Efterårssejlads til Hven
Det blæser 6 til 8 meter i sekundet agten for tværs - det er skråt bagfra - da jeg sejler ud fra Helsingør Havn med kurs mod Hven. Der er varslet vindstød på op til 10 m/s, så jeg har kun sat storsejlet og sejler de 12 sømil på 2 1/2 time. Det er fint for min båd. Det sidste stykke får jeg bølgerne direkte agterind, så jeg nærmest surfer ind i Kyrkbackens havn.Siden april i år har det stået øverst på min ønskeliste at overnatte på båden neden for Hvens Backafall.
Jeg elsker Hven midt i Øresund, der i over tyve år har været en inspirationskilde for mit arbejde og et refugium, når jeg skulle skrive bøger. Jeg har dog aldrig sejlet dertil for egen kraft, men det gør jeg nu på en smuk efterårsdag. Jeg og en tysk sejler, er de eneste gæster i havnen, og min 22-fods Albertina 2 virker klein.
Om sommeren myldrer det med turister, og der er 4-5 restauranter og dobbelt så mange caféer på øen. Nu er alt lukket ned, så jeg trasker op ad bakken og ind midt på øen til den lokale købmand, hvor jeg køber brød, ost, spegepølse og Pripps Blå (folkeøl-version), kendt fra reklamefilmen og Thomas Ledins sang 'Blå blå känslor i natten' fra 1994. Endelig køber jeg en Lotto-kupon. Det er et must, når man er på Hven, for købmanden Lars-Göran havde det usigelige held for 12 år siden at vinde hele TO Lotto million-gevinster med blot 6 måneders mellemrum. Det burde ikke kunne ske. Jeg køber en kop kaffe og et skrabelod i Lars-Görans butik med udsigt til at vinde 100.000 kroner om måneden de næste 25 år.
Der er vidunderligt på øen og jeg går på opdagelse. Alle haver har æbletræer, fasanerne skratter og store flokke af duer renser op mellem stubbene på marken: fuglen og den fattige skal også være mæt. Spirit of Hven laver whisky, men svensk lov forbyder dem at sælge det selv. I stedet får jeg en kupon, som giver mig 10 pct. rabat, hvis jeg køber whiskyen i Helsingør. Undervejs går jeg forbi et valnøddetræ, der har smidt sine nødder på grusstien. Jeg samler en stor håndfuld op, som jeg spiser nede på båden, mens jeg drikker en Pripps og ser ud over havets blå bølger. Der er stort set intet mobilt internet på Hven, så jeg læser i stedet den medbragte Weekend-Avisen.
Det er stjerneklart og mørkt på øen. Det var her Tycho Brahe havde sit observatorium, og jeg selv skrev om stjernerne. Jeg går til køjs ved 22:30 tiden. Jeg har været i Guds fri natur i 14 timer og er gået over 20.000 skridt, så selvom båden gynger og slår sig i sine fortøjninger, sover jeg drømmeløst til 4-tiden, da jeg vækkes af et buldrende regnvejr. Jeg falder i søvn igen og sover videre til kl. 8:30. Jeg har bestilt et spritapparat, men pakken er endnu ikke kommet, så jeg nøjes med lunken te fra termokanden fra igår og spiser brød og ost, mens jeg ser solen stå op bag kulsorte skyer.
Jeg er på mikro-eventyr. Nok er jeg ikke Troels Kløvedal, men jeg er uden for de vante rammer, jeg bruger mine muligheder, lærer nyt og gør mig umage; og det er nyt for mig, at sejle alene ind i en fremmed havn, fortøje og sove i min båd; det kunne jeg ikke for et år siden; og min himmel over Øresund er lige så dyb og mystisk som den, de ser på Atlanterhavet. Livet er ikke ét stort eventyr, det er en lang række små serielle eventyr, som bindes sammen. Vi lever vores liv én dag ad gangen.
Inden jeg sejler hjem tjekker jeg vejr, vind og strøm en ekstra gang. Det blæser lidt mere idag end igår og strømmen mod syd er 3 knob - det er meget - så jeg beslutter at sejle fra Hven over til Nivå og følge kysten, hvor der er mindst strøm.
Første stræk tværs over Øresund tager halvanden time. Jeg havde regnet med at kunne være hjemme på 3 timer, men den holder ikke så jeg sms'er hjem og fortæller, at jeg bliver forsinket, Fra Nivå starter besværlighederne og lystsejladsen bliver til sejlsport. Strøm, vind og bølger er imod mig. Det går meget langsomt og jeg begynder at forstå bådens begrænsninger. Jeg sætter en ære i at klare mig med sejlene, men hvis jeg skal hjem til Helsingør i fornuftig tid, får jeg brug for motoren.
Jeg stryger alle sejl og starter påhængsmotoren. Sejladsen bliver let og ukompliceret igen. Jeg binder roret fast og rydder op på dækket, der ligner en rodebutik at sejl og tovværk. På et tidspunkt falder bådshagen over bord, men jeg fanger den igen, da den sejler forbi. Der sparede jeg lige 200 kroner, og bådshagen er uundværlig, når man som ene mand lægger til i havnen.
Hvert 6. minut er der en færge på vej ind eller ud af Helsingør Færgehavn, hvilket godt kan være en udfordring. Jeg sidder hele tiden og måler vinklen til de indgående færger lige fra de forlader Helsingborg. Hvis vinklen forbliver den samme, er vi på kollissionskurs, og så drejer jeg og går bagom. Mere vanskelig er det, når færgerne kommer ud fra Helsingør, for så drejer det sig blot om et par hundrede meter. Idag kommer færgen direkte ud imod mig - jeg syntes godt at han kunne have ventet et minut - han giver ét trut i hornet, hvilket betyder, at han går om styrbord, men det er lige lovligt tæt efter min smag, så jeg svinger straks omkring i en cirkel og lader ham komme forbi og drejer så gashåndtaget i bund og kommer over før den indgående færge.
Nu skal jeg blot rundt om pynten foran Kronborg. Om 500 meter er jeg i havn - men i dag er strømmen gennem Øresund enorm, det er som om hele Kattegat, har besluttet sig for at komme ind i Østersøen, og bølgerne høje. En fjerdedel af alt det vand, som løber ud og ind af Østersøen, skal igennem det 6 kilometer smalle stræde mellem Helsingør og Helsingborg.
Jeg har nu været i gang i over fire timer og er tilfreds, da jeg fortøjer ved mole 19. Det har været hårdt arbejde idag men jeg har nået et af de mål, jeg satte mig tidligere på året. Jeg føler også, jeg bliver bedre og bedre til at sejle min båd, hvilket også har været et mål for mig. Eneste ulempe ved turen: jeg vandt ikke på min Lotto kupon.