[gogumagirl]

princess and the pea level sensitive

[the-tzimisce]

every three to five days there's a new big scary AI story and when you look into it it's always that the AI generated a piece of text that closely resembled its training data, but in a new situation because someone put it in a new situation. just the most dog bites man shit of all time. it's been three years

[the-tzimisce]

billionaire gets into the most boring special interest of all time and entire population has to pretend it's revolutionary at barely metaphorical gunpoint. I honestly resent every brain cell I've spent on this shit that could have been spent on like 16th century weaving methods

[the-tzimisce]

it seems to be taboo to say this even among the very critical but like. AI is the most boring thing to happen in my entire life. like of course it is causing major events that you have to be concerned with in order to protect yourself and be a knowledgeable participant in society but the fact that I have to spend my time, my brain power, knowing things about the statistically likely text machine? unforgivable. can we please have an energy crisis or something so that I have to know the exact inner workings of six different kinds of solar panel instead, please, I need a break, I need to let my brain run around in the field like a sheepdog instead being shackled in the dank grey twilight of the transformer mines

[the-tzimisce]

if ten thousand guys can write posts like "of course there are massive externalities, but we must also consider that AI has made life somewhat more convenient for me personally" surely I too can be forgiven for posting that of course there are massive externalities, but we must also consider that AI has made life super boring and annoying for me personally

[beaswellgirl]

yep, pretty much

[maelkevejen]

Det er bare…

Mange ting føles ligegyldige. Og samtidigt bryder jeg mig meget lidt om at være følelsesløs. Være blevet?… hmmm…

“Men du og Ida er også sådan nogle niche-mennesker”

Er det en niche ikke at være ligeglad med alting? Og så alligevel føle sig… overvældet og… magtesløs. Og træt. Fucking træt. Jeg gider ikk’ det her pis længere. Jeg gider ikke noget. Eller jo, jeg gider godt alt det vigtige. Og tit vil jeg bare gerne ikke eksistere alligevel, for er det overhovedet det værd, at verden er på den her måde? Og at jeg skal op klokken seks og ikke er gået i seng endnu og ingen har planlagt spejdermøde i morgen? I’m so fucking done

[maelkevejen]

Tænker over, om jeg skal lægge noget i, at min mor er begyndt at stave også som "osse" og lige har stavet Coca-Cola som "Cokacola"

... hvadøhm... hvad er de tidlige tegn på demens?

Vi har demenssygdomme i min familie. Jeg prøver at lade være med at forholde mig til, at min moster er syg. Fordi det er skræmmende. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Tanken om at min mor også... hm...

Hun blev undersøgt for ikke så længe side og fik at vide, at det hele er alderssvarende. Og, altså, hun bliver jo heller ikke yngre - hvilket også er skræmmende i det hele taget. Men hvornår er noget almen glemsomhed, fordi man er gammel, og hvornår er det... et tegn på noget andet? I en periode glemte hun også ting, jeg lige havde sagt, men det er et godt stykke tid siden, jeg sidst bemærkede det, så måske var hun bare distræt i den periode?

Eller måske staver hun det med k for ikke at, ja jeg ved snart ikke, booste algoritmen eller sådan noget... selvom det var i en Messenger-tråd. Men noget rykker alligevel i mig.

Mangel på initiativ kan også være et tegn - men er det meget forskelligt fra normalen?

Ændringer i personlighed kan også være et tegn - men måske er det bare fordi, hun generelt giver mindre en fuck, fordi hun er, well, ældre?

Forvirring vedrørende tid og sted - altså hun ved godt, hvor hun er, hvad klokken er, og hvilken tid på året, vi befinder os i. Men vi har alle sammen bemærket, at hun bliver mere og mere ængstelig ved at rejse, fx. Går helt i baglås, hvis ikke hun når toget. Katastrofetanker.

Jeg tror også lidt, min mor har besluttet sig for at blive gammel. Lidt som min morfar gjorde. Men... jeg er ikke færdig med at have en mor, selvom jeg lige nu af uforklarelige årsager har det lidt som dengang, jeg boede hjemme, lige inden jeg flyttede ud, hvor alting var irriterende. Jeg ved ikke, hvorfor alting er irriterende. Om det er fordi, jeg reagerer på, noget ikke er, som det skal være, fordi noget virkelig er galt, eller om jeg reagerer på en almen ændring i personligheden fordi almindelig alderdom, eller om jeg reagerer på barndomstraumer, jeg ikke har beabejdet ordentligt endnu - eller sådan noget.

