jeg skifter frisure hver tredje måned, fordi jeg så hurtigt bliver træt af at kigge på mig selv, og mit vasketøj ligger altid i en bunke oppe på mit værelse på mit gulvtæppe, der forresten også er plettet af mit eget menstruationsblod, og jeg er klodset, og jeg snubler mere over mine egne ben end nogen anden genstand, der rent faktisk ligger på jorden, og jeg har aldrig rigtig lært at svømme, men jeg elsker alligevel havet enormt meget, og det er, som om mine øjne dør, når det bliver vinter, og jeg holder meget mere af syrener, lavendler og valmuer end roser eller liljer eller pæoner, og uvejr beroliger mig enormt meget, og jeg kan stå der og lytte til regn og torden i timevis, og mit blik forlader ikke himlen, for jeg er bange for at gå glip af det næste lyn, og jeg er bange for, at det er endnu smukkere end det sidste, og jeg er altid dén, der elsker mest, og det ender som regel med, at jeg får ondt i mit indre ét eller andet sted, og jeg tænder mere på musik end mennesker, og jeg ender altid med at drikke mig alt for fuld på alt for upassende tidspunkter, og jeg går aldrig i byen, for jeg danser foran spejlet om morgenen i stedet, og jeg betragter min nøgne kvindekrop, og jeg fryser nærmest altid, og jeg har ladet mig fortælle, at det skyldes et ringe blodomløb, men jeg er for doven til at gøre noget ved det, og jeg fik engang et crush på min lærer, og sommetider drømmer jeg stadig om ham, hvilket nok er en smule upassende, og mit tøj passer sjældent sammen, men jeg kan faktisk godt lide det, og mine ben bliver cirka barberet to-tre gange om året, og det er egentlig ikke, fordi jeg ikke vil, men jeg er virkelig bare luddoven, og rød plejede at være min yndlingsfarve, men nu er det gul, og en solsikke- eller rapsmark kan varme mit hjerte mere, end meget andet kan, og jeg er efterhånden ved at være et voksent menneske, et ungt voksent menneske, men jeg er stadig hunderæd for mørke, og sommetider sker det, at jeg taber mig selv, og så har jeg det med at miste besindelsen og forstanden en smule, og jeg betragter mig selv som værende ret så unormal, men jeg har ikke helt fundet ud af, hvad der er galt med mig endnu, men det er vist ikke noget, jeg ikke kan leve med, og jeg har det med at være ti tusind steder på én gang, og jeg kan godt blive vred, fordi jeg ikke kan det hele, og jeg glemmer, at det er menneskeligt, og at jeg bare er menneske, og jeg ender altid med at blive drønforelsket i tanken om nogen eller noget, og jeg kan plante en idé, og så får den lov til at gro og gro, og når jeg skal tilbage til virkeligheden igen, bliver jeg helt tung i krop og sind, og jeg lyver meget, og det er en dårlig vane, som jeg hele tiden prøver at vænne mig af med, for jeg ved godt, at det er utiltalende, og jeg prøver altid at være høflig, men oftest glemmer jeg det vistnok, og jeg er sensitiv, og du skal nærmest bare puste til mig, og så vælter jeg, hvilket gør, at jeg sommetider slår mig lidt på nogle mennesker, og jeg har enormt svært ved at give slip, når jeg først har fået fat, og jeg er faktisk ikke engang sikker på, at jeg ved, hvordan man gør sådan noget, og jeg holder så enormt meget af hunde, at jeg sommetider aer nogle, når ejeren ikke ser det, også selvom jeg hverken kender ejer eller hund, og sommetider sker det, at jeg gør det samme ved spædbørn, bare fordi jeg er så skruk, og så går jeg hen og kærtegner deres bløde kind helt blidt og hurtigt, og det er måske også ret upassende, og den eneste musik, som jeg aldrig nogensinde bliver træt af, er ed sheerans, og mit venstre øje skeler, når jeg er træt og/eller beruset, og jeg ved ikke hvorfor, men det er også ret så utiltalende, og jeg vil intet andet i verden end at elske og elskes tilbage, men jeg er ikke ligefrem medgørlig, kan i nok forstå, men jeg bliver alligevel ved med at håbe og håbe og håbe og håbe
yousharknotpass
andulkaphoto
annaxmalina
snowghoul
kianamaiart
pixelskylines
kaledo-art