Claire Keane
RMH
Lint Roller? I Barely Know Her
will byers stan first human second
occasionally subtle
hello vonnie
todays bird
ellievsbear
izzy's playlists!
taylor price
Game of Thrones Daily
KIROKAZE
No title available
tumblr dot com
let's talk about Bridgerton tea, my ask is open
No title available
Janaina Medeiros
đȘŒ
blake kathryn
h
seen from TĂŒrkiye
seen from United States
seen from Canada
seen from United States
seen from Brazil
seen from Malaysia
seen from United States
seen from Canada
seen from Canada
seen from Canada
seen from United States
seen from TĂŒrkiye
seen from Hong Kong SAR China
seen from United States
seen from Brazil
seen from United States
seen from Canada
seen from United States
seen from Netherlands
seen from Algeria
@kriminalstof
Josef Fritzl
Ăstrigeren Josef Fritzl lokkede i 1984 sin 18-Ă„rige datter Elisabeth ned i husets kĂŠlder og holdt hende fanget i 24 Ă„r. Datteren fĂždte syv bĂžrn - hvoraf et var dĂždfĂždt - i fangenskab og slap fĂžrst fri i 2008, fordi faderen forbarmede sig over datteren og lod hende komme pĂ„ hospitalet og blive behandlet for mangel pĂ„ D-vitamin. Elisabeth fik alarmeret personalet, og Josef Fritzl idĂžmtes livsvarigt fĂŠngsel.
Ariel Castro
Den puertoricanske-fÞdte Ariel Castro kidnappede tre unge kvinder i Ärene 2002-2004 og holdt dem skjult i sit hus i Cleveland, USA. Ofrene blev alle udsat for seksuelle overgreb, og en af pigerne fÞdte en datter i huset. Trioen slap fri i 2013, fordi Castro glemte at lÄse efter sig. Han blev idÞmt livstid plus 1000 Ärs fÊngsel, men begik selvmord blot en mÄned efter dommen.
Wolfgang Priklopil
Wolfgang Priklopil kidnappede Þstrigske Natascha Kampusch 2. marts 1998, da den ti-Ärige pige om morgenen var pÄ vej i skole. Gennem otte Är blev Natascha seksuelt misbrugt og holdt fanget i en lydisoleret kÊlder. I august 2006 lykkedes det Natascha at slippe vÊk, men inden politiet fik fat i Priklopil, begik han selvmord ved at gÄ ud foran et tog.
Marc Dutroux
Den vanekriminelle Marc Dutroux blev Belgiens mest forhadte mand, da det i 1996 blev kendt, at han havde holdt piger indespÊrret i en kÊlder. To af dem blev myrdet, og de to yngste pÄ kun 8 Är blev sultet ihjel - angiveligt af en medsammensvoren. Retssagen, der fÞrst blev afsluttet i 2004, satte en tyk streg under politiets inkompetence, da det stod lysende klart, at sex-uhyret kunne vÊre stoppet langt tidligere. Dutroux blev idÞmt livsvarigt fÊngsel, men forsÞgte sidste i 2013 at blive forflyttet til husarrest med fodlÊnke. Det blev afvist - bl.a. pÄ grund af, at hans egen mor advarede om, at sÞnnen sandsynligvis ville slÄ ihjel igen.
Brian David Mitchell
14-Ärige Elizabeth Smart blev i 2002 kidnappet fra sit vÊrelse af Brian D. Mitchell, der tog sit offer med hjem til sin kone og voldtog hende dagligt gennem 9 mÄneder. Elizabeths sÞster havde overvÊret kidnapningen og kom flere mÄneder senere i tanke om, at hun havde set Brian Mitchell fÞr, da han hjalp familien med noget forefaldende arbejde. Familien fik tegnet et portrÊt ud fra hukommelsen og fik afgÞrende tips efter at have vist det i programmet "Americas Most Wanted". Mitchell blev idÞmt to gange livstid for voldtÊgt og kidnapning, og hans kone fik 15 Ärs fÊngsel.