Men noget føles... off. Cokacola? Det er ligesom da min far sidst sendte mig en sms, der var fuldstændigt mærkeligt skruet sammen med underlige orddelinger og afsnit, der virkede tilfældige, og ord der ikke blev stavet rigtigt. Jeg spurgte min mor, og hun sagde, at han altså aldrig har været god til at stave. Og nu tager vi ikke prisen som den datter og far, der har mest kontakt overhovedet (hhh). Men jeg har altså aldrig bemærket det før. Og så den der fucked up ekstra sms, der kom til sidst med "hilsen x og far", som gjorde, at jeg bare ikke svarede på noget af det. Jeg har ikke bedt om, at hun er med indover i min sms-tråd med min far. Fuck off. Så... var det fordi, det slet ikke var ham, der havde skrevet den, eller...?

Det her er en af bagsiderne ved at være en efternøler. Ens forældre bliver gamle meget tidligt, føler jeg. Cokacola... what the fuck?

[maelkevejen]

Mit liv bliver virkelig ikke bedre af, at der er så mange ting over det hele.

Hvorfor er der hele tiden noget, der skal lægges på plads? Jeg orker ikke.

[maelkevejen]

Om aftenen lukker jeg dørene i lejligheden for at minimere spredningen af naborøg. Fra naboen altså. Den, der ryger grøn tobak. Det er simpelthen ustyrligt ulækkert.

Tænker på hvad fuck vi gør, når vi vil stifte familie. Naborøg er passiv rygning. Det spiller edderbroderme ikk’ når man er gravid eller har småbørn. Fucking klamt. Kan de ikke lige… gå udenfor eller spise slikkepinde i stedet for. Det er simpelthen ulækkert.

[maelkevejen]

Jeg ved godt, det er lidt… ja jeg ved ikke… lidt whack?

Men jeg savner dig meget, når du er væk i weekenderne. Ikke hele tiden, som når man er nyforelsket, for jeg kan også godt lide at være alene. Men du mangler bare alligevel. Det føles ikke helt rigtigt, når du ikke er her. Det er ligesom Tim Minchins sang The Absence of You.

“When we are apart // there’s a hole in my heart // that light passes through // and the pattern it creates // is the shape of the absence of you”.

I dag og i går føles som om, vi har været mere fraværende. Det er har været sværere at holde fokus, holde øjenkontakt og være rigtigt nærværende, og mit hjerte lider lidt over den ængstelig, det resulterer i på grund af den småsvækkede samhørighed. Jeg blev lidt irriteret over, at jeg skulle pause min lydbog hele. Nu er jeg irriteret over fortids-Ida. Læg den fucking lydbog væk. Det er ligemeget! Jeg vil ha’ dine bids! Og jeg vil høres i mine. Men blikket er fraværende, kropssproget er vendt, for alting svinger, sådan er det, men det er svært, når weekenden bliver tom, og jeg ikke ser dig før søndag, og du ligger i stuen, fordi du skal op klokken tre for at nå toget. Ikke at slutte dagen ved siden af dig er frygteligt, men især når det bare blev serveret med et vi ses uden et rigtigt smil med øjenkontakt, fordi sådan er det bare nogle gange, men alligevel, og jeg pludselig bliver bange for, det kun er mig, der initierer “jeg elsker dig”. Kan mærke mig selv blive helt klæbrig og desperat og glemme alle de gange i dag, du har rakt ud efter mig og smilet til mig og kysset min pande og bedt om mit selskab. Jeg har svært ved at balancere, hvornår det ærligt talt er urimeligt af mig, og hvornår jeg bare skal omfavne mine følelser på det her punkt.

Jeg sidder ikke og græder i sengen, fordi du sover i sofaen for at tage hensyn til mig, fordi du ved, jeg vågner let og har svært ved at falde i søvn igen. Du kommer ind senere og kysser mig farvel meget stille. Det er godt. Jeg er okay.

