#300116

[yearsblog]

@BBCR1: "Lets get naked" 😅

Less is DEFINITELY more when it comes to @YearsAndYears' Pyramid Stage dress code 💅💋

Watch #Glastonbury2019 live on @BBCiPlayer, listen on @BBCSounds.

[lonely4uonlybae]

Feeling extremely unaccomplished and lost. People don’t interest me. I have no friends, I want to go home. Also, I should stop holding people to higher standards when I fall short of every one of them.

journal #1

[nellajessika]

16 days till next time 💕 #babes #ensiferum #enska #nosturi #300116 #tb #throwback #tbt #throwbackthursday (paikassa Nosturi)

[sportsball09]

When your team drives you insane...

[sportsball09]

[luikina]

Rejsedag #1

30. januar 2016

Som nævnt, så stod jeg allerede op klokken 5 af ren og skærm frygt for, at jeg ikke ville kunne nå metroen og mit tog videre til Beijing, så jeg kom hen til Tianjin station i god tid og fordrev noget tid på Starbucks. Man kunne allerede godt se, at der var mange mennesker som rejser i den her periode, fordi selvom klokken kun var 7 om morgenen, var der egentlig forbløffende mange på staionen. 

Men jeg kom med til Beijing og nåede Beijing South Railway Station uden nogle problemer. Jeg nåede dog at blive godt irriteret på metrosystemet i Beijing før at jeg overhovedet var steget på. F.eks. var der en mand som BEVIDST stod midt i udgangsområdet ved metroen, også selvom andre kinesere sagde til ham, at han skulle flytte sig. Hvad tænker folk på sommetider her ovre?! Trods irriterende kinesere, så kom jeg helskindet frem til Beijing West Railway Station og ej hvor var der mange mennesker. Man skulle først ud af metroen og så ind på selve stationen igen og der er bare meget lidt der fungerer, når folk INGEN køkultur har. Heldigvis var vagterne og personalet som arbejder på stationen rigtig søde og hjælpsomme, med at få folk til at flytte sig, når man skulle forbi ect. Jeg er jo vant til, at man sidder og venter ved en perron/afsnit, men fordi der simpelthen er så mange tog der afgår fra BWRS, så var det inddelt i venterum. Det fungerede egentlig fint nok, men eftersom jeg kom 2 timer før afgang havde jeg lige noget tid som skulle dræbes først. Jeg havde haft nogle problemer med mit mobilabonnement her ovre, så jeg måtte endnu en tur på Starbucks for at ‘stjæle' internet, så jeg kunne skrive til Kelly inden jeg skulle med toget. Men fordi jeg selvfølgelig havde glemt, at man skal bruge et mobilnummer med penge på, for at kunne komme på Starbucks’ internet, så ender det lidt i en hårknude. Heldigvis var der en kineser som havde væltet min kop tidligere og udbrudt “Sorry, sorry I am so sorry” så han var mit bedste bud på en kineser som kunne bare lidt engelsk engelsk. Så jeg må op og spørge ham, om han ikke snakker engelsk og forklarer min situation. Der er så rigtig mange søde kinesere som gerne vil hjælpe, men ikke kan alt for meget engelsk.

Min redning blev alligevel ham som kunne lidt engelsk. Han spørger så hvor jeg er fra, hvor jeg selvfølgelig svarer Danmark og ud af det blå, slår han over i tysk og begynder at forklare, at hans tysk er meget bedre end hans engelske og om jeg forstod ham. Så der sad jeg så på Starbucks i Beijing og snakkede tysk med en kineser. Men jeg fik lov til at logge på deres internet med hans nummer og nu har jeg penge på min mobil igen. Så tusinde tak til fremmede tysktalende kineser! Da jeg kommer ud indser jeg så, at jeg skal skynde mig hen til mit venteområde, så der løbes med backpack på ryggen og Fjallraven på maven ned til venteområde nr. 9, et yderst smukt syn, er jeg sikker på. Her stiller jeg mig så i kø til at få tjekket mig billet, stakåndet og helt færdig. På rigtig Kina-manér, så er der selvfølgelig heller ikke nogen kø, men bare folk som venter i en klump af mennesker. Og venter. Og venter. Og venter lidt mere. Til mit store/halvstore held, ender jeg med at stå ved siden af en mand som meget tydeligvis ikke er fra Kina, men som umiddelbart snakker flydende kinesisk. Så jeg vælger at spørge om han ved hvad der sker på engelsk.. for at finde ud af, at han er fra Frankrig og næsten ikke kan engelsk. (Tak Frankrig…) Men vi finder ud af en kommunikationsform som består af nik , lyde og 1-2 engelske ord og det ender med at fungerer, selvom toget var næsten en time forsinket. Jeg endte med at sidde ved siden af en lille dreng og hans mor. Drengen, fandt jeg senere ud af, har det samme navn som en af Emmas børn og han var sjovt nok ligeså gammel som mine egne børn, desuden var hans engelsk var faktisk ret godt. Udover de nævnte sjove sammentræf, så skulle de faktisk til Hunan provinsen, da moren var der fra og senere til Guangzhou. Det er alligevel lidt sjovt, at man kan have så meget til fælles med en tilfældig kineser som man møder i toget. Hans mor var helt vildt sød og ville vildt gerne snakke, selvom hun ikke kunne særlig meget engelsk. Fordi jeg pludselig skulle spurte til venteområdet, fik jeg heller ikke købt noget mad til at tage med, som jeg ellers havde planlagt. Men efter 6 timer i et tog som er massivt forsinket, fik jeg en hel chokoladebar og noget slik af moren, jeg ved ikke om det var fordi hun kunne se, at jeg ikke havde spist endnu eller hvad årsagen var, men det var virkelig en venlig gestus og selvom jeg også har brugt meget tid på at være irriteret på selvsamme folk, så forbløffes jeg også ofte af den venlighed og hjælpsomhed man møder her ovre, når man mindst venter det. Så jeg har egentlig haft en rigtig god tur, selvom den er rigtig rigtig lang, da jeg jo har rejst hele vejen fra nord til syd, når jeg engang er nået frem. Helt præcist 2298 km. Jeg når desuden også at komme omkring Changsha, som jeg jo også skal besøge senere Jeg sidder i toget imens jeg skriver det her og hele min første rejsedag kommer også til at foregå i et tog, fordi det tager 9- 10 timer at komme der ned, så jeg er først fremme i ved hostellet i Guangzhou engang sent i aften/nat og derfra skal jeg kun en ting: sove.

[troll-amante-del-cafe]

Day 02

Los días son tan absurdos… amargos y sin sabor. Extraño demasiado al muchacho que me acompañaba en mis locuras, esa sonrisa o el simple coqueteo sutil del pasado, el juego de palabras o de acciones, las bromas e inclusive los dramas por no saber los sentimientos del otro. Te extraño.