22-aarig tilstaar mordet pÄ Mia Sprotte
Med den 22-Ärige Steffen Kristensens tilstÄelse sluterr 17 dagesjagt efter Mias morder 16.07.2003 Politiet betragter nu sagen om mordet pÄ den 12-Ärige Mia Teglgaard Sprotte fra BenlÞse for opklaret. Tirsdag erkendte den 22-Ärige Steffen Kristensen under et grundlovsforhÞr drabet pÄ pigen og blev varetÊgtsfÊngslet i fire uger. Samtidig har Retsgenetisk Institut fastslÄet, at dna-spor fundet pÄ mordstedet matcher den 22-Äriges dna-profil. Mia Teglgaard Sprotte forsvandt fredag den 27. juni og blev fÞrst fundet fire dage senere kvalt, seksuelt misbrugt og nedgravet i et buskads nÊr en legeplads. - Det er et af de grimmeste drab, man har set i mands minde, som nu mÄ betragtes som opklaret, siger Ringsteds politimester, Signe Justesen. 'SLOG KLIK' IfÞlge politimesteren forklarede Steffen Kristensen i et lukket grundlovsforhÞr, at han fredag 27. juni ved 21-tiden havde mÞdt Mia pÄ en sti nÊr legepladsen ved Asgaardsskolen i BenlÞse. Han pÄstod, at han ikke kendte hende i forvejen, og at det pludselig 'slog klik for ham'. Han tog kvÊlergreb pÄ pigen og trak hende ind i krattet, hvor han bandt hende om halsen med et stykke murersnor, som han havde medbragt, og strammede til. Efter drabet flyttede han Mia, fandt en spade i nÊrheden og gravede et stort hul i jorden. Inden han smed den dÞde pige ned i graven, forgreb han sig pÄ hende. Derefter dÊkkede han graven til. GLEMTE KONDOM Steffen Kristensen glemte i et kondom med sÊd ved siden af den 12-Ärige piges grav, og retsgenetikerne kunne derfor tirsdag entydigt linke ham til drabet. Dels tilhÞrer sÊd i kondomet med meget hÞj sandsynlighed Steffen Kristensen - dels matcher dna fundet pÄ ydersiden af kondomet Mias blodtype. Desuden viser tekniske undersÞgelser, at kondomet med stor sandsynlighed er afrevet fra en pakning, som er fundet i den sigtedes bolig. Under ransagningen af den sigtedes lejlighed, hvor han bor sammen med sine forÊldre, fandt politiet ogsÄ undertÞj i pigestÞrrelser samt pornografiske billeder med pÄklÊbede ansigter af smÄ piger. Venner til den drabssigtede nÊvner i flere aviser onsdag, at Steffen Kristensen havde hang til smÄ piger under den seksuelle lavalder. GUDSTJENESTE Efter 17 dages intens jagt pÄ en morder kan politiet sÄledes sÊtte endeligt punktum for den intense sÞgen efter Mias morder. Tirsdag aften blev der holdt mindegudstjeneste for Mia Teglgaard Sprotte i en fyldt BenlÞse Kirke. PrÊst Jesper Svendsen sagde blandt andet, at Mia - med hendes mors ord - var 'en glad, smilende og stÊdig pige, med en god og sund portion stÊdighed, der gjorde hende til et meget selvstÊndigt ungt menneske'. Mia Teglgaard Sprotte blevet begravet lÞrdag under en hÞjtidelighed for den nÊrmeste familie.