[maelkevejen]

Læser Killjoy Manifest. Bliver uhyggeligt opmærksom på, at jeg aktiverer min hjerne for lidt gennem litteratur, der ikke bare er let læst. Jeg må være sunket i et hul, for jeg synes faktisk, bogen er lidt svær at forstå. Formuleringerne er til sider ret snørklede, og der bliver draget konklusioner, jeg ikke helt forstår den røde snor i. Og det irriterer mig. For jeg er blevet anbefalet at læse den af flere af mine venner og Mathias, der stiler efter at leve som killjoy feminist. Og jeg anser ikke mig selv som værende… dårligere til at optage viden gennem skrevet sprog. Måske lidt mindre kultiveret, fordi jeg i stor stil de sidste par år har valgt at orientere mig meget mod let læst romantasy, jeg godt ved ikke er velskrevet. Og det er der ikke noget i vejen for. Men det er tilsyneladende sket på bekostning af min evne til at forstå litteratur, der ikke er… let læst. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg læser i øvrigt den her bog, fordi tanken om, at jeg måske er ved at miste evnen til bare at sidde og læse i en fysisk bog uden at lave noget andet, seriøst er begyndt at nage mig. Jeg må læse nogle flere bøger med øjnene. Jeg prøver også at blive mere bevidst om min opmærksomhed, og hvordan jeg kan træne den op igen. En ting er ADHD. Men der var altså en tid før min smartphone. Burde stå på altanen og glo i tre minutter hver morgen med en kop te. Jeg har ikke lyst til at have behov for at blive underholdt og stimuleret alle døgnets vågne timer. Get me out of this hell.

[patheticwhimsy]

pmdd is having a little guy in your head whose solution to any and all issues is “just kill yourself” and you have to be like. sigh. NO, that’s not an option. and they’ll be like “…unless??” and it’s just that for a week and then they clock out and you wave to each other and say see you next month

[maelkevejen]

Hjerne? Virker ikke i dag

[maelkevejen]

Liste over ting, der er sygt kiksede:

1. At stille sig foran eller i tragtformation foran togdøre, før folk er kommet ud og/eller gå ind i toget, før folk er kommet ud

2. At smide skrald på gaden

3. Mænd, der sidder med spredte ben i toget uden at være opmærksomme på, at de tager meget mere plads end nødvendigt fra dem, de sidder ved siden, og/eller at de indvaderer deres sidemakkers personlige sfære. MAKS kikset

4. At spille høj musik på gaden uden at tænke på sine medmennesker, at se videoer med lyd uden headset på i toget og at have telefonsamtaler på højtaler i offentlige rum. What the fuck you guys

5. At lave AI-generede billeder, musik og/eller tekst. Obviously

6. Ikke at kunne finde ud af at sige undskyld

7. Kun at sige noget, hvis man får for få byttepenge tilbage. Kikset!

8. Ikke at kunne skrive sit speciale uden at bruge ChatGPT eller Claude eller hvad de nu end hedder alle sammen

9. At opføre sig som om, der findes dumme spørgsmål

10. At være uhøflig overfor servicepersonalet

[dspud]

[maelkevejen]

I dag har jeg brugt 4750 kroner. På en Roskilde-billet, medicin, et gulvtæppe på dba og et par solbriller på Vinted. Ah, og 100 kroner på mit rejsekort, så 4850. Ærligt? Adr. Det… det er sgu for mange penge. Okay, en Roskilde-billet er en investering, jeg gør mig, på samme måde som jeg har gjort de sidste 12 år (stop… 12 år?!), selvom det føles mindre som en investering, nu hvor jeg har fuldtidsarbejde. Og medicinen skal jeg jo ligesom bruge (og tilskudsordningen er lige nulstillet, og jeg køber for to måneder af gangen). Men at tage til Roskilde for at hente et fucking gulvtæppe til 550 kroner… det… føles ærligt talt mere åndssvagt. Det er nice, at jeg har mulighed for det, men 2025-Ida would’ve never… i hvert fald ikke samme måned som en Roskilde-billet, og en en Roskilde-billet ville jeg heller ikke have købt samtidigt med to måneders medicin lige efter nulstilling af tilskudsordningen. Det føles ret vulgært og ødselagtigt, og det bryder jeg mig ikke om. I don’t like.

