Tænker over, om jeg skal lægge noget i, at min mor er begyndt at stave også som "osse" og lige har stavet Coca-Cola som "Cokacola"
... hvadøhm... hvad er de tidlige tegn på demens?
Vi har demenssygdomme i min familie. Jeg prøver at lade være med at forholde mig til, at min moster er syg. Fordi det er skræmmende. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Tanken om at min mor også... hm...
Hun blev undersøgt for ikke så længe side og fik at vide, at det hele er alderssvarende. Og, altså, hun bliver jo heller ikke yngre - hvilket også er skræmmende i det hele taget. Men hvornår er noget almen glemsomhed, fordi man er gammel, og hvornår er det... et tegn på noget andet? I en periode glemte hun også ting, jeg lige havde sagt, men det er et godt stykke tid siden, jeg sidst bemærkede det, så måske var hun bare distræt i den periode?
Eller måske staver hun det med k for ikke at, ja jeg ved snart ikke, booste algoritmen eller sådan noget... selvom det var i en Messenger-tråd. Men noget rykker alligevel i mig.
Mangel på initiativ kan også være et tegn - men er det meget forskelligt fra normalen?
Ændringer i personlighed kan også være et tegn - men måske er det bare fordi, hun generelt giver mindre en fuck, fordi hun er, well, ældre?
Forvirring vedrørende tid og sted - altså hun ved godt, hvor hun er, hvad klokken er, og hvilken tid på året, vi befinder os i. Men vi har alle sammen bemærket, at hun bliver mere og mere ængstelig ved at rejse, fx. Går helt i baglås, hvis ikke hun når toget. Katastrofetanker.
Jeg tror også lidt, min mor har besluttet sig for at blive gammel. Lidt som min morfar gjorde. Men... jeg er ikke færdig med at have en mor, selvom jeg lige nu af uforklarelige årsager har det lidt som dengang, jeg boede hjemme, lige inden jeg flyttede ud, hvor alting var irriterende. Jeg ved ikke, hvorfor alting er irriterende. Om det er fordi, jeg reagerer på, noget ikke er, som det skal være, fordi noget virkelig er galt, eller om jeg reagerer på en almen ændring i personligheden fordi almindelig alderdom, eller om jeg reagerer på barndomstraumer, jeg ikke har beabejdet ordentligt endnu - eller sådan noget.
Men noget føles... off. Cokacola? Det er ligesom da min far sidst sendte mig en sms, der var fuldstændigt mærkeligt skruet sammen med underlige orddelinger og afsnit, der virkede tilfældige, og ord der ikke blev stavet rigtigt. Jeg spurgte min mor, og hun sagde, at han altså aldrig har været god til at stave. Og nu tager vi ikke prisen som den datter og far, der har mest kontakt overhovedet (hhh). Men jeg har altså aldrig bemærket det før. Og så den der fucked up ekstra sms, der kom til sidst med "hilsen x og far", som gjorde, at jeg bare ikke svarede på noget af det. Jeg har ikke bedt om, at hun er med indover i min sms-tråd med min far. Fuck off. Så... var det fordi, det slet ikke var ham, der havde skrevet den, eller...?
Det her er en af bagsiderne ved at være en efternøler. Ens forældre bliver gamle meget tidligt, føler jeg. Cokacola... what the fuck?