Skorstensfejer tilstaar mord pÄ 10-aarige Sonja
Skorstensfejer skal mentalundersÞges efter tilstÄelse i Sonja-sagen 04.08.2003 Jeg erkender vold mod pigen, og at det nok er mig, der er skyld i hendes dÞd. Men jeg har ikke myrdet hende. SÄdan fortolker den sigtede i Sonja-sagen, skorstensfejer Jan Beblein, Aalborg, med en delvis tilstÄelse det fysiske overgreb, der torsdag middag fÞrte til dÞden for den kun ti-Ärige Sonja Emborg i hendes hjem i Mjels. I et grundlovsforhÞr 23 timer og 40 minutter efter Jan Beblein's anholdelse valgte dommeren at lukke dÞrene, fordi den sigtede nÊgtede at udtale sig, hvis pressen var i bygningen. Men anklageren nÄede at fortÊlle, at JB er sigtet for drab, idet han efter politiets mening har kvalt Sonja med de bare nÊver. Muligvis efter et fejlslagent forsÞg pÄ seksuelt samkvem med den 10-Ärige pige. Den urolige JB, Þnskede hverken af sige ja eller nej til anklagen, men koncentrerede sig mere om at fÄ nedlagt forbud mod offentliggÞrelse af sit sjÊldne efternavn. Da dommeren i retsmÞdets forlÞb ikke sÄ grund til at udstede navneforbud, kÊrede JB's forsvarer til landsretten. Imidlertid valgte anklager Marianne Vrist kort efter konsekvent at kalde den sigtede for skorstensfejeren, mens hun udtalte sig til pressen om opklaringsarbejdet. - Han var pÄ gerningsstedet som skorstensfejer, gentog politiets jurist flere gange. Retten besluttede at lade JB, der ikke tidligere er dÞmt, mentalundersÞge, hvilket den sigtede selv kommenterede med et: "Det er jeg enig i". Den 43-Ärige aalborgenser er gift og bor i en lejlighed i kvarteret bag eternitfabrikken. Her er han kendt som en rolig mand, der fÞrer et stille liv. Den drabssigtede undlod at protestere over de fire ugers varetÊgtsfÊngsling.
Ted Bundy
Beskrives som en af Amerikas mest berygtede seriemordere. Begik mellem 1973 og 1978 utallige drab pÄ unge kvinder. han blev arresteret, men flygtede fra fÊngslet, og i de fÄ mÄneder, der gik til hans endelige arrestation, begik han yderligere tre mord. Ted Bundy erkendte 30 mord, selv om politiet mente, der var tale om langt flere. Han blev dÞmt til dÞden, og i januar 1989 blev han henrettet i den elektriske stol.
Rodney James Alcala
Rodney James Alcala, begÄr sin fÞrste forbrydelse i 1968, hvor han voldtager en otte-Ärig pige. Alcala flygter fra politiet, der fÞrst fanger ham tre Är senere. Herefter afsoner han 34 mÄneders fÊngsel. I 1979 bliver han tiltalt for at have voldtaget og myrdet en 12-Ärig pige. To gange dÞmmes Alcala til dÞden for at have voldtaget og myrdet den 12-Ärige pige - men begge gange formÄr seriemorderen, som har en IQ pÄ 135, at fÄ omstÞdt dommene, fordi han pÄpeger rettergangsfejl. I januar 2010 begynder sÄ en ny retssag mod Alcala. Politiet har fundet beviser for, at han har myrdet og voldtaget yderligere fire kvinder i Ärene 1977-1979. 10. marts lykkedes det endelig en jury at dÞmme Alcala til dÞden. Han har pÄ dette tidspunkt tilbragt 30 Är pÄ dÞdsgangen.
Robert Pickton
Svinefarmeren fra Canada myrdede efter eget udsagn 49 kvinder i Ă„rene 1997 til 2001. Pralede derefter om mordene til en politiagent efter sin arrestation. Kvindeligene skaffede han af vejen ved at fodre sine svin med dem. Robert Pickton blev i 2007 idĂžmt livsvarigt fĂŠngsel uden mulighed for prĂžvelĂžsladelse de fĂžrste 25 Ă„r - den hĂžjeste straf i Canada. Sagen er dog langt fra slut, da den 59-Ă„rige morder forelĂžbig kun er dĂžmt for seks af de mange mord.
Jack the Ripper
Historiens nok mest omdiskuterede seriemorder huserede i London i sidste halvdel af 1888 og blev aldrig pÄgrebet. Mindst fem prostituerede blev ofre for Jack the Ripper, der drÊbte og lemlÊstede de letlevende kvinder i byens slumkvarter Whitechapel. med udgangen af 1888 ophÞrte mordene, mens politiet stadig stod pÄ bar bund i opklaringen. Siden har sÄkaldte "Ripperloger" verden over spekuleret i, hvem der var Jack the Ripper.
Harold Shipman
Den engelske lĂŠge Dr. Harold Shipman myrdede i Ă„rene 1975-1998 mindst 215 mennesker. Ofrene var ĂŠldre kvinder, der fik en overdosis heroin af den tilforladelige huslĂŠge. De mange dĂždsfald blandt lĂŠgens patienter undrede en bedemand, og d. 31 januar 2000 blev "DĂždens Doktor" idĂžmt livsvarigt fĂŠngsel. Afsoningen blev kortere end mange forventede. PĂ„ sin 58-Ă„rs fĂždselsdag i januar 2004 begik han selvmord i Wakefield-fĂŠngslet ved at hĂŠnge sig i et lagen.
