Spar penge, og vælg en privatalarm af høj kvalitet uden abonnement
For nogle kunder kan det virke overflødigt og dyrt at vælge en abonnementsløsning. Det forstår vi godt hos SD Teknik. Desuden tror vi på, at man som forbruger skal have lov til at eje sin alarm, når man har investeret i den. Det gør du, når du vælger en alarm uden abonnement. Her er ingen ekstra omkostninger, når først alarmen er betalt. Køber du din privatalarm hos os, investerer du samtidig i en Smartalarm, hvor du har alle muligheder for at udvide og tilkøbe tilbehør, som gør din alarm yderst effektiv. Det er derfor, vi siger, at vores alarmer er fremtidssikrede. Skulle dine behov af den ene eller anden årsag ændre sig, efter at du har købt din alarm, behøver du ikke at investere i en helt ny alarm.
Du kan altid udvide din nuværende alarm med nyt tilbehør. Du kan blandt andet vælge at tilkoble videoovervågning for på den måde at holde øje med dit hjem via app’en på din telefon eller tablet – uanset hvor du befinder dig.
Det kan desuden være en god idé at alliere sig med en nabo eller god ven, som bor i nærheden. Skulle din alarm gå, imens du er væk hjemmefra, vil personen som oftest kunne være på pletten endnu hurtigere end vagten fra alarmcentralen. I mange tilfælde vil det skræmme indbrudstyven væk. Hvis de da overhovedet tør trænge ind i et hjem, som har et alarmmærkat.