Så… nu har jeg slettet mit kort fra Vinted. Det blev for nemt for mig bare at købe ting, jeg i virkeligheden ikke skal bruge (ad!!!) og i løbet af marts begyndte jeg virkelig at få et andet forhold til det at bruge penge. Og nu er det nok. Jeg kan ikke li’, at jeg bruger flere penge, bare fordi, jeg får mere i løn. Hvis det så var ting, jeg rent faktisk skulle bruge, og engang imellem må man også gerne forkæle sig selv lidt (som hey, jeg har rent faktisk råd til en eyeliner fra et ordentligt, mere skånsomt firma -> god investering!), men girl, hold your fucking horses. Behøvede jeg at købe en bodyscrub, bare fordi der var tre små dimser for et eller andet billigt beløb i Matas? Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om at bruge bodyscrubs, en tonic var ikke nødvendigt og okay, jeg var løbet tør for bodylotion, fint nok, men så kunne jeg have nøjedes med sidstnævnte for 19 kroner, eller hvor meget det nu var. Pludselig brugte jeg for 50 kroner for at få to ting mere med, jeg faktisk ikke havde brug for. Og det er en dårlig bodyscrub i øvrigt. Efterlader en mærkelig hinde henover huden, som jeg ikke er interesseret i, thank you very much, og lugten er overdøvende. Er der nogen, der vil ha’ den? Jeg vil ikke.

Og om gulvtæppet var 550 værd? Idk. Det er det sikkert værdimæssigt, men jeg er strengt taget ligeglad med, det er lavet af skind… så den værdisætning er ligegyldig for mig; jeg ville egentlig helst have et i bomuld, så jeg kunne vaske det i maskinen. Men der var ikke andre tilsvarende til salg på dba, og hvis jeg skulle købe et fra ny, ville det koste mig 1400 kroner, og der var jeg sådan “lol nej, så meget vil jeg ikke have en løber til køkkenet”. Men 550 (plus transport) er stadig latterligt for en ting, der essentielt set bare er til pynt og som jeg strengt taget har levet fint uden. Puh. Når jeg tænker på, hvor stor en post, det ville have været i december sidste år, eller bare i mit barndomshjem under min opvækst, så skammer jeg mig. Og så rullede jeg det ud derhjemme, tæppet, og det havde ikke den effekt, jeg gerne ville have… jeg er ikke sikker på, det giver den vibe, jeg var ude efter. Og så er det jo en endnu dummere udgift.

Solbrillerne… tja… mine store, runde solbriller, jeg engang fandt på Roskilde, gav op i går på vej hjem fra arbejde. Måske kunne jeg have repareret dem. Tror der var en dims inde i den ene arms svingmekanisne, der knækkede, men måske kunne jeg have limet armen på den resterende ting. Jeg tvivler på, det havde holdt, men man ved aldrig. Stellet er slidt as fuck, solbrillerne er for store, og jeg mister mindst ét hårstrå, hver gang jeg flytter ned, efter de har siddet ovenpå hovedet. Så måske er det okay. Men jeg har to andre solbriller i forvejen. Altså… de to andre ser anderledes ud, og jeg bruger dem til andre tøjsæt, men så er spørgsmålet bare: Okay, men behøver jeg tre par solbriller? Og de nye jeg har købt på Vinted, har grønne glas, og det ser sejt ud, men kan jeg overhovedet li’ at have grønne solbrilleglas? Kommer de overhovedet til at virke? Det korte og det lange for alt det her er: Er det nødvendigt?! Det er der sjældent noget af det her, der er (jo, okay, min medicin - hm, og jeg har også brugt flere penge på velgørenhedsformål, så det tæller heller ikke på samme måde) og hvorfor bruger jeg så penge på det? Ej, hvor er det dårligt. Jeg kan ikke lide det. Jeg vil have samme forbrugsvaner som 2025-Ida! I DON’T NEED ANY MORE STUFF!

[maelkevejen]

"Nå, men... der er sikkert asbest i bygningen, så vær lige OBS på det, hvis I renoverer eller, I ved, borer i væggene og sådan noget"

Alright, det jo dejligt vagt. Hvordan skal almindelige mennesker være... obs på dét? Vi må jo ikke selv fjerne asbest. Og hvordan ved man overhovedet, om der er asbest i væggen? Skal man så have en ekspert ude, hver gang man gerne vil sætte noget op? Eller er det nok bare at have værnemidler på. Og hvad indebærer det overhovedet. Er det ikke sådan, full on heldragt og sådan en vildt elaborativ maske, så man ikke får støv i lungerne, og som man helt sikkert ikke bare lige kan købe nede i Jem&Fix som privatperson. Jeg tænker på det, hver gang jeg borer i væggene.