Andrei Chikatilo
Andrei Chikatilo, ogsÄ kaldet Rostov-slagteren - en ukrainsk skolelÊrer, som i sovjettidens USSR myrdede 52 kvinder og bÞrn i tiden 1978 til 1990. Selv med politiet i hÊlene fortsatte han sine bestialske forbrydelser indtil november 1990, da politiet arresterede Chikatilo, der indrÞmmede de mange grusomme mord. Sagen blev en af de fÞrste i det nye Rusland, og Rostov-slagteren blev dÞmt til dÞden. I 1994 blev han henrettet ved skydning, efter at den russiske prÊsident Boris Jeltsin afviste en appel om benÄdning.
Aileen Wuornos
Aileen Wuornos var en amerikansk prostitueret, der i 1992-93 blev idÞmt seks gange dÞdstraf for mord pÄ seks mÊnd i lÞbet af Ärene 1989 til 1990. MÊndene blev skudt pÄ klos hold med en pistol. I oktober 2002 modtog den 46-Ärige kvinde en dÞdelig indsprÞtning og blev den anden henrettede kvinde i staten Florida's historie. Morderskens historie blev dramatiseret i filmen "Monster" i 2003, og skuespilleren Charlize Theron modtog en Oscar for sin prÊstation som den skydegale luder. Charlize tog 15 kg. pÄ for at spille rollen som seriemorderen Aileen Wuornos.
Seriemordere
En seriemorder er en person, der med mellemrum har myrdet tre eller flere personer, og hvis motivation i hÞj grad skal findes i selve den fÞlelse af tilfredsstillelse, vedkommende oplever ved drabene. En seriemorder handler sÄledes ikke i affekt, ligesom det ligger i ordet seriemorder, at der mÄ vÊre ophold mellem drabene. Betegnelserne seriemorder og massemorder bruges ofte synonymt, men skelnes der mellem de to pÄ fÞlgende mÄde: * En seriemorder myrder en rÊkke personer over lÊngere tid. Mordene er adskilt af perioder, hvor morderen har en normal adfÊrd. * En massemorder drÊber flere mennesker pÄ én gang.
For alle os internetbrugere er det smart med trÄdlÞse WiFi-hotspots pÄ restauranter, S-tog og rundt omkring i byen, online adgang fra vores smartphone og rig mulighed for at shoppe varer og serviceydelser pÄ internettet. Men det er ogsÄ smart og lukrativt for kriminelle. Det skriver Berlingske...
Dagmar Overby
For knap 100 Ă„r siden aïŹeverede Karoline Aagesen sit spĂŠdbarn til en plejemor, som hun havde fundet gennem en avisannonce. Da Karoline Aagesen ville se sit barn, var det vĂŠk Karoline Aagesen ringede pĂ„ dĂžren. Det var torsdag den 2. september 1920, og den 24-Ă„rige kvinde var fuld af fortrydelse. For tre dage siden havde hun aïŹeveret sin datter. Nu ville hun have sit barn tilbage â eller i det mindste se, at den lille havde det godt. Men ingen svarede. Karoline Aagesen kunne bare stĂ„ foran den lukkede dĂžr til lejligheden pĂ„ Enghavevej 21 pĂ„ Vesterbro i KĂžbenhavn. Endnu engang ringede Karoline Aagesen pĂ„ dĂžren. SĂ„ gik hun ned pĂ„ gaden. Ventede lidt. Gik op igen. For et lille Ă„rs tid siden var Karoline Aagesen âkommet i ulykkeâ. Hun var blevet gravid uden ring pĂ„ ïŹngeren, og da hun ikke kunne forsĂžrge sit barn alene, sĂ„ hun ingen anden udvej end at give det vĂŠk. Gennem en annonce i Aftenposten fandt hun en plejemor: Dagmar Overby. Karoline Aagesen trykkede endnu engang pĂ„ ringeklokken. Dagmar Overby havde lovet hende, at hun mĂ„tte se sit barn