Deliverable04
Vi har arbejdet med to forskellige mock-ups i forbindelse med udformningen af vores produkt. Først arbejdede vi en vertikal mock-up lavet af pap og papir. Denne fokuserede på en enkelt funktion af vores MyStory-applikation, som fortsat fokuserer på at gøre nemmere, mere personligt og visuelt for børn, pædagoger, lærere og forældre at udforme sociale historier. Vi fokuserede på "Skab en historie"-funktion, og præsenterede den, med stor success, for fire pædagoger og lærere på Ådalsskolen. Her modtog vi meget feedback, som vi har overvejet grundigt, og flere aspekter af denne har vi benyttet konstruktivt i vores digitale mock-up, som vi vil komme nærmere ind på senere.
Vi udarbejdede også en kort video, som viser de væsentligste funktioner fra vores pap-mock-up. Denne kan ses her: http://milolab.tumblr.com/post/47610702860/mistory-mock-up
Vi valgte at manifestere mock-up således af flere årsager. Først og fremmest følte vi, at den vertikale model ville gavne os mest, eftersom vi havde et rimelig godt overblik over applikationens overordnede funktioner og sammenhæng. Der hvor der opstod mest tvivl, når vi diskuterede udformning var ved "skab en historie"-delen - netop fordi, at det er den mest essentielle del af hele vores koncept. Derfor mente vi, at vi ville kunne få mest ud af at konstruere den funktion, da det ville igangsætte en grundig verbalisering af, præcis hvad funktionen skulle indeholde og kunne. Vi var især i tvivl om, hvilke andre affordances børnene ville kunne finde i arbejdet med applikationen, og denne tvivl ville vi gerne have med i vores præsentation for kontaktpersonerne. Ydermere havde Maria længe følt et behov for at bevise sine klippe- og lime-egenskaber overfor gruppen, og vi følte, at det var på tide at vise hende den tillid.
Den seneste uge har vi arbejdet med en digital mock-up, som tager en horisontal udformning og derfor giver et bredere perspektiv af vores koncept og produkt. Den er i skrivende stund stadig under udarbejdning, men vi har uploaded enkelte screens fra projektet på bloggen. Disse kan findes her: http://milolab.tumblr.com/post/49253723777/vi-er-begyndt-at-arbejde-mere-indgaende-med
Dog er der allerede foretaget flere ændringer af disse, og vi håber at have den færdige digitale mock-up på bloggen inden afleveringsdatoen for denne deliverable. Vi arbejder med mock-up'en i Keynote. Umiddelbart er det ikke det smarteste program at opbygge en mock-up i, men eftersom det visuelle er meget vigtigt for os, da det er børn med et særligt behov for at opleve og lære gennem visualitet, har vi valgt at gøre det således. Desværre bliver en stor del af applikationer styret via en drag'n'drop-funktion på iPad'en, og denne kan vi ikke genskabe fra Keynote. Vi tillader os at undskylde det med, at dette blot er en mock-up, og vi har derfor erstattet flere af disse med en simpel klik-funktion. Ligeledes genskaber vi ikke vores "skab-en-historie"-funktion i den digitale mock-up, eftersom vi allerede har præsenteret den i pap-versionen. Den er naturligvis stadig repræsenteret visuelt, men som situationen er lige nu, har vi ikke tænkt os at tildele den funktionalitet.
Vi har fået meget ud af at arbejde med mock-ups. Vi har opdaget flere aspekter af vores projekt, som vi ikke ville have tænkt på, havde vi ikke arbejdet med disse to mock-ups. Det har tvunget os til at italesætte og diskutere alt fra overordnet koncept, materialevalg, funktionaliteter, design og andet. Disse diskussioner har været essentielle for vores arbejde i forhold til et endeligt produkt, men også - og måske vigtigere endnu - for vores samarbejde som en gruppe unge designspirrer, som skal gøre plads til hinandens holdninger, og samtidig stole sine egne instinkter.
Design er sjældent en enmands-process, og vi føler, at vi draget gavn af alles kompetencer, og forstår, at vores mock-ups og koncept ikke havde udviklet sig så meget, som de har, havde vi ikke haft hinanden at spille vores ideer op imod.