Men især i dag, hvor jeg liiige i min frokostpause besluttede mig for at sætte en krog til vores trappestige op i væggen i vores køkken. Det burde være lige ud ad landevejen; væggen er lavet af gips og lyder hul, når man banker på den, og jeg havde nogle særlige gipsdyveler liggende, eller hvad de nu hedder, som man ikke skal forbore til. Møflede den ind i væggen. Det ku' væggen ikke li'; den leverede noget brunt, isoleringsagtigt materiale ud retur til mig. Det er en indervæg, vel og mærke, og ydervæggene er i det hele taget ikke en skid isolerede, skulle jeg hilse og sige, så hvad lavede det bag en gipsvæg ind til naboens køkken? Idk! Dyveldimmeren (som er lavet af metal) kunne heller ikke komme helt ind og bøjede af til sidst, opdagede jeg bagefter, så jeg ved ikke, om jeg var i gang med at punktere et fucking vandrør eller sådan noget. Og hvad kan der være i isoleringsmateriale omkring rør i gamle bygninger fra 70'erne? Asbest! Jeg panikkede og gjorde alt det, jeg ikke skulle; skar materiale omkring det store, grimme hul af, støvsugede, tog ingen billeder, og lappede bagefter hullet med husrep med rystende hænder.

Nå!... men... ses om... 20 år eller sådan noget, når jeg har fået stenlunger. Jeg kan selvfølgelig mærke mine lunger nu, fordi jeg stadig er bange. Ligesom når hovedbunden klør, når man taler om lus. Man får jo ikke stenlunger af så lidt efter tyve minutter... vel? "Asbest er kun farlig, hvis den fragmenteres, og fibrene bliver luftbårne – som asbeststøv." NÅÅÅH, I ved, som når man... borer og skruer ind i det pågældende materiale og bagefter STØVSUGER? I KØKKENET?! HHHhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh fuuuuuuuuck.

[maelkevejen]

Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har skiftet søgemaskine (fordi fuck Google), eller om det bare er, I ved, æraen for AI og fake news

men jeg føler oprigtigt ikke rigtigt, jeg kan søge på noget på internettet længere uden at skulle lave en alvorlig grovsortering af, hvad der dukker op. Der er alt muligt, hvad hedder det, javl? og møg og sider, der generelt bare er lidt små-sus og virker utroværdige, hvor jeg bare ikke kan lade være med at tænke på, om det bare er nogen, der har lavet en hjemmeside for at få trafik uden at tage sig af indholdet.

Og så tænker jeg, okay jamen så sorterer jeg bare i, hvor gamle de her kilder må være. Men kan man ikke længere frasortere nye kilder. Jeg kan vælge mellem "any time", "past week" og "past month". Slap af. Jeg vil bare gerne have at vide, hvordan jeg får chokolade af tøjet. Hvorfor kan jeg ikke vælge resultater fra 2023 og bagud? Hvad fuck er soyaconcept dk? Nu er det snart nok. Jeg flytter ind på biblioteket.

[maelkevejen]

Jeg bryder mig virkelig lidt om den måde, amerikanske underholdningsprogrammer er strukturede og sat op. Det føles som om, alting er en dramatisk trailer, og jeg gider ikke bruge min tid på det. Det er også på Youtube og Instagram, hvor vores følelsesmæssige reaktioner føltes forsøgt kuraterede på en helt vildt underlig måde. Ligesom dåselatter. Føler, man bliver dummere af at glo på det. I realtid. Det føles som at skulle underkaste sig, slukke hjernen og lade sig fortælle, hvornår man skal være chokeret (hvilket er hele tiden, åbenbart) hvilket måske lyder selvhøjtideligt og sølvpapirshatagtigt, meeeen… come on. Hvorfor skal alting være så… dramatisk og mættet? Det er som at bruge en vibrator, der ikke har nogen lave indstillinger men starter på niveau 10. JEG GIDER IKKE STARTE PÅ NIVEAU 10! Jeg gider faktisk ikke noget af det her pis. Ingenting føles virkeligt længere, medmindre man slukker for alting. Og det… burde man nok i det hele taget.