HCI og Normans HCI vokabular
HCI beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem digitale løsninger (computere) og menneskerne, der bruger dem. Systemerne skal være nemme, brugbare og funktionelle, og derfor er det vores opgave som designere at tage højde for dette i udarbejdelsen af nye produkter. I forbindelse med udarbejdelsen af MyStory-konceptet har vi således været opmærksomme på, hvilke faktorer der var gældende i forhold til vores brugeres daglige brug af teknologi – herunder især iPad’en. Vi har kort sagt sat brugerne i centrum for udviklingen af vores koncept og i sidste ende også for vores produkt.
Normans udgangspunkt for udarbejdelsen af sine begreber er spørgsmålet: ”Hvorfor skal det være svært at benytte dagligdagsgenstande?”. Betyder det, at brugerne er dumme, eller at tingene er dårligt designede? Han beskæftiger sig altså med, hvilke forudsætninger og intentioner brugere har, hvilke midler der stilles til rådighed i det enkelte design og de konsekvenser interaktionen har.
Til at afklare disse spørgsmål benytter Norman følgende begreber, der kan belyse et designs brugervenlighed:
Hvordan vi har påført disse på MyStory fremgår i det følgende afsnit.
Dette begreb omhandler, hvordan en intenderet forbindelse imellem den handling en bruger forsøger at udføre og de midler, der er tilgængelige for at lave denne handling. Altså skal der herved forstås, om det er synligt for brugeren hvad der kan udføres og hvor det kan udføres. Omgivelserne har stor indvirkning på, hvordan en bruger vil regne med, at produktet fungerer, og derfor er dette et vigtigt element at overveje i udarbejdelsen heraf.
Vi har med MyStory udviklet et produkt, der er baseret på løbende feedback af diverse workshops samt diskussion med børn, lærere og pædagoger. Disse har ageret eksperter i vores proces. Derfor er konteksten for vores produkt indarbejdet i alle faserne af produktudviklingen. Visibility er således et aspekt af vores design, som har været inkorporeret under hele designprocessen, hvilket har resulteret i et meget simpelt, visuelt appellerende udtryk i afstemning med brugernes behov og ønsker. Der er få, velovervejede funktioner, som vi har testet over flere gange på brugerne.
Dette begreb indføres af Norman til at dække over de basale egenskaber forskellige ”ting” eller objekter har. Det omfatter således den forudindtagede funktion vi, som brugere af et produkt, tillægger det.
Eftersom vores produkt er en iPad-applikation, har den allerede flere af iPad’ens affordances indlejret i sig. Funktioner såsom knapper, drag’n’drop, swipe, visuelle effekter og lignende er forudindtagede funktioner for de fleste brugere, der ved hvad en iPad er. Disse affordances drager vi således fordel af, da de alle er en del af vores produkt. Dette er en fordel, fordi brugeren af en iPad er bekendt med måden at navigere rundt i interfacet på, og det er derfor nemt at bruge vores applikation.
De affordances vi får fra iPad’en, kan dog ligeledes betegnes som en begrænsning, da vores applikation skal fungere på den platform og med de regler, der hører hertil. Ydermere har vi igennem vores proces betvivlet, hvorvidt de unge brugere formår at bruge applikationen efter formålet og ikke som en tegneserie-applikation. Det er blandt andet derfor, vi har implementeret en constraint i form af en kontrakt-løsning, som kræver samarbejde med en voksen.
Constraints kan betegnes som modstykket til affordances. Det er egenskaber, der begrænser mulighederne for, hvad en bruger kan foretage sig med produktet i en specifik situation.
Ethvert designvalg vi har foretaget, i forhold til indholdet og det visuelle udtryk i applikationen, er en måde at lave constraints for brugeren. Vi vælger aktivt, hvilke muligheder brugeren har i en given situation, således er det bevidst implementerede constraints fra vores side, der begrænser programmets muligheder. Dette gøres for brugerens skyld, således at det fremstår overskueligt og let tilgængeligt, hvilket var vigtigt for netop vores brugere, da det er børn med særlige behov, der nemt skal kunne benytte MyStory. Et eksempel på hvordan vi aktivt har benyttet constraints i vores design er i vores ”Byg min avatar”-funktion. Her har vi indlejret en standard-funktion, som gør, at brugeren ikke kan gøre avataren nøgen eller tillægge den modne kropsformer. Omvendt har vi undladt at benytte constraints til at opdele tøj og hår efter klassiske kønsroller, således at en dreng kan vælge at gå i nederdel, og en pige kan vælge fodboldstøvler.
Begrebet mapping dækker over, hvordan de forskellige elementer i et design er relateret til hinanden og med hvilken effekt. Der skelnes i teorien mellem forskellige typer mapping – natural og unnatural mapping. Natural mapping søger at overføre vores naturlige tankegang i et konkret produkt. Unnatural mapping er derimod eksempler på mislykkede forsøg af natural mapping.
Vi har benyttet natural mapping i forbindelse med udviklingen af MyStory i forlængelse af vores mange besøg hos Ådalsskolen. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores interface, hvor vi kun har tilføjet de væsentligste muligheder og tillagt disse store farverige touch-knapper, eftersom vi har erfaret, at motorik og hånd til øje-koordination ofte kan være en hæmsko for børnene vi designer til. Ligeledes kan for mange muligheder virke direkte stressende for nogle af børnene.
Feedback er den form for tilbagemelding en bruger får, når der interageres med produktet. Der skal således være en form for tilbagemelding, der viser hvad der foretages og med hvilket resultat. MyStory benytter feedback i alle aspekter af interfacet, eftersom al interaktion foregår via touch. Herved illustreres det via effekter såsom swipe, scroll og touch-knapper, hvordan man navigerer rundt i interfacet. Det visuelle er af stor betydning for vores koncept, eftersom den visuelle stimuli børnene får via applikationen formidler deres tanker og svagheder og direkte visualiserer løsningsmulighederne på mange af de problemer, de tumler med i hverdagen.
pixelskylines
ellievsbear
kaledo-art
turnnoffyourmind
blakekathryn