i dag. SĂ„ ville den lille pige vĂŠre tilbage fra en tur til BirkerĂžd sammen med Dagmar Overbys niece. Der var bare noget mĂŠrkeligt ved Dagmar Overbys forklaringer, syntes Karoline Aagesen. Hun havde vĂŠret bekymret lige siden hendes sĂžster, Jensine, to dage tidligere opsĂžgte Dagmar Overby for at give hende barnets fĂždselsattest. FĂžrst havde sĂžsteren stĂ„et foran dĂžren og ringet pĂ„ uden at fĂ„ svar â og bagefter havde hun mĂždt Dagmar Overby pĂ„ gaden. Barnet er oppe i lejligheden med min niece, havde Dagmar Overby forklaret â uden at svare pĂ„ sĂžsterens spĂžrgsmĂ„l om hvordan det sĂ„ kunne vĂŠre, at der ikke blev lukket op. Karoline Aagesen vidste nĂŠsten intet om kvinden, der sammen med sin kĂŠreste hr. Svendsen, boede bag dĂžren. I mandags havde hun mĂždt hende for allerfĂžrste gang, og da gjorde hun et godt indtryk: Bar rundt pĂ„ barnet, kĂŠlede for det og sagde, at de snart skulle fyre op i kakkelovnen, sĂ„ det ikke blev for koldt for den lille. Karoline Aagesen havde ikke pĂ„ nogen mĂ„de tjekket om Dagmar Overby kunne tage vare pĂ„ barnet â og det var der heller ikke andre, der havde gjort. Godt nok havde kommunerne siden 1888 haft pligt til at godkende plejefamilierne og fĂžre tilsyn med plejebĂžrnene, men i praksis gjorde mange som Karoline Aagesen: Gik helt uden om myndighederne og overdrog plejebĂžrnene ved hjĂŠlp af billetmĂŠrker og avisannoncer. Ved to-tiden havde Karoline Aagesen ventet i fem timer. Hun var bekymret og gik ned pĂ„ politistationen i Svendsgade, men her var der i fĂžrste omgang ingen hjĂŠlp at hente. Politiet kan ikke blande sig, fĂžr der foreligger yderligere oplysninger, lĂžd beskeden. Karoline Aagesen gik tilbage til lejligheden og ventede pĂ„ trappen i yderligere halvanden time. SĂ„ Ă„bnede Dagmar Overbys kĂŠreste langt om lĂŠnge dĂžren. Dagmar Overby var i spisestuen. Der var ingen lyd af hverken barnegrĂ„d eller barnepludren. â Jeg vil have mit barn igen, sagde Karoline Aagesen. Men, nej, det kunne hun ikke fĂ„. â Jeg har givet barnet til en fremmed dame, jeg mĂždte i Istedgade, sagde Dagmar Overby. For anden gang gik Karoline Aagesen pĂ„ politistationen, og denne gang blev hun taget alvorligt. FĂžrst afhĂžrte betjentene Dagmar Overby. Bagefter ransagede de hendes lejlighed. I kakkelovnens aske fandt de en samling knogler, der lignede resterne af et lille kranie. Da Dagmar Overby blev afhĂžrt af politiet, tilstod hun drabet pĂ„ Karoline Aagesens datter: Det var om eftermiddagen, mandag den 30. august 1920. Dagmar Overby var sammen med Karoline Aagesen oppe i Dagmar Overbys lille lejlighed med stue, kĂžkken og toilet.  â Det var dog et dejligt barn. Jeg har aldrig troet, at jeg skulle have sĂ„ dejligt et barn, sagde Dagmar Overby. â Tror De nu virkelig, at De kan undvĂŠre sĂ„ dejligt et barn, nĂ„r De har haft det sĂ„ lĂŠnge? Det svarede Karoline Aagesen ikke pĂ„. Da hun skulle gĂ„, sĂ„ hun nok beklemt ud. I hvert fald sagde Dagmar Overby: â GrĂŠd ikke. For sĂ„ kommer jeg ogsĂ„ bare til at grĂŠde. Og sĂ„ forlod Karoline Aagesen sit barn. Med sĂ„ hurtige skridt, at hun nĂŠsten lĂžb ned af trappen. Dagmar Overby bar babyen pĂ„ armen. Over til vinduet i stuen, hvor hun tog den lilles hĂ„nd og vinkede efter Karoline Aagesen. En tid legede Dagmar Overby med pigen. SĂ„ tog hun tĂžjet af hende, og lagde hende i barnevognen. Omvendt â med hovedet i fodenden. Den lille trak vejret indtil Dagmar Overby tog en uldsnor, som hun lagde om barnets hals og strammede til. Bagefter blev der stille. Dagmar Overby ville ikke se pĂ„ det livlĂžse barn. Hun smed en sĂŠk over babyens krop, og lagde den ned i en kurvekuffert, der blev brugt til vasketĂžj. Smed et par madrasser over og lukkede lĂ„get. NĂŠste morgen proppede Dagmar Overby liget op i kakkelovnen. Lagde tĂžrt brĂŠnde under og fyrede op med en tĂŠndstik. Mens ïŹammerne slikkede, gik hun ned i den nĂŠrliggende Sundevedgade for at pantsĂŠtte barnevognen. Gevinst: 20 kr. Tirsdag den 1. marts 1921 blev Dagmar Overby hentet i Vestre FĂŠngsel af to politimĂŠnd, der skulle fĂžre hende til Ăstre Landsret. I bilen virkede Dagmar Overby rolig, men da de nĂ„ede frem til Bredgade, blev hun bleg. Foran Ăstre Landsret var der fyldt med folk. Nogle ligefrem sloges om at komme ind, og Dagmar Overby havde det, som om hendes hjerte stod stille. Da PalĂŠets ur slog ni begyndte retssagen i den store sal. Folk pĂ„ tilskuerbĂŠnkene strakte hals, da Dagmar Overby trĂ„dte ind. Nogle lĂžftede ogsĂ„ kikkerter op foran Ăžjnene. Dagmar Overby havde friseret sit sorte hĂ„r og klĂŠdt sig i bĂ„de sort og hvidt. Da der var blevet helt stille i salen, henvendte retsprĂŠsident Winther sig til hende: â Hvem er De? â Jeg hedder Johanne Dagmar Amalie Overby. â De mĂ„ tale hĂžjere. Jeg kan nĂŠsten ikke hĂžre, hvad De siger. Hvor gammel er De? â 33 Ă„r. â Hvad er Deres erhverv? â TilfĂŠldigt. â Erkender De Dem skyldig i disse otte barneÂdrab? â Ja. â Erkender De Dem skyldig i at have ombragt bĂžrnene med overlĂŠg? â Nej. Bagefter gennemgik statsadvokat Gammeltoft sagen: Efter at Karoline Aagesen gik til politiet, kom det frem, at Karoline Aagesens datter langt fra var det eneste barn, der var blevet overladt i Dagmar Overbys varetĂŠgt â for derefter at miste livet. I alt kunne der fĂžres bevis for, at Dagmar Overby havde drĂŠbt otte bĂžrn, som hun havde fundet gennem avisannoncer og taget i pleje. Nogle blev kvalt. Andre druknet. Derudover havde hun ogsĂ„ drĂŠbt sit eget spĂŠdbarn. RetsprĂŠsident Winter gjorde klar til at afhĂžre Dagmar Overby om en baby, som hun smed ned i en affaldstĂžnde pĂ„ Assistentens KirkegĂ„rd. Det skete marts 1916, da hun var pĂ„ vej hjem efter at have hentet barnet hos sin mor: â Nu vil vi gerne have Deres egne ord for, hvordan det hele gik til. Hvorfor gik De ind pĂ„ Assistens KirkegĂ„rd med Barnet og satte Dem pĂ„ en BĂŠnk? â Jeg husker det ikke sĂ„dan. Hvorfor sĂŠtter man sig ned pĂ„ en bĂŠnk? â Hvad gjorde De sĂ„ ved barnet inden, De kastede det i tĂžnden? Var det dĂždt? â Ja. â Hvad havde De gjort ved det? Dagmar Overby svarede ikke. Kiggede bare ned. â Det er sĂ„ pinligt, sagde hun sĂ„. â Det forstĂ„r vi alle. Men De gavner Deres sag ved at tale. â Jeg brugte en snĂžre om halsen, tror jeg da. Det var vist nok et navlebind. â Hvorfor drĂŠbte de barnet? â Det ved jeg