg den her fantasi, om at jeg skulle spise sundt, have kontrol over min økonomi, tage ansvar for min skole og endelig gøre alting på min måde.

Nu sidder jeg tirsdag aften og udskyder en engelsk aflevering ved at have brugt mine sidste 27 kr på chips og vindruer, som jeg spiser til aftensmad, alt imens jeg ser tegnefilm og undgår min overbo, som er sur på mig fordi jeg sviner.

Det som jeg rigtig godt kunne tænke mig er en kæreste, der hverken sælger stoffer eller spiller fodbold. En mine veninder synes er smuk. En mine venner synes er sej. En de synes jeg fortjener. En der kan give mig en orgasme og stryge mig over håret. En jeg kan danse med. En jeg kan tage lure med. En jeg kan blive sur på uden at hade. En jeg kan elske uden at græde.

Men det er jo bare alt det, som jeg gerne vil have. Hvad jeg i virkeligheden har brug for, er ingen som helst at elske. Hvis jeg bliver forelsket nu, bryder jeg sammen. Koger over. Overopheder. Laver en Britney 2007.

Trending Blogs

Recently Viewed Blogs

kernesten