Internettet vrimler med forslag til hvordan man kan forbedre sig: blive mere effektiv, slankere, sundere, en bedre mor, en bedre elsker (ikke at jeg ved noget om det). 10 tips til en sundere livsstil. 5 forslag til en god morgenrutine. 3 smoothies med energiboosts. 15 vaner der skaber overskud i hverdagen. Lær at løbe 5 kilometer på 3 uger. 7 minute workout challenge.
På intet tidspunkt af året er koncentrationen af gode råd og intentioner større end i januar.
Jeg elsker følelsen af et nyt år. Det er ligesom en ny scrapbog. Siderne er blanke. Alt kan ske. Og jeg har ofte brugt anledningen til at gøre status og haft masser af intentioner, fulgt masser af forslag og lister med tips og gode råd for det ene og det andet.
Men på en eller anden måde synes jeg det bliver kedeligt, på et tidspunkt. Jeg er vist indrettet sådan, at jeg kun kan gøre det samme i kort tid. Så skal der ske noget nyt. Jeg gør oprør mod systemet. Også når jeg selv har indført det. Det er nok lidt barnligt. I hvertfald det med oprøret.
Så i år, vil jeg prøve noget nyt.
I stedet for at have nogle meget konkrete målsætninger, om at tabe mig, læse flere romaner, se mindre tv, stå tidligere op, smile mere, spise LCHF etc, vil jeg bruge det nye år til formulere en ramme, som jeg kan eksperimentere med.
Jeg vil være mere flittig. Ikke mere effektiv. Ikke mere nå mere. Ikke have mere travlt. Ikke arbejde mere. Jeg vil være mere flittig.
Min mormor var flittig. Hun lavede altid et eller andet. Når ikke hun var flittig med husholdning, så var hun frivillig i biografen, eller i tunghørforeningen, sang i kor, cyklede en tur, strikkede, hæklede, reparerede, passede blomsterne, lugede haven. Hun fik meget ud af livet; først og fremmest, tror jeg, en god energi af at ‘være igang’, som hun sagde.
Siden jeg for to år siden, fik et barn alene, har jeg sgu’ ikke været ret flittig. Det tror jeg egentlig aldrig jeg har været. Jeg har arbejdet meget, gået meget ud. Men jeg har ikke været flittig. Det er noget andet - flid har også at gøre med hjemmet og det er mere konstant og man bruger sine hænder.
De sidste to år har jeg akkurat holdt næsen over vandet. Alene med en baby, alt for lidt søvn. Når der var ro, og min datter sov, har jeg mest bare sovet, set tv, surfet på sociale medier eller trøstedrukket et glas rødvin og følt mig slap og sløv, stresset og stakkels. (Altså, ikke stakkels over barnet, hun er fantatisk).
Foreløbig eksperimenterer jeg med at lave mere mad og rydde lidt mere op. (Det trænger der til. Alt står i kasser, da lejligheden er blevet renoveret).Og når jeg ser tv, så er jeg igen begyndt at strikke.
Jeg vil øve mig i, kun at gøre en ting ad gangen. Koncentrere mig mere. Springe mindre fra det ene til det andet. Det er virkelig svært. Jeg er vant til:
- At se tv, mens jeg surfer facebook, svarer en sms og henter vand til te.
- Gå med klapvognen på Nørrebrogade, tjekke trafikken, mens jeg undersøger vejrudsigten og overvejer hvad jeg skal købe ind.
- deltage i skypemøder, mens jeg svarer på emails. Svare på skypetråde, mens jeg skriver oplæg. Booke møder, mens jeg taler, og surfe på internettet samtidig, for at slå en indskydelse op.
Nu vil jeg så forsøge, at gøre en ting ad gangen. Det er mere som en øvelse i konstant at hjælpe sig selv på sporet. Jeg tror jeg kan bruge resten af mit liv på det. Det er lidt som at meditere. Man sidder der, og forsøger at koncentrere sig om sit åndedræt, og konstant løber tankerne og kroppen af med en. Man tænker på hvad man skal købe ind, eller hvordan man skal få malet børneværelset - og så skal man nænsomt prøve at vende tilbage til vejrtrækningen.
Idag, skulle jeg hente Anna, min datter, i vuggestuen. Jeg gik ned af Elmegade, tog telefonen op af lommen og skulle til at svare på en sms. Og så lige tjekke om der var noget nyt på instagram. Men tænkte så: Nej, nu går du ned at Elmegade. Én ting ad gangen. Og så opdagede jeg, at lyset, der kom ind fra Sankt Hans Torv, så helt fantastisk ud.
Det får jeg nok meget sjov ud af. Det er feks. lykkedes mig, at skrive alt det her, uden at afbryde og give mig ud i noget andet, selvom det et par gange har hevet i mig, for at starte en anden post eller finde telefonen og kigge efter en sms.