ikke. Jeg forstĂ„r det ikke selv, for jeg holder sĂ„ forfĂŠrdelig meget af bĂžrn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ville have disse bĂžrn. Jeg har ofte tĂŠnkt over det, men kan ikke forklare mig Ă„rsagen. Dagen efter, onsdag den 2. marts, blev det Karoline Aagesens tur til at vidne. Hun lyttede, mens statsadvokaten oplĂŠste dĂ©t brev, hun havde fĂ„et af Dagmar Overby, da hun havde aïŹeveret barnet: â Hvis det kan glĂŠde Dem, mĂ„ De gerne skrive til mig, og jeg skal straks give Dem besked om hvordan lillesĂžster har det. Det er bedst, de aldrig ser barnet mere. Er det fĂžrst vokset til, vil De mĂ„ske have det igen. Men tĂŠnk pĂ„, hvor det er frygteligt for en ung pige, at have en sĂ„dan byrde. Og skammen mĂ„ man jo heller ikke glemme. Da Dagmar Overby ïŹk ordet for at forklare, hvordan hun havde drĂŠbt barnet, brĂžd Karoline Aagesen sammen. GrĂŠdende blev hun fulgt ud af lokalet, men heller ikke de, der blev tilbage, ïŹk en begrundelse for datterens dĂžd. En sĂ„dan kunne Dagmar Overby ikke give for nogen af de otte drab pĂ„ plejebĂžrn. NĂŠste dag gav statsadvokaten til gengĂŠld sin version: â Jeg tĂžr vel roligt pĂ„stĂ„, at ingen kan tvivle om, at Dagmar Overby har drĂŠbt bĂžrnene med fuldt overlĂŠg for vindings skyld. Netop i de perioder, hvor hun averterede efter bĂžrn, havde hun ingen vĂŠsentlige indkomster. Statsadvokaten gennemgik derefter et regnestykke, der viste, at Dagmar Overby i alt havde tjent 2.700 kr. pĂ„ bĂžrnene. Han sluttede sin tale med en opfordring til nĂŠvningene: â I denne sag bĂžr vises strenghed, thi det er den mest oprĂžrende forbrydelse, dansk retspleje har at opvise. Man kunne nok sige, at bĂžrnenes mĂždre havde handlet uansvarligt; men de havde dog betroet tiltalte Deres barn i den tro, at hun var et menneske. Bagefter kom turen til forsvareren, overretssagfĂžrer Gottlieb Jacobsen: â Det spĂžrgsmĂ„l, der rejser sig, nĂ„r man stĂ„r over for denne sag, er, hvorledes det har vĂŠret muligt, at tiltalte har kunnet begĂ„ sine forbrydelser uden at blive opdaget. Det er uforstĂ„eligt, at en rĂŠkke smĂ„bĂžrn har kunnet forsvinde i et samfund, der er omgĂŠrdet af love og regler. Men tiltalte stĂ„r ikke alene i denne sag. Hun stĂ„r sammen med mange andre, for hvem hun har vĂŠret et redskab. â Vi har i disse dage set en del mĂždre passere revy. MĂždre, som kun har tĂŠnkt pĂ„ at komme af med deres bĂžrn, og som har bortgivet dem uden undersĂžgelse. Bag mĂždrene stĂ„r en rĂŠkke fĂŠdre, som kun havde interesse i at holde sig skjult. Det er rimeligt, at disse mĂždre og fĂŠdre handler sĂ„ledes, nĂ„r samfundet stĂžder de mennesker, der fĂžder uden for ĂŠgteskabet, ud af samfundets rammer. Det er mĂždrene, fĂŠdrene og samfundet, der bĂŠrer ansvaret. Bagefter skulle nĂŠvningene votere â og de vurderede, at Dagmar Overby havde begĂ„et drabene med overlĂŠg. RetsprĂŠsidenten forkyndte dommen: â Johanne Dagmar Overby bĂžr straffes pĂ„ livet. Dagmar Overby blev efterfĂžlgende benĂ„det, sĂ„ dĂždsstraffen blev ĂŠndret til livsvarigt fĂŠngsel. Under fĂŠngslingen blev hun ramt af en psykose og indlagt pĂ„ Sankt Hans. Hun dĂžde i 1929. Tekst: Maria RĂžrbĂŠk
